Hver anden dansker mener, det skal kunne mærkes, at Danmark er kristent

DF-politiker Morten Messerschmidts kristne værdipolitik møder genklang i mere end halvdelen af befolkningen, viser undersøgelse. Kommentatorer og lederskribenter har fejlvurderet kristendommens betydning, siger historiker

”At det skal kunne mærkes, at Danmark er et kristent land, kan betyde virkelig mange ting. Og jeg er sikker på, at de adspurgte har mange forskellige opfattelser af netop det," Iben Krogsdal, salmedigter og ph.d. i religionsvidenskab
”At det skal kunne mærkes, at Danmark er et kristent land, kan betyde virkelig mange ting. Og jeg er sikker på, at de adspurgte har mange forskellige opfattelser af netop det," Iben Krogsdal, salmedigter og ph.d. i religionsvidenskab. Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix.

Da Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, tidligere på sommeren blæste til kristen værdikamp, blev det mødt med undren fra politiske kommentatorer og avisernes lederskribenter. Han prædiker for de frelste, lød det fra en af dem. En anden kaldte det risikabelt at satse på ”kristen nationalisme” som vejen for DF, mens andre lagde vægt på, at der formentlig ikke var mange vælgere i strategien.

Men en ny undersøgelse peger på, at Morten Messerschmidt kan være i gang med at prædike for flere end bare ”de frelste”. For i en meningsmåling, udført af analyseinstituttet YouGov på vegne af Kristeligt Dagblad, svarer 54 procent af 1229 repræsentativt udvalgte danskere, at de er delvist enige eller helt enige i Morten Messerschmidts udsagn ”Danmark er kristent – og det skal kunne mærkes”, som han fremførte sidst i juli. 27 procent er helt eller delvist uenige, mens 18 procent er hverken enige eller uenige og 2 procent svarer ”ved ikke”.

At så mange bakker op om Morten Messerschmidts udmelding, er ikke overraskende, mener direktør i museumskoncernen ROMU Morten Thomsen Højsgaard. Han er ph.d. i religionshistorie og står bag flere udgivelser om danskernes tro.

”Undersøgelsen går fint i tråd med, hvad andre undersøgelser om danskernes forhold til kristendom har vist. Årsagen til, at det vil overraske mange, er, at kulturkristendommen har det med at være overset som en kulturbærende faktor i det danske samfund. Kulturkristendommen er usynlig for mange, men som man kan se her og i andre undersøgelser, fylder den rigtig meget,” siger han.

Ifølge Morten Thomsen Højsgaard må tiden vise, om der så også er vælgere i at blæse til kamp for den kristne kultur. Kristendemokraterne har forsøgt i mange år, uden at det er blevet en folkesag. Forskellen er dog, at deres og Morten Messerschmidts tilgang langtfra er den samme.

”Paradoksalt nok viser undersøgelser, at Dansk Folkepartis vælgere er blandt dem, der går mindst i kirke. De repræsenterer i højere grad kulturkristendom end gruppen af de såkaldte kirkekristne, der bruger kirken på ugentlig basis. Men det betyder måske ikke så meget her, i og med at Morten Messerschmidt ikke har fremlagt et fromhedsprogram med betoning af den inderlige tro. Han betoner i højere grad den kulturelle del af kristendommen, blandt andet som en modvægt til tanken om det multikulturelle samfund,” siger han.

Men man skal være meget påpasselig med, hvilke konklusioner man drager af resultatet, mener Iben Krogsdal, salmedigter og ph.d. i religionsvidenskab, der i en årrække forskede i danskernes tro på Aarhus Universitet. Hun mener, at det umiddelbart er et højt antal, der har erklæret sig enig i Morten Messerschmidts udsagn, men spørgsmålet er formuleret så bredt, at det kan dække over næsten hvad som helst.

”At det skal kunne mærkes, at Danmark er et kristent land, kan betyde virkelig mange ting. Og jeg er sikker på, at de adspurgte har mange forskellige opfattelser af netop det. Nogen har måske tænkt, at det betød mere salmesang i skolen, andre kan have tænkt på den tætte forbindelse mellem kirke og stat, og en tredje gruppe har måske bare udtrykt en skepsis over for udefrakommende religioner,” siger hun og tilføjer, at man dog formentlig kan konkludere, at mange er blevet mere positive over for tanken om at besinde sig på den kristne kulturarv:

”For mange handler det sikkert om at stå ved den kristne kulturarv, så også de kommende generationer ved, hvad der formede os og stadig forbinder os. Efter at kirken og troen gled langt ud i baggrunden for mange i årtierne efter ungdomsoprøret, er der nu tegn på en større åbenhed over for kristendommen og dens betydning for os. Jeg tror, at kristendommen for stadig flere forbindes med noget positivt, omend af meget forskellige grunde. Det kommer givetvis til udtryk her, mens vi samtidig også ser et stigende antal forældre, der ikke får deres børn døbt og en højtråbende ateisme. Tendensen er med andre ord langtfra entydig.”

Professor emeritus i historie Uffe Østergaard har i mange år været optaget af kristendommens plads i samfundet. Han havde troet, at et højere antal end 54 procent ville erklære sig enige i Morten Messerschmidts udsagn.

”Når mange analytikere og lederskribenter ikke har givet hans kristne værdipolitiske projekt en chance, er det nok fordi, de har fejlvurderet den betydning, som man lægger i kristendommen. Når man erklærer sig enig i, at Danmark er kristent, betyder det ikke, at man sidder på kirkebænken hver søndag, men at man er bevidst om, at kristendommen gennemsyrer samfundet. Alt fra vores helligdage til vores lovgivning er præget af kristendom, og den historie vil flere gerne besinde sig på, særligt når andre religioner er kommet til at fylde mere,” siger han.

Morten Messerschmidt selv er positivt overrasket over, at hver anden dansker bakker op om hans holdning.

”Det glæder mig, at et flertal er enige. Det giver håb for den dannelsesdagsorden, jeg har forsøgt at bringe frem, og som andre partier forhåbentlig vil tage del i,” siger han og erklærer sig enig i, at det kan betyde mange ting, når de adspurgte forholder sig til spørgsmålet om Danmark som et kristent land:

”Det afgørende er ikke, om de mener, at det skal komme til udtryk gennem mere salmesang, et større kendskab til Grundtvig eller noget tredje. Det vigtige er, at vi bliver bevidste om, at dansk kultur er noget særegent, der skal bevares, og at kristendommen er en væsentlig del af dansk kultur.”