Hver tiende uden kontakt med voksne børn

Familien betyder stadig mere for vores lykke, men tætte familiebånd er ikke nogen given ting

Hver tiende uden kontakt med voksne børn

Familien betyder stadig mere for danskernes identitet og lykke, viser en ny undersøgelse, som samtidig konkluderer, at hver tiende forældre ikke har kontakt til sine voksne børn.

Det viser en ny undersøgelse fra Ældre Sagen, "Sociale Netværk", som ser nærmere på aldersgruppen de 45-79-årige.

Doktor George W. Leeson fra University of Oxford i England, der har forfattet rapporten, siger, at undersøgelsen viser, at danskerne generelt har tæt kontakt i familierne på tværs af generationer bortset fra en gruppe på 10 procent, som hverken taler i telefon med deres voksne børn eller mødes med dem.

– At hver tiende forælder er uden kontakt med sine voksne børn understreger, at kontakt mellem familiemedlemmer ikke er nogen naturlov. Men i folks bevidsthed spiller familien en stærkere rolle end tidligere. Vi forbinder lykke med tætte familiebånd, siger George W. Leeson.

I undersøgelsen har fors-kerne også set på, hvordan de samme menneskers forhold er til deres egne forældre og svigerforældre. Her viser det overordnede billede en tæt kontakt til de ældste i slægten, men der er en tilsvarende gruppe på omkring 10 procent, der ikke har kontakt med deres forældre og svigerforældre.

Psykolog Karen Munk er formand for Dansk Gerontologisk Selskab og har forsket i ældre og depressioner. Hun siger, at tab af kontakt til familie er en af de udfordringer, som menes at kunne føre til depression blandt ældre.

– Vi ved fra ældreforskningen, at familienetværket ikke altid er et gode, da der kan være tilfælde, hvor ens børn kan være plagsomme og en evig kilde til ballade. Men uanset om ens voksne børn er de rene plageånder, så vil det altid blive betragtet som et nederlag for den voksne, som mister kontakt til sine børn. Den herskende norm er, at man skal have god kontakt til sine børn, siger Karen Munk.

Som hospitalspræst på Rigshospitalet ser Christian Juul Busch mange danskere, som organiserer sig uden familie også i krisesituationer. Han mener, man skal være varsom med at betragte dem som særligt udsatte.

– Familien er ikke altid de nærmeste, men det er ikke ensbetydende med, at det pågældende menneske er ensomt. Jeg har set mange eksempler på, hvordan vi indretter os i valgte fællesskaber bestående af venner eller kollegaer, og har gode netværk, selv om det ikke involverer familien, siger Christian Juul Busch. Han understreger, at han ikke kender Ældre Sagens nye undersøgelse.

Undersøgelsen viser også, at søskendebånd er endnu svagere end båndene mellem voksne børn og forældre. 16 procent af de adspurgte ser ikke deres søskende og har heller ingen anden kontakt med dem.

– Søskende er ikke til den store støtte for hinanden, og hovedparten af søskende nøjes med at holde kontakten, uden at de i øvrigt trækker på hinanden til praktisk hjælp eller i forbindelse med kriser og sygdom, siger George W. Leeson.

At kontakten mellem søs-kende er ikke-eksisterende for så mange er for hospitalspræst Christian Juul Busch en naturlig følge af danskernes mobilitet.

– Søskende er ofte ikke hinandens nærmeste. Søskende går forskellige veje og det er sjældent dem, som du deler dit voksenliv med, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk