I fredags tilbragte 20 elever på 4. og 5. klassetrin fra Fredensborg Skoles afdeling i Karlebo i Nordsjælland hele dagen udendørs, hvor de blandt andet lærte om meteorologi og arbejdede med at bygge spillebrikker til et spil om jordens ressourcer.
Spillet er designet af Peter Laxdal, der som noget ret unikt er skoleansat naturvejleder, der står for udeskole og derudover underviser i natur og teknologi.
”Jeg har fået den idé at tage det kendte spil ’Settlers’ og skalere det op, så eleverne kan spille det udendørs med store brikker, og så har jeg givet det et fagligt indhold, så de lærer om ressourcer. Når vi underviser på denne måde i stedet for bare at være i et klasselokale, er det, fordi vi tror på værdien af en praksisnær undervisning, hvor eleverne bruger deres hænder og oplever noget, mens de lærer,” forklarer Peter Laxdal.
Han tilføjer, at udeskole kan være mange ting og foregå mange steder. Fredagens projekt foregik på et areal lige ved skolen og ved en skov, hvor der er en bålplads, men timerne kan også foregå i samarbejde med et museum, en mølle eller en kirke i lokalområdet.
”Der er mindst lige så meget kultur som natur i timerne. I coronatiden havde eleverne også bare deres almindelige timer udendørs, og det syntes de var dejligt. Men det er aldrig bare snobrødsbagning. Som med al undervisning er der nogle faglige mål og rammer, som skal følges,” siger han.
At elever kan have stor gavn af ikke at blive undervist på skolen, men i skoven, i parken, på byens gader eller på et museum, er også konklusionen fra det såkaldte Teachout-projekt, som blev gennemført i 2014-2018 på 3.-6. klassetrin på 18 skoler, og hvis vigtigste resultater udkommer i bogform i dag.
I alt 46 skoleklasser blev i perioden undervist uden for skolen en dag om ugen, og forskerne har kunnet sammenligne deres udvikling med parallelklasser, som blev på skolen. Den overordnede konklusion er, at ude-eleverne på alle punkter klarede sig lige så godt som eller bedre end inde-eleverne, oplyser Erik Mygind, studielektor emeritus ved institut for geovidenskab og naturforvaltning ved Københavns Universitet og hovedforfatter på bogen om projektet.
”Det tydeligste resultat er, at udeskole giver mere glade og motiverede elever, hvilket er væsentligt i forhold til, at folkeskolen har et generelt problem med motivation. Vi ser også, at drengene har mere fysisk aktivitet. Det overrasker os lidt, at der er forskel på de to køn her, men forklaringen må være, at pigerne er mere tilbøjelige til at sætte sig ned på en træstamme i pauserne, mens drengene løber rundt,” siger forskeren, som dog tilføjer, at pigerne i udeskolen har en forøget mængde ”let fysisk aktivitet”.
At eleverne trives og bevæger sig mere, vil sikkert glæde de fleste, men traditionelt er det de faglige præstationer, der vejer tungest i vurderingen af et skoleprojekt. Her har forskerne ikke kunnet finde bedre matematikfærdigheder hos ude-eleverne, men inden for læsning klarer ude-eleverne sig faktisk signifikant bedre end inde-eleverne.
”Det ser ikke ud til at være danskundervisningen, der gør en forskel, men eleverne i udeskolen læser mere i de andre fag og læser med mere motivation,” forklarer Erik Mygind, som oplyser, at udeskole i løbet af de seneste 20 år har udviklet sig fra et næsten ikke-eksisterende fænomen til, at hver femte danske skole i dag har klasser, der arbejder med regelmæssigt at være uden for skolens grund.
Også i flere andre lande er man begyndt at arbejde systematisk med udeskole, blandt andet Schweiz som ifølge forskeren akkurat er gået i gang med en national satsning med det danske udeskole-koncept som forbillede.
”Udeskole har mange muligheder, men det stiller også store krav til lærerens forberedelse og planlægning. Og det er ikke alle elever, der synes, at det er lige sjovt. Slet ikke når det regner,” siger Erik Mygind, som præciserer, at det især i forhold til elever med adhd eller andre diagnoser er afgørende vigtigt, at der er præcise og klare rammer og mål, for udeskole er ikke bare en skovtur, men krævende undervisning.
Ifølge Andreas RaschChristensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College, er udeskole ikke en mirakelkur, der straks løser alle skolens udfordringer, men efterhånden er det forskningsmæssigt ret velunderbygget, at undervisning, der regelmæssigt rykkes væk fra skolen, rummer nogle særlige fordele i forhold til elevernes trivsel og motivation.
”På daginstitutionsområdet har man en anden tradition for at tage børnene med ud i andre omgivelser, mens det på skoleområdet ofte har været anset for besværligt at komme af sted og at koble udeaktiviteten til faget. Men nu er der kommet en større forståelse for, at udeskole også er at arbejde med geometri i byens gader. Man behøver ikke rejse langt ud i skoven hver gang,” siger Andreas Rasch-Christensen, som tilføjer, at coronakrisen har givet skolen et yderligere skub i retning af udeskole, hvilket blandt andet blev udtrykt på årets udgave af Undervisningsministeriets traditionsrige Sorø-møde, som netop har været afholdt med skoleverdenens corona-erfaringer som tema:
”Da skolerne genåbnede før sommerferien med krav om afstand, var det nærliggende at bygge undervisning op om aktiviteter andre steder, for eksempel om de årsmarkeringer der lige havde været for Besættelsen og befrielsen. Det er en form, som gavner mange ting i skolen, herunder bestræbelserne på at styrke krop og bevægelse og samarbejde med foreningslivet i åben skole. Derfor tror jeg nu, at flere skoler har fået øjnene op for muligheden. Ikke at udeskole skal erstatte den kendte skole, men at den kan være en god variation.”