Frankrig, Belgien og senest Østrig. Alle tre lande har indført et forbud mod at bære ansigtsdækkende beklædning i offentligheden, primært rettet mod muslimske klædedragter som niqab og burka. I august sagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol god for forbuddene, og det var dermed med international opbakning i ryggen, at Dansk Folkeparti i går fremsatte et nyt forslag til et forbud mod heldækkende ansigtsbeklædning i det offentlige rum.
Regeringspartiet Venstre tager i morgen stilling til forslaget på et gruppemøde, og et eventuelt forbud ser ud til at afhænge af det splittede parti, siger Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab med speciale i europæisk politik på Københavns Universitet. Venstres beslutning er ikke mindst afgørende, fordi Socialdemokratiet afventer regeringens udmelding. De to andre regeringspartier, Liberal Alliance og De Konservative, er henholdsvis imod et forbud og tilhænger af et forbud.
”Det er klart, at hvis både Venstre og Konservative går ind for et forbud, så er Liberal Alliance under voldsomt pres, og mon ikke også de så stemmer for. Burkaforbuddet er jo et symbol på noget andet, nemlig hvor stram udlændingepolitikken skal være. Det er i Venstre, du har spliden i selve partiet, og der ligger mere i det end bare burkaen, for her er der i forhold til udlændinge og integration to fløje i partiet: den slappe fløj og den stramme fløj. Jeg tror for nærværende, at den stramme fløj står lidt stærkere, men ikke meget,” siger Peter Nedergaard.
Dansk Folkeparti har flere gange forgæves forsøgt at skaffe forbud mod de omstridte muslimske klædedragter, men for nylig har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol igen slået fast, at det er op til hvert enkelt land at bestemme, om man vil forbyde heldækkende ansigtsbeklædning. Det gjorde den, efter at en række lande har vedtaget forbud, og det er da også en europæisk tendens, vi med en eventuel vedtagelse går i kølvandet på, mener Peter Nedergaard.
”Det er jo ikke, fordi Danmark er hård på dette område. Frankrig, Belgien og Østrig er gået foran med et forbud, så vi følger i virkeligheden bare i kølvandet på dem,” siger han.
Peter Nedergaard vurderer, at der er 50 procent chance for, at et forbud bliver til virkelighed, og samme vurdering giver Jens Peter Frølund Thomsen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han har i en årrække undersøgt danskernes holdning til indvandrere og peger på, at holdningen til burkaer har ændret sig.
”Det er en lille smule tvivlsomt, om der er parlamentarisk flertal for et forbud. Men et forbud mod burka og niqab er mindre kontroversielt i dag end for 10 år siden. Det er et udtryk for, at integrationspolitikken til stadighed bliver mere restriktiv,” siger Jens Peter Frølund Thomsen.
Han mener, at diskussionen vil komme op igen, hvis forslaget skulle falde.
”Politikerne har fundet ud af, at indvandring er et spørgsmål, der optager befolkningen. Jeg lavede selv en undersøgelse i 2009, hvor godt 40 procent af vælgerne sagde, at muslimske tørklæder og slør bør forbydes. Det viser, at der er en pæn folkelig opbakning til forbud,” siger Peter Frølund Thomsen.
Peter Nedergaard mener, at opbakningen til et forbud har taget yderligere fart efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols blåstempling af forbuddene.
”At det stred imod menneskerettighedsdomstolen blev ofte brugt som argument. At det så ikke holdt vand, tror jeg virkelig har fået mange til at tænke sig om,” siger han.
Der er kun få kvinder, der bærer burka og niqab i Danmark, men alligevel er et forbud blevet en stor værdipolitisk sag. Det skyldes ifølge Jens Peter Frølund Thomsen signalet i tildækningen af kvinder.
”Muslimske symboler er en rød klud i hovedet på rigtig mange. Selvom der måske kun er 200 kvinder i Danmark, som bærer burka eller niqab, så har den klædedragt en symbolik, der er meget negativ og ses som et udtryk for kvindeundertrykkelse og parallelsamfund. De to klædedragter rejser blandt mange danskere spørgsmålet: ’Er de her mennesker overhovedet interesserede i at blive integreret?’,” siger Jens Peter Frølund Thomsen.
Han understreger, at selvom flere europæiske lande har indført forbud mod burka og niqab, er meningerne om et forbud forskellige fra land til land. Hvor Sverige, Tyskland og Storbritannien støtter kvinders ret til selv at bestemme deres klædedragt, så er holdningen anderledes i Belgien og Danmark.
”Det er nok især blandt eliterne, at der er forskellig opfattelse. Jeg tror, at mange almindelige mennesker i Europa er enige om, at indvandringen rejser store problemer. Det er drastisk, at staten begynder at blande sig i folks påklædning. Men der er politikere, som vurderer, at det i forhold til integrationen kan være en samfundsmæssig fordel at gå den vej,” siger Jens Peter Frølund Thomsen.