Det kunne have været meget værre. Martsvejret. Det var det især i 1963, hvor Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, kun målte 50 sol- timer i marts. Men det kunne så sandelig også have været bedre. I marts 1943 fik danskerne hele 200 solskins- timer, og det er måske en af forklaringerne på, at digterpræsten Kaj Munk samme forår, midt under den tyske besættelse af Danmark, kunne hente inspiration til sit håbefulde forårsdigt om den blå anemone, der gennembryder den sorte jord.
Marts 2018 kommer i det selskab til at gå over i historien som den solfattigste måned i næsten 20 år. I bedste fald sniger marts sig op på i alt 80 solskinstimer i år, blot 8 timer mere end de 72 solskinstimer, der blev målt i 1999. Og væsentlig under gennemsnittet på 110 timer for marts.
Som for at føje spot til skade, blev marts også koldere end normalt. Gennemsnits-temperaturen ender tæt på nul grader, kun 0,2 grader var gennemsnittet for måneden, da det blev opgjort i torsdags – mod 2,1 grader normalt (1961-1990 gennemsnit).
”Det har været væsentligt koldere end normalt,” siger Janne Hansen, vagthavende meteorolog hos DMI.
Også kulden kunne dog have været meget værre. Vi er langt fra de forfrosne minus 27 grader, som blev målt den 6. marts 1888 i Søndersted ved Holbæk. Men lige så langt fra den sommerstemning, der må have bredt sig i Karup ved Viborg den 18. marts 1990, da temperaturen ramte 22,2 grader.
Janne Hansen fra DMI forklarer, at både kulde og varme kan slå sig ned for længere perioder, når Danmark domineres af et højtryk fra øst. Sådan som det har været i en stor del af den forgange måned, hvor der har blæst en kold vind fra øst.
”Hvis vi har et højtryk, der giver østenvind, kan temperaturen godt bide sig fast i en længere periode. Det ved vi fra både sommer og vinter, hvor højtrykket skaber henholdsvis varme og kulde. Der skal flere lavtryksangreb til for at få brudt et højtryk ned og ændre temperaturerne,” siger hun.
Til optimisterne, der glæder sig over, at kalenderbladet vendes og fra i morgen viser april, er der blot at sige, at håbet om et lunere og mere solrigt vejr stadig er lysegrønt. Selvom det kølige vejr med nattefrost fortsætter påsken ud, er der små tegn på mere forårsagtigt vejr i næste uge. Måske. Danmark ligger på grænsen mellem varm luft i syd og kold luft mod nord.
”Prognoserne indikerer lidt varmere temperaturer, måske tocifrede tal, men hvordan det ender, er stadig usikkert,” siger Janne Hansen.
I den situation gælder det måske blot om at stemme i med den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson, der i 1870 skrev digtet ”Jeg vælger mig april”, hvor andet og sidste vers lyder:
Jeg vælger mig april,
fordi den stormer, fejer,
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner ejer,
fordi den kræfter vælter,
i den bli’r somren til!