Kontanthjælp bremser børns uddannelse

Det er især de veluddannede kontanthjælpsmodtageres børn, der taber terræn i forhold til at få en ungdomsuddannelse, viser ny analyse

Blandt børn, hvis forældre har en videregående uddannelse, optages knap 90 procent i gymnasiet eller på teknisk skole. Er begge forældre på kontanthjælp i to år, falder andelen til 78 procent og yderligere til 68 procent, hvis begge forældre har været på kontanthjælp i fire år.
Blandt børn, hvis forældre har en videregående uddannelse, optages knap 90 procent i gymnasiet eller på teknisk skole. Er begge forældre på kontanthjælp i to år, falder andelen til 78 procent og yderligere til 68 procent, hvis begge forældre har været på kontanthjælp i fire år. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/modelfoto.

Jo længere tid far eller mor er på kontanthjælp, desto større er risikoen for, at børnene ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Og det er især børn af veluddannede forældre, der taber terræn rent uddannelsesmæssigt, når familien er på offentlig forsørgelse.

Det er en af konklusionerne i en stor registerundersøgelse blandt godt 300.000 unge under 21 år født mellem 1984 og 1996. Undersøgelsen er udført af Rockwool Fondens Forskningsenhed i samarbejde med forskere fra Stockholms Universitet og European University Institute i Italien.

”Vi kan se, at varigheden af forældrenes kontanthjælp ingen indflydelse har på børns afgangskarakterer i folkeskolen, når vi har kontrolleret for familieforhold. Men der sker noget med ambitionsniveauet og uddannelsesaktiviteten, når de skal tage en ungdomsuddannelse, og det rammer især børn, hvis forældre har en videregående uddannelse,” fortæller seniorforsker Peter Fallesen fra Rockwool Fondens Forskningshed, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af de børn, der vokser op i familier, hvor forældre har folkeskolen som højeste uddannelse, optages på en ungdomsuddannelse. Hvis de lavtuddannede forældre har været på kontanthjælp i to eller fire år hver, så falder andelen af børn, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse nogle få procentpoint. Blandt børn, hvis forældre har en videregående uddannelse, optages knap 90 procent i gymnasiet eller på teknisk skole. Er begge forældre på kontanthjælp i to år, falder andelen til 78 procent og yderligere til 68 procent, hvis begge forældre har været på kontanthjælp i fire år.

”Selvom flere børn af veluddannede går i gang med en ungdomsuddannelse, så bliver den gruppe også påvirket mere negativt af forældrenes kontanthjælp. Børn af lavtuddannede har derimod ikke så meget at tabe. Vi ved ikke hvorfor. Men noget tyder på, at børn af veluddannede sænker ambitionsniveauet, måske fordi de kan se, at far eller mor alligevel ikke kan bruge deres uddannelse til noget,” siger Peter Fallesen.

Analysechef Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser undersøgelsen som en trist bekræftelse på, at kontanthjælpsmodtageres børn har dårligere chancer i livet end deres jævnaldrende. Han peger på, at en anden undersøgelse fra Aarhus Universitet for nylig viste, at et år i fattigdom som teenager giver et fald i indkomsten på 12 procent som voksen.

”Når man læser de to studier, kan man være bekymret for, hvordan det vil gå kontanthjælpsmodtageres børn om 10 år. Børnene er ramt af fattigdom, og varigheden af forældrenes kontanthjælp påvirker børnenes uddannelse. Det giver børnene markant ringere livschancer,” siger Jonas Schytz Juul.

Rådets seneste beregninger viser, at der i 2016 var 48.300 fattige børn i Danmark.

Seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd peger på, at det især er veluddannede kontanthjælpsmodtageres børn, der påvirkes negativt i forhold til at tage en uddannelse.

”Men det er en lille gruppe blandt den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere, og det vil ofte være ekstraordinære begivenheder som sociale og psykiske problemer, der fører til, at veluddannede forældre modtager kontanthjælp. Det kan være sådanne særlige forhold, der spiller ind,” siger Jens-Peter Thomsen.

Peter Bæk, der talsmand for borgergruppen ”Behandl os ordentligt”, som taler kontanthjælpsmodtageres sag, peger på, at familier på kontanthjælp ofte falder ned i et hul rent psykisk.

”Det rammer børnene og deres lyst til at tage en uddannelse. At modtage kontanthjælp kan føles særligt hårdt, hvis man er veluddannet og har haft andre forventninger til livet,” siger Peter Bæk.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i december 2017 var 148.526 kontanthjælpsmodtagere i Danmark.