Fra havbund til museum

Netop som ordren blev givet til, at masterne skulle kappes, knækkede stormasten og lidt efter også agtermasten. Bølgerne brækkede ind over skibet. Skrig overalt. Kanoner slyngedes hen over dækket. De, der ramtes, knustes til døde. »Jeg så tømmermandens kone med en lille pige i hånden. Hun forsøgte at nå op på skansedækket, men en frygtelig sø brød ind over skibet og skyllede hende sammen med mange andre ned gennem lugen til lasten«. Dette ifølge en øjenvidneberetning af matros Joseph Page, en af de kun 17 overlevende fra den største strandingskatastrofe nogensinde. Over 1300 omkom, da to store engelske orlogsskibe, »St. George« og »Defence«, under en orkan forliste ud for Thorsminde ved den jyske vestkyst natten mellem den 23. og 24. december 1811. Udvidelse til 17 millioner Mange tusinde fund fra vraget af »St. George« kan ses på Strandingsmuseet »St. George« i Thorsminde, et i bogstavelig forstand enestående museum. Vraget, der blev genfundet i 1970 og er under hastig nedbrydning, befinder sig på havbunden to kilometer syd for byen. Nord for ligger vraget af »Defence«, som imidlertid er langt mindre velbevaret. Kun et stykke af bunden er tilbage. Da skibet blev fundet i 1985, var alt, hvad det havde indeholdt, for længst forsvundet. Museet, der hører under Ringkjøbing Museum, åbnede i 1992 og har årligt omkring 40.000 besøgende. Ud over hovedattraktionen, strandingsgodset, vises en fotoudstilling om strandinger i nutiden. Udenfor er anlagt en historisk ankerpark, den eneste af sin art i Danmark. Den nuværende museumsbygning på 450 kvadratmeter, tegnet af C.E. Lindquist i Ringkøbing, gennemgår for tiden en omfattende udvidelse til 17 millioner kroner. Samme tegnestue står bag. Museets areal forøges med 1125 kvadratmeter, hvilket vil sige, at det bliver to en halv gang større end nu. Af de tilkomne kvadratmeter sættes de 300 af til udstillingen. Dermed bliver der mulighed for at præsentere de betydelige senest gjorte fund, fra 1996 og 1997. Den resterende af den nye plads fordeles på blandt andet undervisningslokale, kontor, bibliotek, arkiv, værksted og depot. Økonomisk støttes projektet blandt andet af amt og kommune samt EU. Udvidelsen, der efter planen vil være afsluttet til næste forår, skal ses i sammenhæng med, at museet i fremtiden også skal være marinearkæologisk center for hele Vestkysten med tilhørende fjorde og store åer. Som følge af ekspansionen har museet netop fået sin første selvstændige inspektør, den 38-årige marinearkæolog Morten Sylvester, der tidligere har været ansat på Nationalmuseet. Et samfund afspejles Et fajancekaffestel med blomstermotiver. Kan det være mere fredsommeligt? Men netop kontrasten til dramaet bringer det nær. Sådan er det på udstillingen: når man ser tingene, der vises, forholder man sig ikke kun til dém, men lige så meget til den katastrofe, som de hver især er et brudstykke af. Man kan stå længe og betragte en tættekam, en pennebakke, nogle knapper. Alt har en betydning ud over sig selv. Det er, som om stilheden bag montrerne rummer et ekko af stormens og bølgernes bragen, de druknendes skrig. Det mest direkte udtryk for døden er et skelet af skibskatten, der indespærredes af vandmasserne på banjerdækket (det nederste dæk). Derimod ingen skeletrester af mennesker. De søgte op på det øverste dæk, hvorfra de skylledes over bord. Ligene drev i land langs hele kysten fra Thorsminde til Blåvand. Mange af de døde begravedes i klitterne. Et genkommende stednavn på strækningen, »Dødemandsbjerget«, fastholder erindringen om klitterne som kirkegård. Fundene afspejler ikke alene virkeligheden om bord på »St. George«, også i den tids samfund, dets daglige liv, kultur og tekniske formåen. På det tidspunkt, hvor forliset skete, var Danmark og England i krig. Også dét afspejles: lægerne måtte, viser nogle af de fundne instrumenter, specialisere sig i amputation. Specielt for overklassen om bord havde søkrigslivet dog sine dulmende stunder: i kaptajnens vinlager blev der fundet 250 flasker, deraf var de 68 så tæt lukkede, at indholdet var bevaret. Da dykkerne nippede til det, kunne de ifølge Morten Sylvester både genkende smagen af vin og af kloakvand. De første dykninger ved vraget fandt sted i 1876. Men yderligere næsten 100 år skulle gå, før der bevilgedes penge til en egentlig dokumentation og prøveudgravning. De udgravninger, som i perioden 1983-86 gennemførtes af Nationalmuseet og Gert Normanns dykkerfirma i samarbejde med Ringkjøbing Museum, resulterede i fundene, der i dag kan ses på museet. Opgaven for »St. George« og »Defence« i Danmark var at beskytte engelske handelsskibe mod de danske kanonbåde. På den sidste rejse blev de to skibe overrasket af flere storme, og under en af dem strandede »St. George« syd for Lolland. Derfra bugseredes det beskadigede skib til Göteborg: - Dér blev det kun nødtørftigt repareret, og man var i tvivl om, hvorvidt man ville lade det sejle tilbage til England. Det er ikke til at sige, om skibets dårlige stand har været medvirkende til forliset. Vejret var så hårdt, at også fuldt duelige orlogsskibe forliste, siger Morten Sylvester. Vestkysten med dens sandrevler har til alle tider været frygtet af søfolk. Tidligere havde skibene ingen mulighed for at komme i læ under en storm fra vest, og de pressede ind mod kysten. Ved en stranding omkom ofte alle om bord. Alene på Vestkysten i Ringkjøbing Amt er over 1200 skibe forlist siden år 1800. Skiftende åbningstider i årets løb. 15. marts - 31. oktober: hver dag 10-17. 16. november - 22. december kun åbent efter aftale. Strandingsmuseet »St. George«, Vesterhavsgade 1 E, Thorsminde, 6960 Ulfborg. Dette er den tredje artikel om nogle af sidevejenes museer landet over. Tidligere artikler er bragt den 12. og den 14. juli.