Når samfundet vælger at fjerne et spædbarn fra dets forældre kort efter fødslen, er det med forhåbningen om at give den nyfødte en bedre opvækst i trygge rammer.
En analyse, som Social- og Indenrigsministeriet udkommer med i dag, viser dog, at rammerne langt fra er så stabile, som småbørnene kunne ønske sig. Således viser ministeriets analyse, at 24 procent – knap hver fjerde – af de børn, der er blevet anbragt, mens de var nul til et år, havde oplevet at skifte anbringelsessted en eller flere gange, da de fyldte fem år. På deres treårsfødselsdag havde 20 procent af samme gruppe børn skiftet fra eksempelvis en plejefamilie til en anden mindst en gang.
At mange småbørn skifter folkeregisteradresse efter at være blevet anbragt som spæd, er et problem, vurderer lektor og forsker i sociale anbringelser ved VIA University College Christine Hemme.
”Når man anbringer et barn så tidligt, så burde det i udgangspunktet være nemmere at skabe en god relation mellem barnet og plejeforældrene og få anbringelsen til at køre. En forklaring kan være, at selv helt små børn kan have alvorlige problemer, hvis de er født med for eksempel alkoholsyndrom eller med misbrugsabstinenser, og det kan selvfølgelig være svært for anbringelsesstedet at håndtere. På den anden side så er det som regel problemer, man kender til enten inden eller umiddelbart efter fødslen, hvorfor man bør finde en plejefamilie, der er rustet til at kunne håndtere dette,” siger hun og konkluderer, at anbringelsesskift i en tidlig alder kan få store konsekvenser for barnet:
”Det er i de tidligere år, at relationsdannelsen og tilknytningsmønstrene bliver udviklet hos børn, og selvom det er muligt at ændre mønstret, så er det enormt vanskeligt, når først relationen til en omsorgsperson er skabt. Derfor er det kritisk for småbørn i op til femårsalderen at blive flyttet, for det er et tillidsbrud, der kan skade deres udvikling,” siger hun.
I løbet af efteråret præsenterer S-regeringen og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) et længe ventet udspil, der blandt andet skal sikre, at flere børn bliver anbragt tidligere, end tilfældet er i dag. Ligesom udspillet, der er en del af reformen Barnets Lov, skal undersøge, om det er muligt at foretage flere adoptioner af anbragte børn. Visionen om at sikre flere tidlige anbringelser er i grunden god, mener formand i Plejefamiliernes Landsforening Thomas Vorre. Problemet er bare, at systemet ikke er gearet til det. Et synspunkt, analysen bekræfter ham i.
”Ministeren har ret i, at der i dag findes anbringelser, der bliver sat i kraft på et alt for sent tidspunkt. Og det betyder, at rigtig mange børn ikke får en barndom, hvilket kan få store konsekvenser for deres voksenliv. Desværre er vi ikke der, hvor regeringens visioner kan lade sig gøre. For flere tidlige anbringelser harmonerer ikke med, at antallet af plejefamilier er faldet,” siger han og kalder det ”urimeligt”, at så mange anbragte spædbørn oplever at skifte anbringelsessted, før de når skolealderen.
Baggrundene for de mange skift kan variere, vurderer Thomas Vorre. Han peger blandt andet på samarbejdsvanskeligheder, praktiske omstændigheder, der gør, at nogle børn først anbringes midlertidigt, og udfordringer med netværksanbringelser, hvor biologiske forældre og de pårørende, der plejer barnet, ender i konflikt, hvorfor anbringelsen ophører.
I et studie har Rockwool Fondens Forskningsenhed fundet, at det især er anbragte børn med en særlig belastet baggrund, der oplever mange anbringelsesskift. Samtidig viser forskningen, at belastningsgraden før anbringelsen har betydning for, hvor godt det går barnet efter anbringelse.
Jo mere belastet, desto større er sandsynligheden for, at man eksempelvis ender med et lavere uddannelsesniveau, i kriminalitet eller oplever en tidlig graviditet. Af samme grund vurderer souschef og forskningsleder ved enheden Signe Hald Andersen, at skift for småbørn får konsekvenser.
”At så mange anbragte spædbørn skifter anbringelsessted, overrasker mig faktisk. For her har vi at gøre med en særlig sårbar gruppe, hvor man kunne forestille sig, at systemet er ekstra påpasselige med at foretage mange skift. Samtidig vil forskningslitteraturen inden for eksempelvis identitetsdannelse sige, at det er problematisk med mange skift for børn i den aldersgruppe. Her viser forskningen, at børn har brug for en primær omsorgsperson, for at udvikle sig – typisk en forælder eller plejeforælder. Hvis et ungt barn skifter anbringelsessted ofte, vil det gang på gang kræve, at den primære relation skal genopbygges,” siger hun.
I Danmark anbringes der hvert år i omegnen af 190 børn, før de er fyldt et år. Langt størstedelen af disse anbringelser sker i den første måned af barnets levetid med samtykke fra barnets forældre. I Dansk Folkeparti ser socialordfører Karina Adsbøl modsat regeringen ingen grund til, at det antal vokser, så længe mange anbragte spædbørn oplever skift i anbringelsessted.
”Når samfundet anbringer børn, så skal vi være sikre på at tilbyde noget bedre end det, de kommer fra. Det sker ikke i dag, hvor børn bliver kastebolde i systemet. Derfor er regeringens mål om flere tidlige anbringelser i sig selv forkert. I stedet bør vi først og fremmest se på, hvorfor børnene oplever de her skift, så vi kan løse problemet,” siger hun.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger, at ”det skærer” i hendes hjerte, at ”så mange børn oplever at skifte anbringelsessted i så tidlig en alder”.
”Derfor bekræfter analysen mig i, at vi bliver nødt til at gøre noget for at sikre disse børn et varigt og trygt hjem, hvor de kan slå rod. For når vi som fællesskab overtager et forældreansvar tidligt, så et barn ikke bliver skadet, så skal vi selvfølgelig gøre det på en ordentlig måde, hvor vi sikrer børnene langt større stabilitet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter gang i forarbejdet for en anbringelse tidligere, end vi gør i dag – både hvad angår at finde det rette anbringelsessted første gang og at vurdere om en bortadoption er løsningen.”
Bør du ikke sikre dig, at systemet fungerer, før du ønsker flere tidlige anbringelser?
”Nej, vi bliver nødt til at insistere på at forbedre systemet og anbringe flere samtidigt, for ellers vil der fortsat være børn, der får hjælp for sent, og som ender med at være mere skadet, end hvis vi havde anbragt dem i tide,” siger Astrid Krag.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet