Det anslås, at hver tiende danske mand og hver tyvende danske kvinde dør på grund af alkohol. Men alkoholmisbrug er ikke kun skadeligt for den, der drikker. Pårørende til alkoholafhængige har et dårligere helbred end befolkningen generelt. Det viser en nordisk undersøgelse ledet af Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet blandt godt 7000 personer mellem 18 og 64 år i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
Hver 20. kvinde og hver 40. mand i undersøgelsen – svarende til 285 personer – boede sammen med en alkoholafhængig. I spørgeskemaundersøgelsen blev deltagerne spurgt, om de betragtede deres helbred som godt eller dårligt efter den videnskabelige metode ”selvrapporteret helbred”, der er anerkendt til at måle helbred i befolkningsundersøgelser. Personer med en alkoholafhængig i husstanden havde 40 procents større chancer for at lide af dårligt helbred end dem, der ikke kendte en alkoholafhængig.
”Det er velkendt, at alkohol øger risikoen for vold, og at det især rammer børn og kvinder psykologisk og økonomisk at være pårørende til alkoholafhængige. Men det er nyt, at vi i en befolkningsundersøgelse kan vise, at også de pårørendes helbred tager skade,” siger professor Kim Bloomfield fra Center for Rusmiddelforskning, der er førsteforfatter til undersøgelsen.
Hendes tese er, at det konstante psykologiske pres, som de pårørende lever under, påvirker helbredet hos både børn og voksne.
”Vores undersøgelse viser også, at jo tættere relation, man har til den alkoholafhængige, jo større er de helbredsmæssige konsekvenser, og at det især er kvinder, der bliver ramt. Det er vigtig viden, hvis vi skal blive bedre til at hjælpe de pårørende,” siger Kim Bloomfield.
Kim Bloomfield deltager også i et andet og større internationalt forskningsprojekt, der undersøger de helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af at være pårørende til en alkoholafhængig i 21 fattige og rige lande.
Et af studierne blandt 17.000 mænd og 21.000 kvinder viste, at mellem hver tiende og hver femte af de adspurgte i blandt andet Thailand, Sri Lanka og Indien lider økonomisk nød, fordi et familiemedlem drikker for meget. Tilsvarende fortæller godt tre procent af de adspurgte i rige lande som Danmark og Sverige, at en nærtståendes misbrug har alvorlige økonomiske konsekvenser.
”I både Danmark og globalt har man fokuseret på at undersøge, hvordan misbrugeren påvirkes af et alkoholforbrug, og hvordan misbrug påvirker det ufødte barn. Men der har hidtil ikke været så stor opmærksomhed på, hvordan alkohol skader familiemedlemmer økonomisk, helbredsmæssigt og psykisk,” siger Kim Bloomfield.
Rikke Hellum, der er i gang med et ph.d-projekt ved Syddansk Universitet om alkoholmisbrugs indflydelse på de pårørende, er ikke overrasket over konklusionen.
”Mange pårørende til alkoholafhængige lever med stor utryghed. Der er hele tiden mange usikkerheder, som for eksempel har den alkoholafhængige drukket, kan han eller hun være alene med børnene eller køre bil? Ofte føler de pårørende sig ensomme, fordi de tænker på sig selv som de eneste i verden, der har de problemer, og tit kommer familiemedlemmer langt ud, før de søger hjælp. Selvom der er støttemuligheder i de fleste kommuner, er det ikke et lovkrav, at pårørende skal have hjælp,” siger Rikke Hellum.
Direktør Peter Konow fra Alkohol og Samfund mener, at det burde være en rettighed for pårørende til alkoholafhængige at få et behandlingstilbud.
”Et alkoholmisbrug øger både risikoen for ulykker for eksempel i forbindelse spritkørsel, men misbruget påvirker også både børn og partnere i den nærmeste familie. Ligesom det er en rettighed for mennesker med et alkoholmisbrug at komme i behandling, burde det også være en rettighed for de pårørende at få hjælp,” siger Peter Konow.
Denne artikel er en del af en ny serie. Du kan følge serien "Danmark drikker" ved at få en mail, hver gang en ny artikel er klar. Klik her.