Det kan virke paradoksalt. Coronavirussen spreder sig. Antallet af smittede stiger, flere borgere er sendt i hjemmekarantæne, og mobiliseringen af pensioneret sundhedspersonale, Hjemmeværnet og andre, der skal udgøre et ekstra kriseberedskab, er i fuld gang. Myndighederne og regeringens repræsentanter siger, at vi skal tage situationen ”meget alvorligt”, og på et hasteindkaldt pressemøde i tirsdags sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at det er ”meget vigtigt at understrege, at man vitterligt skal følge myndighedernes anbefalinger den kommende tid”.
Det paradoksale består i, at den såkaldte epidemilovgivning, der skal ”hindre, at smitsomme sygdomme udbredes” og ”føres ind i landet”, trods alvoren ikke er taget i brug. Det skyldes én vigtig detalje. For tages epidemiloven i brug, vil der ikke længere være tale om, at myndighederne ”anbefaler” sine borgere og virksomheder at handle på en bestemt måde. Der vil i stedet være tale om at myndighederne ”påbyder”.
Og det er en væsentlig juridisk detalje, forklarer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet:
”En anbefaling er og bliver en anbefaling, lige meget hvor meget borgeren opfordres til at følge den. Hvis retningslinjer skal være juridisk bindende, så skal der være tale om et påbud, og i dette tilfælde ville man typisk gøre det med udgangspunkt i epidemilovgivningen, for den giver mulighed for at udstede påbud og forbud,” siger han.
Professoren forklarer, at der både vil være fordele og ulemper ved at gennemføre et påbud. På den ene side giver et påbud politiet mulighed for at aflyse arrangementer og give bøder til dem, der overtræder det. Havde der været tale om et påbud i stedet for en anbefaling, da myndighederne og regeringen sidste fredag skærpede deres anvisninger for at undgå smitte og anbefalede, at arrangementer med over 1000 deltagere skulle aflyses, kunne politiet eksempelvis have grebet ind og aflyst Dansk Varmblods Hingstekåring og Hest & Rytter-messe, der i weekenden havde cirka 60.000 deltagere.
På den anden side vil påbuddet modsat åbne op for en erstatningsbestemmelse, der gør, at virksomheder kan få dækket deres tab ved aflysningen. Havde myndighederne og regeringen dermed gennemført et påbud i stedet for en anbefaling i sidste uge, havde de skullet erstatte den tabte entreindtægt ved eksempelvis sportsbegivenheder, koncerter og hestemesser.
”Der ligger altså et økonomisk incitament i lovgivningen, og den kompensation, som staten tilbød virksomhederne i går, vil jeg ikke vurdere som nær så god,” siger Sten Bønsing og fastslår:
”Det her virker til at være en situation, hvor man sagtens kunne anvende epidemiloven.”
Det er en samlet højrefløj og De Radikale enige i. I går krævede de, at anbefalingen om at aflyse eller rykke offentlige arrangementer i stedet gøres til et påbud, så virksomheder potentielt ikke sættes i valget mellem folkesundhed og bankerot.
”Jeg synes, tiden er kommet til, at vi som samfund tager et fælles ansvar og kommer med et påbud,” sagde De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, til DR.
Det er imidlertid ikke alene regeringen, der kan nedlægge et påbud, forklarer Janne Rothmar Herrmann, professor i sundhedsret ved Københavns Universitet. Beslutningen om et påbud skal ske i samarbejde med en såkaldt epidemikommission bestående af forskellige myndigheder som Rigspolitiet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Beredskabsstyrelsen. Muligheden for at indføre et påbud mod eksempelvis at afholde offentlige arrangementer må kun gælde en given del af landet eller et ”område”, hvor smittefaren er tilpas stor.
”Ordet område er vigtigt. For for at indføre et påbud skal epidemikommissionen udpege et område eller en region, hvor smittefaren er særlig stor. Her kunne man selvfølgelig vælge at sige, at hele dette område er Danmark, men det er jo en balancegang, for hvis vi påbyder, at vi ikke længere må færdes frit og forsamle os i hele landet, så er det vores grundlæggende menneskerettigheder, vi er inde at røre ved. Og det er formentlig derfor, regeringen lige nu venter på, at sundhedsmyndighederne træffer en beslutning om, hvorvidt den her sygdom er så alment farlig, at vi skal tage så drastiske midler i brug. Det handler om proportion,” siger hun.
Politisk ordfører i Socialistisk Folkeparti, Karsten Hønge, mener ikke, at det er op til Christiansborg at vurdere, hvornår der er behov for en anbefaling, og hvornår der er behov for et påbud.
”Jeg synes, vi skal følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. I det sekund de siger, at der er brug for et påbud, så skal vi selvfølgelig rette os ind efter det.”
Du tror ikke, det spiller en rolle, at der kan opstå erstatningssager, hvis man indfører påbud?
”Vi bliver nødt til at holde tingene adskilt. Hvis sundhedsmyndighederne mener, at der er brug for et påbud, så må vi indføre det. Hvad det så vil få af konsekvenser, må vi tage derfra,” siger han.
Samme melding kommer fra Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.
”Det er afgørende, når vi står i en presset situation som nu, at vi lytter til de sundhedsfaglige anbefalinger. Det sidste, der er brug for, er, at vi som politikere går ind og overtrumfer dem, der ved noget.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsministeren. Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, havde i går ingen kommentarer.