Ældres syns- og høretab fører til stor social isolation: ”Det rammer livskvaliteten meget hårdt”

Høre- eller synstab forværrer alderdommen markant, viser ny rapport. Især dårlig hørelse fører til ensomhed, siger direktøren for fonden Ensomme Gamles Værn, der står bag undersøgelsen

Undersøgelsen ”Sansesvækkelse i alderdommen” fra fonden Ensomme Gamles Værn har i en længere periode fulgt 16 kvinder og fem mænd i alderen 74 til 98 år, der lider af enten høretab eller synstab. Konklusionen er, at de ældres sansesvækkelse medfører social isolation og ensomhed.
Undersøgelsen ”Sansesvækkelse i alderdommen” fra fonden Ensomme Gamles Værn har i en længere periode fulgt 16 kvinder og fem mænd i alderen 74 til 98 år, der lider af enten høretab eller synstab. Konklusionen er, at de ældres sansesvækkelse medfører social isolation og ensomhed. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

”Man bliver efterhånden træt af at sige: ’Hvad er det, du siger?’ Så det kommer hurtigt over i, at man smånikker og siger ja og håber, at det ikke var nej, man skulle have sagt. Og når det bliver lidt for pinligt, så trækker man sig.”

Sådan fortæller en 82-årig mand i en ny undersøgelse af, hvad høretab og svækket syn betyder for ældres livskvalitet. Godt 50.000 danskere over 75 år har en alvorlig synsnedsættelse, mens 800.000 danskere lider af høretab i sværere eller lettere grad, og 300.000 danskere har høreapparat.

Undersøgelsen ”Sansesvækkelse i alderdommen” fra fonden Ensomme Gamles Værn har i en længere periode fulgt 16 kvinder og fem mænd i alderen 74 til 98 år, der lider af enten høretab eller synstab. Konklusionen er, at de ældres sansesvækkelse medfører social isolation og ensomhed.

Kultursociolog, direktør og forskningsleder Christine E. Swane i fonden Ensomme Gamles Værn, der har taget initiativ til undersøgelsen, peger på, at høretab og synstab i modsætning til tab af gangfunktion er et problem, der sjældent indgår i vurderingen af ældres trivsel.

”Sansetab har store konsekvenser for menneskers sociale liv, men også mere eksistentielt, fordi man bliver frarøvet livskvalitet, der er forbundet med at kunne se og høre andre mennesker. Efter at have interviewet de ældre,står det tilbage med store bogstaver, at syns- og høretab ikke kun handler om, at man mister evnen til at se og høre. Det er også en erfaring fyldt med sorg og tab, fordi man ofte bliver afskåret fra socialt samvær,” siger Christine E. Swane.

Flere af de ældre i undersøgelsen fortæller, at især høretab er forbundet med stigmatisering.

”Et synstab rammer livskvaliteten meget hårdt, fordi det er et stort afsavn ikke at kunne se, og mange praktiske gøremål bliver besværlige. Men på det sociale plan har det generelt større negativ betydning ikke at kunne høre, fordi vi er så afhængige af det verbale i vores kommunikation. Selvom man ikke kan se sit barnebarn, så kan man stadig tale med det. Nogle af de ældre fortæller, at de på grund af deres høretab er bange for at blive set ned på og blive opfattet som dumme og begyndende demente. Det kan rumme en stor ensomhed at være den, der sætter sig ud til siden i et selskab, fordi man har opgivet at høre, hvad der bliver talt om,” siger Christine E. Swane.

Hun efterlyser et større fokus på at inkludere mennesker med syns- og høretab i familier, ældrepleje og i samfundet generelt.

”Som samfund gør vi bygninger tilgængelige med elevatorer. Vi skal også tænke på at indrette miljøer, som personer med syns- og hørenedsættelse kan færdes i. For eksempel er institutioners store alrum med meget liv og flere aktiviteter på samme tid vanskelige at færdes i for mennesker med sansesvækkelse,” siger Christine E. Swane.

Hørekonsulent Anne Mette Paarup Kristensen fra Høreforeningen fortæller, at der ifølge undersøgelser er en overvægt af depressioner blandt personer med høretab.

”Der er en vis skam forbundet med høretab, og andre undersøgelser viser, at mennesker med et ubehandlet høretab har øget risiko for at blive til grin og føle sig afvist. Men heldigvis ser vi også en stigende aftabuisering,” siger Anne Mette Paarup Kristensen.

Majbritt Garbul Tobberup, der er landsformand for Høreforeningen, peger på, at den sociale isolation er en af de alvorligste konsekvenser af et høretab.

”At have en hørenedsættelse er et usynligt handicap. Det er lettere at huske på en rampe til kørestolsbrugeren end at overveje, hvordan tanten med hørenedsættelse kan deltage i en familiefest,” siger Majbritt Garbul Tobberup.

Hun peger på, at der også sker fremskridt. Blandt andet blev der i finansloven for 2018 afsat 215 millioner kroner til at styrke høreområdet.

Medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund Jannie Hammershøi fortæller, at organisationen under corona har fået mange henvendelser fra ensomme, ældre med synshandicap.

”Problematikken omkring ensomhed har været meget massiv, fordi det er meget vanskeligt at gå ud og holde afstand, når man har et svækket syn. Generelt er den sociale isolation værst for de ældre, der får et synshandicap i en sen alder. Kommunernes ekspertise er især rettet mod de erhvervsaktive, men der mangler tilbud til de ældre. Vi forsøger selv at lave kurser, fordi samfundet svigter,” lyder det fra Jannie Hammershøi.