Fem år efter flygtningekrisen er der massiv ledighed blandt syriske flygtninge

Ny rapport tegner et dystert billede af de syriske flygtninges integration. Kun hver anden mand og under hver femte kvinde er i job, og nu taler eksperter om, at en hel generation af 2015-flygtninge kan være tabt på gulvet. Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder tallene ”en fiasko”

Syrerne var med over 8600 asylansøgere samtidig med afstand den største flygtningegruppe i 2015. Arkivfoto.
Syrerne var med over 8600 asylansøgere samtidig med afstand den største flygtningegruppe i 2015. Arkivfoto. Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix.

Lars Løkke Rasmussen (V) talte i mol:

”Hvis ikke det lykkes os at få de mennesker, der kommer i dramatisk antal, i arbejde i større omfang end historisk, vil det knække vores sammenhængskraft i alle dimensioner.”

Det var i februar 2016, og statsministeren, der som andre forgængere i sit embede ikke strøg om sig med interviews, så ud til at ville tone rent flag med sin udmelding, der landede på forsiden af Berlingske. Det var alvor, det her.

Europas porøse ydre grænser var brudt sammen, og den syriske borgerkrig var sommeren over kommet til Danmark i skikkelse af vandrende menneskemængder på E45 i Sønderjylland og E47 på Lolland. Flygtningekrisen var en realitet.

I dag, fem år efter, at Danmark i 2015 tog imod over 21.300 asylansøgere i det, der skulle vise sig at blive den største flygtningetilstrømning siden Anden Verdenskrig, tegner en ny rapport ifølge flere eksperter et dystert billede af integrationen af syriske flygtninge.

Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, har for Kristeligt Dagblad lavet en opgørelse over 2015-flygtningenes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den viser, at det, der ifølge Lars Løkke Rasmussen ville ”knække vores sammenhængskraft”, kan være på vej til at blive til virkelighed.

Ifølge rapporten var 17 procent af de syriske kvinder, der kom til Danmark i 2015, i januar 2020 i ustøttet beskæftigelse. Blandt de syriske mænd er tallet 54 procent. Dermed klarer syrerne sig markant dårligere på arbejdsmarkedet end andre nationaliteter, eksempelvis eritreere og afghanere, der kom til landet samme år. Syrerne var med over 8600 asylansøgere samtidig med afstand den største flygtningegruppe i 2015.

Artiklen fortsætter under graferne

”Jeg er overrasket. I 2015 bar den offentlige debat præg af, at syrerne var relativt lette at integrere og få i arbejde, fordi mange havde en god uddannelse med i rygsækken. I dag kan vi se, at den historie ikke holdt vand,” siger Rasmus Brygger.

”Vi står over for en stor udfordring. Når kun halvdelen af mændene og meget få af kvinderne er i arbejde efter fem år, så er det meget langt fra at kunne kaldes integration. Særligt tallene for kvinder er bekymrende. Jobtal for flygtninge har historisk været meget blandede alt efter nationaliteten og Danmarks økonomiske situation. Men den her gruppe syriske flygtninge lader til at være blandt dem, der har allerdårligst beskæftigelsesresultater,” siger Rasmus Brygger.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det ”en fiasko”, at de syriske flygtninge ikke i højere grad er i arbejde.

”I de sidste fem år har vi skabt en integrationspukkel, som vi i mange, mange år vil få udfordringer med. Det blev ikke sådan, at indvandringen fra 2015 var noget kvalitativt nyt. Vi står desværre med de samme problemer, som vi altid har gjort,” siger han.

2014 var ellers på nippet til at blive til 2015, da en række en række eksperter, meningsdannere og politikere forsøgte at tegne et andet billede af de syriske flygtninge.

I november det år fortalte en række ledere af landets asylcentre i en artikel i Morgenavisen Jylland-Posten, at syrerne adskilte sig markant fra andre ikke-vestlige indvandrere. De var powerflygtninge – bedre uddannet og parate til at lande på det danske jobmarked i fuld fart med hjulene slået ned.

Manu Sareen, daværende radikal integrationsminister, var da også ”godt klar over, at mange syrere er veluddannede,” sagde han til Ritzau, og talte om, at gruppen hurtigt skulle kompetenceafklares for at komme i arbejde.

Erhvervskvinden Stine Bosse blandede sig i debatten med et skriv om de veluddannede syriske flygtninge, og senere, i 2016, ville professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet også ville være med:

”Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen, red.) har jo fået det til at lyde, som om vi er ved at blive rendt over ende af en flok analfabetiske landsbytosser, mens virkeligheden er, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere. Især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt,” sagde han til Magisterbladet.

Den nye rapport fra Danmarks Videnscenter for Integration punkterer den fortælling.

Næsten 40 procent af de syrere, der kom til Danmark under flygtningekrisen, har måttet modtage danskundervisning på samme niveau, som man giver til analfabeter.

Det lave uddannelsesniveau har ifølge Rasmus Brygger afgørende betydning for, at syrerne klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet end andre flygtninge fra 2015-krisen. Eksempelvis er folk fra Eritrea i langt højere grad i arbejde (72 procent af mændene, 37 procent af kvinderne), blandt andet fordi de ifølge rapporten er bedre til sprog end syrerne.

”Traumer fra borgerkrigen og lange vandringer på motorvejene op gennem Europa kan spille en rolle. Men syrernes manglende uddannelse betyder helt klart også noget, når man sammenligner dem med andre flygtningegrupper,” siger Rasmus Brygger.

I Rockwool Fonden sidder forskningsleder Jacob Nielsen Arendt, der i årevis har gransket den danske integrationsindsats. På baggrund af de nye tal konstaterer han nøgternt, at beskæftigelsen blandt de syriske flygtninge fra 2015 ”er meget lav”.

Specielt med tanke på de mange initiativer, som Christiansborg i de senere år har sat i søen for at vende udviklingen.

Værktøjskassen indeholder både pisk og gulerod: Den lave integrationsydelse (pisk), som den borgerlige regering i 2015 genindførte, og som skulle presse flygtninge i job ved at sætte tommelskruer på deres pengepung. Eller integrationsgrunduddannelsen (gulerod) fra 2015, der skulle fungere som en opkvalificerende trædesten til det danske arbejdsmarked.

”Der er lavet tiltag, som lader til at løfte beskæftigelsen med marginale skridt mod et niveau, der er lidt højere, end det ellers ville være,” siger Jacob Nielsen Arendt.

”Men i et bredt og overordnet perspektiv går det ikke syrerne ret godt,” konstaterer han.

Der er selvfølgelig den mulighed, at det bare ikke kan lade sig gøre, det der med at få de mellemøstlige kvinder og mænd ud på et højproduktivt nordisk arbejdsmarked, som kulturelt og sprogligt ligger langt fra deres opgav.

Og dog, det ville være at tage munden for fuld, mener Rasmus Brygger og Jacob Nielsen Arendt.

De nævner begge, at vores nordiske naboer er bedre til at få flygtninge i varige og gode jobs. Det bakkes op af en stor rapport fra 2019 lavet for Nordisk Ministerråd. Danmark er rigtignok bag Sverige – og langt bag Norge – når det kommer til at få flygtninge i arbejde. Og det gælder både mænd og kvinder.

Utdanning,” siger Vilde Hernes, medforfatter til rapporten fra Nordisk Ministerråd, over en telefonforbindelse. Uddannelse.

Hun forsker i integrationspolitik på Oslo Metropolitan University og fortæller om en helt anderledes tilgang til nye flygtninge i Norge.

”I Danmark tænker man hele tiden på hurtig selvforsørgelse. I Norge er der langt større fokus på at opkvalificere flygtninge ved at give dem en uddannelse. Det har selvsagt den effekt, at nogle flygtninge i de første par år ikke kommer i arbejde. Men til gengæld bider de sig bedre fast, når det første job er landet.”

Over tid er effekten slående stor. Gennemsnitligt er cirka hver fjerde flygtningekvinde i job fem år efter ankomsten til Danmark. I Norge er det tæt på hver anden, viser rapporten fra Nordisk Ministerråd.

”Der kan altså være en decideret modsætning mellem hurtig selvforsørgelse og langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Vilde Hernes.

”Erfaringerne fra Norge bør være en meget vigtig erkendelse,” supplerer Rasmus Brygger.

De flygtninge, der søger asyl i Norge, er nemlig hverken markant bedre uddannet eller fra helt andre lande end dem, der søger asyl ved grænsen i Padborg.

”Det viser os, at det ikke er en naturtilstand, at det er svært at få flygtninge – især kvinderne – i arbejde. Det er en svær gruppe, men integrationspolitik betyder noget, og det skal vi være mere bevidste om i Danmark,” siger han.

Indtil den erkendelse er nået, advarer både Rasmus Brygger og Jacob Nielsen Arendt om, at en generation af syriske flygtninge kan være tabt på gulvet. En ting er de dårlige beskæftigelsestal. Læg dertil coronakrisen, der har muteret sig til en økonomisk krise. Alt i alt betyder det, at syrerne i de kommende år får svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

”Den største skade er allerede sket,” siger Rasmus Brygger og tilføjer:

”Den tidlige indsats er altafgørende. Hvis man som ikke-vestlig indvandrer har gået fem år uden arbejde, er det vanskeligt at knække koden til arbejdsmarkedet. Måske er det endda tæt på at være umuligt.”

Jacob Nielsen Arendt er enig:

”Beskæftigelsen øges ret kraftigt i de første år og topper efter 7-8 år. De her tal bliver måske lidt bedre – men at vurdere ud fra tidligere erfaringer er vi meget tæt på toppunktet. Jeg har svært ved at få øje på, hvad der skulle vende udviklingen. Det ser meget, meget vanskeligt ud.”