Når det kommer til valg af partner, er vi ikke meget for at bevæge os ud på ukendt territorium og ind i en anden socialklasse end den, vi selv tilhører.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med titlen ”Vi danner par med sociale kopier af os selv.” Analysen bygger på tal fra Danmarks Statistik fra 2017 om alle 35 til 59-årige, som har en partner, hvilket omfatter cirka 1,8 millioner personer. Disse er så i undersøgelsen på baggrund af beskæftigelse, indkomst og uddannelse kategoriseret som enten ”uden for arbejdsmarkedet”, ”arbejderklasse”, ”middelklasse”, ”højere middelklasse” eller ”overklasse”.
Tendensen er krystalklar og gælder for alle socialklasser, således at personer uden job finder sammen med andre uden job, og personer i overklassen finder sammen med andre i overklassen. Eksempelvis finder 37 procent i middelklassen en ligesindet partner. Til sammenligning er det under hver fjerde fra arbejderklassen, der danner par med en fra middelklassen. Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger resultaterne, at Danmark må betegnes som et reelt klassesamfund:
”Det gik af mode at tale om klassesamfund efter 1970’erne. Men undersøgelsen her viser jo, at vi i høj grad kun bevæger os inden for den socialklasse, vi selv tilhører. Hvis man ikke beskæftiger sig med en anden socialklasse end ens egen, skaber det polarisering, og man kan miste fornemmelsen for, hvad der foregår i andre samfundslag,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og uddyber:
”Når man kun omgiver sig med mennesker, der ligner en selv, er det sværere at sætte sig ind i andre menneskers problemstillinger, der tager sig anderledes ud. For mennesker, der tilhører den højere middelklasse, er det eksempelvis ikke et problem, hvis efterlønnen afskaffes, og man ønsker måske ligefrem at arbejde så længe som muligt. Det kan være svært at sætte sig ind i, hvorfor efterlønnen for arbejderklassen er så vigtig at bibeholde, hvis ikke man selv har oplevet at blive nedslidt i sit arbejde.”
Undersøgelsen viser, at den højere middelklasse og arbejderklassen er dem, der har mindst sandsynlighed for at slå pjalterne sammen. Kun 6 procent af personerne fra arbejderklassen vælger den mulighed. I arbejderklassen er det næsten 60 procent, der finder en partner, som også tilhører arbejderklassen.
Men det er ikke så overraskende, at man finder en partner, der ligner sig selv, siger Peter Fallesen, sociolog med særlig viden om familiedemografi ved Rockwool Fonden.
”Det har forholdt sig sådan i den vestlige verden gennem mange år. Det skyldes hovedsageligt to underliggende processer. For det første skal personen, vi leder efter, gerne have de samme værdier og interesser som os selv. For det andet handler det meget om, hvilke farvande vi fisker i. Vi får så at sige ofte en på krogen, der er i samme omgangskreds som os selv,” siger han.
Men det behøver ikke være en falliterklæring for den sociale mobilitet i Danmark:
”Hvis målet er, at samfundet skal have mindre ulighed, er det ikke, hvem vi danner par med, man skal ind og skrue på. Så er det langt vigtigere og effektivt at sætte ind over for uddannelsesmuligheder,” siger Peter Fallesen og understreger, at Danmark sammenlignet med andre lande ikke er karakteriseret af store spring mellem arbejderklasse og overklasse, blandt andet på grund af den høje mindsteløn.
At vi hovedsageligt vælger partnere indenfor samme socio-økonomiske gruppe overrasker heller ikke Jytte Vikkelsøe, ph.d. i social psykologi, som i sit arbejde som terapeut møder mange par:
”Det er det miljø, vi kender. Det er her, vi føler os hjemme og ved, hvordan man begår sig. Det betyder ikke, at vi ikke gerne vil krydse over i de andre socio-økonomiske grupper. Men at skulle begå sig i et miljø, man ikke umiddelbart føler sig hjemme i, skubber til vores norm-forståelse, og kan gøre os usikre, fordi det udfordrer os på vores selvtillid. Det kræver en robust personlighed og en god portion nysgerrighed over for livet at bevæge sig frit imellem socio-økonomiske grupperinger,” siger hun og tilføjer:
”De bedste parforhold er ikke nødvendigvis dem, hvor man ligner hinanden. Forskellighed giver os mulighed for at opleve og se ting fra nye og anderledes perspektiver”.