Hvis man i dag går på nettet og finder hjemmesiden lex.dk, dukker et søgefelt op. Skriver man her for eksempel ”covid-19”, kan man læse, at ”COVID-19 er en infektion forårsaget af en coronavirus, der hedder SARS-CoV-2. Under coronaviruspandemien i 2020 spredtes COVID-19 over store dele af verden”.
Oplysningen er måske ikke ny og overraskende for dem, der har læst avis den seneste tid, men den viser, at Den Store Danske efter nogle års dvale nu er vågnet og opdateret, så selv de nyeste opslagsord findes her. Opdateringen af det danske nationalleksikon – der oprindeligt blev udgivet i bogform 1994-2006 som Danmarks sidste store trykte leksikon – blev i 2017 blev sat i stå på grund af økonomiske vanskeligheder, men nu er værket på ny ført ajour.
”Vi arbejder målrettet på at opdatere indhold og optimere søgetjenester, så vi kan blive bemærket og få folk til at lexe sig til viden i stedet for at google. Forskellen er nemlig, at når man lexer, kan man være sikker på, at det, man får at vide, er korrekt,” siger Joachim Malling, bestyrelsesformand i Foreningen lex.dk og tidligere forlagsdirektør samt koncerndirektør i Det Berlingske Officin.
Foreningen lex.dk er stiftet i fællesskab af forlagene Gyldendal og Gad samt Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Foreningen har ikke til formål at tjene penge, men at stille alle opslag gratis til rådighed for netbrugerne uden reklamer.
Relanceringen og opdateringen af Den Store Danske og drift af portalen er finansieret af en finanslovsbevilling på 23 millioner kroner frem til 2022, og den åbnes officielt i dag af kulturminister Joy Mogensen (S).
Fra lex.dk kan man ikke alene foretage leksikonopslag i Den Store Danske. Også værket Trap Danmark, som rummer en omfattende beskrivelse af Danmark, Dansk Biografisk Leksikon, som rummer viden om kendte, afdøde danskere, samt værker om historie, teater, mytologi, symboler, dyr, litteratur og børnelitteratur er det fra i dag muligt at lexe sig til viden fra. Det samme gælder databaser fra blandt andre Slots- og Kulturstyrelsen og Nationalmuseet.
Mens Google bare er en søgemaskine, er det måske mere nærliggende at sammenligne lex.dk med det internationale digitale leksikon Wikipedia, som også findes i en dansk udgave. Men som Joachim Malling påpeger, kan man ikke være helt sikker på de oplysninger, som står her, og man kan slet ikke se, hvem der har skrevet teksterne.
”Wikipedia er et glimrende værk, som især i store sprogområder fungerer rimelig godt med sit princip om, at kollektiv kritik skal sikre, at oplysningerne er korrekte. Vi mener bare, det er en fordel, at vi også har et værk, hvor fagfolk og fagspecialister har taget stilling til alle informationer og tør stå inde for dem som afsender,” siger han og tilføjer:
”Samtidig vil vi gerne se Danmark som en kulturnation, der som en selvfølge har ét samlende værk med opdaterede artikler om alle emner, som er skrevet fra en dansk vinkel. For eksempel er der traditionelt stor forskel på, hvordan et opslag om Ludvig Holberg ser ud i et norsk og et dansk leksikon. I Danmark skriver vi som regel mindre udførligt om hans opvækst i Norge.”
Netop i Norge har de danske udgivere fundet en samarbejdspartner og inspirationskilde for arbejdet med lex.dk i form af Store Norske Leksikon, som drives på lignende præmisser, og som ifølge Joachim Malling har 3,1 millioner nordmænd på besøg om måneden og 300.000 om dagen:
”Det er et antal, vi ikke ville have noget imod at nå op på i løbet af en årrække. Så ville vi virkelig yde et bidrag til folkeoplysningen i Danmark.”