De fleste af tilhørerne til en konference på Nørrebro i København har ét tilfælles. De er alle i forskellig grad overvægtige og har fået konstateret den for mange ukendte spiseforstyrrelse BED.
Forkortelsen står for Binge Eating Disorder – også kaldet tvangsoverspisning på dansk. Som navnet antyder, består sygdommen i, at man pludseligt oplever en massiv trang til at indtage store mængder mad eller søde sager, ofte foranlediget af et kontroltab som eksempelvis stress eller mobning.
Bo, en svært overvægtig mand i fyrrerne der lider af spiseforstyrrelsen, har fået ordet ved BED-konferencen.
”Siden jeg kan huske, har jeg ikke tænkt på andet, end hvad mon der gemmer sig i det skab. Alligevel fik jeg først konstateret BED for lidt over et år siden,” siger han og beskriver, hvordan han i årevis løb panden mod muren i sundhedsvæsenet, før han til sidst fik stillet diagnosen, kom i behandling og fik bugt med sin spiseforstyrrelse.
At der skulle gå så lang tid, inden Bo kom i behandling, er ikke overraskende. For i modsætning til spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi står BED først til at blive anerkendt som en diagnose af Det Europæiske Diagnose-agentur – og dermed af de danske sundhedsmyndigheder – i 2022. Trods manglende anerkendelse anslår Sundhedsstyrelsen, at 40.000 til 50.000 danskere i aldersgruppen 15-45 år lider af tvangsoverspisning.
Den manglende anerkendelse af spiseforstyrrelsen betyder, at der kun findes syv private og foreningsdrevne behandlingstilbud i Danmark.
Et af tilbudene drives af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), der er medarrangør af konferencen. Foreningens vicedirektør Sabine Elm Klinker mener, at det er alt for lidt:
”Vi oplever lige nu at blive lagt ned, fordi så mange ønsker hjælp. Så meget, at det ikke engang er muligt at blive skrevet op på vores ventelister længere. De er simpelthen lukkede,” siger hun.
På scenen er tre folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og et regionrådsmedlem fra De Konservative bemærkelsesværdigt enige om, at behandlingensmuligheder til BED-ramte skal forbedres
Karsten Skawbo-Jensen fra De Konservative mener, at de mange mennesker, der lider af BED, viser et grundlæggende behov for et paradigmeskifte i danskernes fokus på vægt, som ”gennemsyrer vores kultur og kropsidealer, og som ødelægger så meget for den enkelte”.
”Vi har brug for en revolution her, og det er ellers et grimt ord for en konservativ,” siger Karsten Skawbo-Jensen.
De syv behandlingstilbud er finansieret over en midlertidig pulje, der udløber næste år. Til den tid vil op mod 1000 have gennemgået et behandlingsforløb, der primært består af gruppeterapi, hvor en psykolog hjælper personer med BED til at åbne op om årsagerne til deres spiseforstyrrelse og giver dem redskaberne til at tøjle den.
De foreløbige resultater er lovende. Således viser et tidligere forsøg med en lignende behandlingsmetode, at mellem 75 og 95 procent ikke lever op til diagnosekriterierne efter forløbet. Altså at de stopper med at tvangsoverspise.
Psykolog Lene Meyer har skrevet en ph.d. om det første forsøg med et behandlingstilbud inden for BED på dansk jord. Hun mener, at de mange, der lider af BED, blandt andet kan ses som et resultat af samfundets fokus på vægt og BMI (body mass index).
”Allerede fra fødslen og hele vejen op igennem folkeskolen sendes børn til sundhedsplejerske, hvor de vejes og måske får at vide, at de er tykke. Vi fokuserer konstant på den tidlige opsporing af børns vægt, men den opsporing kommer ikke uden konsekvenser. For nogle gange er det først, når vi italesætter noget som et problem, at det bliver til et problem,” siger hun og uddyber: ”i et samfund og en kultur, hvor vi flaskes op med, at tyk er forkert, og tynd er rigtigt, kan vi ikke tale om et menneskes vægt uden også indirekte at tale om dets værdi. At udpege nogle børns kroppe som ’forkerte’ risikerer at give dem en grundlæggende følelse af at være forkerte.”
Det kan en tilhører, der introducerer sig selv som Louise, skrive under på.
”Vi bliver nødt til at bekæmpe den tykfobi, der starter helt tilbage i folkeskolen. For hvis vi som samfund accepterer, at tykke kroppe er okay, så vil vi se et drastisk fald i antallet af BED-patienter,” siger hun.