Bønderne kæmpede om dem og levede med dem i de gamle Morten Korch-film. Og vi kender dem som drøvtyggende motiver indrammet i guld på landets kunstmuseer. De gamle danske husdyr som røde danske malkekøer, sortbrogede svin og landracegeder udgør en betydelig del af vores kulturarv, men snart risikerer vi, at de kun findes på museum. For bestandene svinder ind i takt med, at industrilandbruget tager mere og mere over.
– Vi står simpelthen over for at miste nogle ressourcer, vi aldrig får tilbage, siger Hans Nebel fra avlerforeningen Avls- og Bevaringsforeningen for gammel rød dansk malkerace.
Og det er ikke bare det romantiske bevis på en svunden tid, der forsvinder. Tabet kan ende med at blive en katastrofe for den fremtidige fødevaresikkerhed. For hvis de moderne køer, grise, heste og får bliver ramt af indavl eller sygdoms-epidemier, er det afgørende, at man har de oprindelige, rene racer at bygge videre på, siger han.
Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange gamle husdyr der er tilbage, men Foreningen Gamle Danske Husdyrracer anslår, at der eksempelvis kun er omkring 100 køer tilbage af sortbroget jysk malkekvæg. Der er omkring 60 eksemplarer af agersøkvæget og omkring 200 køer af rød dansk malkerace tilbage.
Den tendens vækker stærk bekymring hos Lilli Jensen, der er formand for Bevaringsfonden for Gamle Danske Husdyrracer.
– De er en del af vores kultur. Og hvis de forsvinder, har vi stjålet noget, som fremtidige generationer ikke får glæde af. Vi er simpelthen forpligtet til at tage vare på dem, siger hun.
Det problem har man erkendt fra politisk hold, og derfor tiltrådte Danmark i 2007 den internationale aftale Interlaken-deklarationen, der skal sikre bevarelsen af ressourcerne fra de gamle husdyr. I aftalen hedder det blandt andet, at "der prompte skal gøres en indsats for at bevare truede dyreracer".
Fødevareministeriet har desuden nedsat et såkaldt genressource-udvalg, der har til opgave at bevare genressourcer hos danske husdyr.
Marie Louise Klenow, der er formand for udvalget, kan godt forstå avlernes fortvivlelse.
Problemet er, at de gamle husdyr ikke giver noget nær den samme mængde mælk og kød som de moderne produktionsdyr, så de er en tilsvarende dårligere forretning.
Derfor har udvalget lavet en støtteordning, hvor man som bonde maksimalt kan få 3000 kroner årligt per ko, der året forinden har fået en kalv. Men fik den ingen kalv, er der ingen støtte at hente. Og støtten er da heller ikke nær nok, mener avlerne.
– Der kommer så mange fine ord fra genressource-udvalget. Men vi ser, hvordan avlerne går ned, fordi man ikke sætter nok penge af til at sikre avlen, siger Hans Nebel.
Kritikken bliver imidlertid afvist af udvalgets formand. Hun mener, at mere støtte bare vil være en sovepude for avlerne.
– Løsningen er i stedet at få skabt efterspørgsel og opmærksomhed omkring det særlige ved disse racer og deres produkter, siger hun. Udvalget er dog ved at revidere støtteordningen med virkning fra 2011.