Ud på altanen og syng med naboerne, eller stå op med morgensang og Phillip Faber på DR 1. I de seneste uger har danskerne sunget fællessang i en grad, der sjældent er set. Og nu er Højskolesangbogen på bestsellerlisten for første gang, fortæller administrerende direktør hos Arnold Busck Helle Busck Fensvig.
”I sidste uge var den ikke på listen, så jeg gætter på, at det hænger sammen med den stigende interesse for fællessang, vi har kunnet se i de sidste uger,” siger hun og tilføjer:
”Da skoler og andre institutioner, der normalt plejer at købe bogen, er lukket, vil jeg tro, at det er privatpersoner, der køber den. Der er nogle, der sidder derhjemme og gerne vil synge med.”
At bogen er så populær netop nu, overrasker højskolesangbogsudvalgets formand, Jørgen Carlsen.
”Der kommer jo en ny udgave om otte måneder,” siger han.
Samtidig kan han også se, at højskolesangene kan give den følelse af samhørighed, som mange kan savne netop nu.
”Den er jo en kulturskat, der rummer historien, sproget, beskrivelse af landskabet og landsdele. De fleste har et forhold til det, der synges om, og det er befriende at få lov at synge om noget, som man har interesse for eller kærlighed til sammen med andre,” siger han og tilføjer, at der også kan være en videnskabelig forklaring på, hvorfor fællessange kan være kærkomne i en tid med social isolation.
”På Karolinska Institutet i Stockholm har de lavet undersøgelser af korsangere, hvor de fandt ud af, at efter at de havde sunget, havde de mere oxytocin i blodet. Det er det hormon, man kalder krammehormonet. Så i en situation, hvor man ikke kan kramme, er det en måde at kompensere på,” siger Jørgen Carlsen.
Men samtidig understreger han, at den store interesse for fællesskab ikke er skabt på grund af coronavirussen.
”Den stigende interesse for Højskolesangbogen og fællessang har været der længe.”
Det bakker dirigent og kantor i Aarhus Domkirke Carsten Seyer-Hansen op:
”Jeg har kunnet mærke en stigende interesse for fællessang de seneste 10-15 år.”
Det har han blandt andet kunnet mærke i Aarhus Domkirke, hvor der under normale omstændigheder samles op til 700 mennesker til morgensang. Men at fællessangen kan blusse op, er heller ikke helt nyt.
”Vi har historisk brugt fællessangen i krisesituationer som 1864, Genforeningen og Anden Verdenskrig,” siger Carsten Seyer-Hansen og tilføjer:
”Det er en manifestation af vores ånds- og skæbnefællesskab, som man bekræfter i fælles sangarv. Det, vi oplever nu, er vel en form for senmoderne genforeningssang, hvor vi hver især står foran det blå lys fra computerskærmen og synger sammen.”
Til forskel fra de tidligere krisesituationer, som vi har stået i, så er det ikke det nationale, der bliver betonet i de fællessange, man ser lige nu, mener Carsten Seyer-Hansen.
”Det er mere åndsfællesskabet, der er vigtigt i dag: det at være sammen om nogle menneskelige erfaringer som kærlighed, afsavn og fællesskab.”