Det er ikke kun landets sygehuse, der oplever travlhed i disse uger. På krisecentrene for voldsramte oplever man dobbelt så mange henvendelser som normalt, og flere steder er man i akut pladsmangel. Med den tilsyneladende stigning i vold mod primært kvinder kan man frygte, at det samme gør sig gældende for børn i udsatte familier.
”Det er klart, at når vi oplever en stigning i antallet, der henvender sig på krisecentre, så skyldes det selvfølgelig den pressede situation, som coronavirussen har sat mange familier i. Her skal udsatte familier få en i forvejen presset hverdag til at fungere på ofte få kvadratmeter, og denne belastende situation kan udmønte sig i både fysisk og psykisk vold – og selvfølgelig må vi forvente, at det også går ud over børnene,” siger Kuno Sørensen, der psykolog ved Red Barnet.
Han forklarer, at man normalt ser en stigning i konfliktniveauet i udsatte børnefamilier ved sommerferier og juletid, hvor børn og forældre er intensivt sammen.
”Lige nu kan man frygte, at det går værre. For modsat ferierne kan børnene ikke på samme måde sendes væk til legekammerater eller bedsteforældre. Der findes ikke de samme aflastningsmuligheder,” siger han.
På hotlinen Bryd Tavsheden kan voldsramte børn ringe eller skrive ind anonymt. Her forklarer organisationens generalsekretær, Isabella Wedendahl, at antallet af henvendelser er nogenlunde det samme som normalt.
Det er dog ikke nødvendigvis et godt tegn, vurderer hun:
”Den anden dag havde vi en dreng, der skrev ind på chatten og spurgte, om forældre kan komme i fængsel for at slå. Da rådgiveren havde svaret uddybende på spørgsmålet, loggede drengen af. Om det skyldes, at han blev bange for at chatte med os, eller om han var bange for at blive opdaget, ved vi af gode grunde ikke. Men vi ved, at vold også handler om at overvåge, og lige nu har voldsramte børn ikke meget alenetid, hvor de i fred og ro kan ringe eller skrive til os, fordi de er isoleret med deres forældre,” siger hun.
Coronakrisen har medført, at store dele af de sociale myndigheder, der normalt vare-tager underretninger om børn i mistrivsel og står for kommunernes opsøgende og tillidsskabende indsats, er sendt hjem for at undgå smittespredning.
I forrige uge udstedte Social- og Indenrigsministeriet dog en bekendtgørelse, der fastslog, at kommunerne – på trods af coronavirus – fortsat skal behandle og følge op på underretninger om børn og unge, hvis de ser et behov for særlig støtte.
Omstændighederne taget i betragtning kan det blive svært, vurderer direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Han frygter kort og godt, at sagsbehandlere ender med at udskyde vigtige indsatser, fordi de ikke længere kan møde børnene fysisk. Han nævner en nylig episode på Børnetelefonen, hvor en ung netop fortalte, at hans børnesamtale med kommunen var parkeret på ubestemt tid, selvom den unge oplevede mistrivsel.
”Og det er klart, at risikoen for mistrivsel øges, jo længere tid et barn tilbringer i en dysfunktionel familie uden hjælp. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at særligt udsatte børn er i større risiko for at blive udsat for fysisk og psykisk vold i denne coronatid. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at gribe ind. Vi kan ikke vente, til corona-faren er drevet over. For det kan få store konsekvenser for børn, hvis en familie, hvor de forsømmes, får lov at leve isoleret i periode,” siger han og foreslår, at kommunernes sagsbehandlere i højere grad tager telefonisk kontakt til familier, der udgør en risikogruppe og måske hjælper dem med at benytte tilbuddet om nødpasning, så forældrene og børnene kan få et midlertidigt afbræk fra hinanden.
Netop institutioner som skoler og børnehave opfattes af mange udsatte børn som et ”helle” i hverdagen, forklarer Sofie Henze-Pedersen, der er i gang med en ph.d. om familieliv for børn på krisecentre ved VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
”Blandt de børn, jeg har talt med på et krisecenter, fortæller nogle af dem om voksne på skolen eller i fritidsklubben, som betyder meget for dem. Nogle fortæller for eksempel, at de kan dele ting om deres forældre med en lærer, som det kan være svært at sige derhjemme. Så man kan godt forestille sig, at det kan være svært for børn i disse familier, når de pludselig mister kontakten som nu,” siger hun.