"Danmark er et retssamfund. Det er helt indiskutabelt." så bombastisk udtaler S-gruppeformand i EU-parlamentet Christel Schaldemose sig til Kristeligt Dagblad den 15. januar. Det er en påstand, som nok kan diskuteres.
9,5 procent af befolkningen mellem 16-64 år har ifølge en opgørelse fra VIVE et større handikap. Når man hertil lægger de berørte familiemedlemmer, taler vi om et godt stykke over en million borgere, som berøres af de beslutninger, kommunerne træffer om hjælp og ydelser til handicappede og psykisk sårbare. Siden kommunalreformen i 2007, der lagde hele handicapområdet under kommunerne, er antallet af klager over kommunernes afgørelser mangedoblet. Det fremgår af Ankestyrelsens statistikker over omgørelser eller kritik af ulovlige afgørelser truffet i kommunerne.
Sagen er imidlertid, at selvom en borger hos styrelsen får ret i sin klage, kan kommunen i praksis se bort fra styrelsens afgørelser, fordi det ingen konsekvenser får for kommunen i form af økonomiske eller juridiske sanktioner, selvom man negligerer Ankestyrelsens afgørelse. Forklaringen på denne ejendommelige tilstand er så utrolig, at man skulle tro, det var løgn. Den såkaldte svømmepigesag i Lollands kommune blev sidste år afgjort ved Højesteret. Dommen gik en handicappet pige imod, selvom kommunen havde truffet en ulovlig afgørelse. Det viser, at retstilstanden i dag stadig hviler på præmisser, der stammer fra enevældens tid, mente advokaten, der førte sagen for pigen.
Advokaten, Mads Pramming, har specialiseret sig i at føre sager mod offentlige myndigheder, der ikke overholder loven i forhold til borgernes rettigheder. Efter de senere års mange reformer indenfor sygedagpenge, beskæftigelse, kontanthjælp, kommunalreform m.m. forekommer disse sager hyppigere end mange sikkert forestiller sig. Det skyldes ifølge Mads Pramming en upræcis lovgivning. Det vil sige, at Folketinget undlader at tage højde for situationer, hvor myndighederne træffer tvivlsomme eller ligefrem ulovlige afgørelser. Det frister undertiden nogle myndigheder til ”at gå til grænsen” for det tilladte og nogle gange også længere.
Da svømmepige-dommen er principiel, får den fremover vidtrækkende følger for mange handicappede i dette land. En retspraksis fra enevældens tid trumfer med andre ord selv menneskerettigheder på dette område, som jo omfatter nogle af samfundets svageste borgere. Et flertal i folketinget, herunder Socialdemokratiet, stemte i juni 2020 imod et lovforslag om at ændre denne uhyrlige retstilstand, ligesom et flertal også nedstemte et lignende borgerforslag fra bevægelsen #enmillionsstemmer. Christel Schaldemose og andre interesserede kan på Facebook via hashtagget #enmillionstemmer orientere sig om, hvilke alvorlige følger dette har fået og fremover vil få for mange handicappede.
Som min gamle lærer på Århus Universitet professor Poul Meyer sagde: ”Et samfunds karakter af retsstat skal prøves på forholdet mellem forvaltningen og borgerne.” Vi mangler tydeligvis herhjemme en forvaltningsdomstol, som man har i næsten alle andre europæiske lande, førend vi med rette kan kalde Danmark en retsstat. Grundloven åbner allerede mulighed for oprette forvaltningsdomstole. Store grupper i vores samfund er i dag reelt retsløse, så længe dette ikke er tilfældet.
I sin nytårstale kritiserede dronningen, hvordan de handicappede nogle gange omtales i den offentlige debat – ganske vist ud fra en anden synsvinkel end den retlige. På den baggrund var det slående, at statsminister Mette Frederiksen overhovedet ikke i sin nytårstale nævnte de handicappedes vilkår med ét ord.