Søfolk begraves efter 189 år

gravfred: Søfolk blev overraskende fundet i forbindelse med de sidste dykninger ved vraget af det store engelske orlogsskib »St. George«, der forliste ud for Thorsminde en decembernat i 1811

Med 189 års forsinkelse begraves tre britiske søfolk eller marineinfanterister på fredag på Sdr. Nissum Kirkegård. Der er tale om skeletterne af tre omkomne fra det store engelske orlogsskib »St. George«, der sammen med H.M.S. »Defence« forliste ud for Thorsminde ved den jyske vestkyst natten mellem den 23. og 24. december 1811. Over 1300 omkom ved denne den hidtil største strandingsulykke, og ligene drev ind langs den jyske vestkyst på en strækning fra Thorsminde i nord til Nymindegab i syd. Flere af de omkomne blev begravet på kirkegårdene langs Vestkysten, men de fleste kom i fællesgrave i de såkaldte »dødemandsbjerge« i klitterne. På Sdr. Nissum Kirkegård ligger i forvejen 60 begravet fra forliset, fortæller sognepræst Elof Westergaard, og de tre vil blive lagt i jorden ved den mindesten, der er rejst. Britisk krav Skeletterne af de tre var det overraskende fund, der blev gjort i forbindelse med de sidste dykninger ved vraget af »St. George«, der befinder sig på havbunden to kilometer syd for Thorsminde. Mens der kun er et stykke af bunden af »Defence« tilbage, har man fra vraget af »St. George« kunnet opfiske tusindvis af effekter, som i detaljer fortæller om hverdagen på et engelsk krigsskib for snart 200 år siden. Det meste blev hentet op ved Nationalmuseets dykninger i midten af 1980'erne, som blev udført af Gert Normanns dykkerfirma i samarbejde med Ringkjøbing Museum. I 1996 og 1997 blev der foretaget endnu nogle dykninger, hvorved man blandt andet fik nogle af de store kanoner op. - Her fandt man så også, i bunden af lasten, skeletterne af de tre engelske søfolk, fortæller museumsinspektør og marinearkæolog Morten Sylvester. Mens det øvrige mandskab er blevet skyllet over bord, er de tre måske blevet slået ihjel af det gods, der blev kastet rundt i lastrummet. De mange effekter fra »St. George« har dannet grundlag for »Strandingsmuseet St. George« i Thorsminde, og her blev et af de tre skeletter i første omgang udstillet i en træmontre med glaslåg, mens de andre to kom på magasin. - Imidlertid har man fra den britiske ambassade krævet, at skeletterne begraves, så derfor sker det nu, siger Morten Sylvester. Selvfølgelig ville vi gerne kunne vise et af skeletterne frem, men den engelske tradition er anderledes, og det bøjer vi os for. Ifølge Elof Westergaard vil højtideligheden komme til at forme sig som en almindelig dansk begravelse. Dog vil commander Gordon Lennox, der er forsvarsattaché ved den britiske ambassade, læse en bøn fra The Royal Naval Prayerbook. I begravelsen vil desuden deltage en britisk konsul samt repræsentanter fra strandingsmuseet og kommunen, samt formentlig nogle af de dykkere, der fandt skeletterne. Elof Westergaard, som for nogle år siden i »Kritisk Forum for Praktisk Teologi« beskæftigede sig med begrebet gravfred, konstaterer, at sagen er et godt eksempel på en situation, hvor forskellige interesser støder sammen: - Historikerne ønskede naturligt nok at udstille skeletterne, fordi man gerne vil fortælle så meget som muligt, sådan som videnskaben i det hele taget i dag stiller krav om, at alt skal frem i lyset. Men de interesser støder så sammen med kravet om gravfred. Hvor grænsen skal trækkes, kan være vanskeligt at afgøre, tilføjer sognepræsten. Hvad, for eksempel, med de egyptiske mumier, der er udstillet på museer? - I dette tilfælde mener jeg imidlertid, det er det rigtige, at de engelske søfolk nu får en ordentlig begravelse og gives den gravfred, som de døde har krav på. Mange vrag I øvrigt er det i år snart sidste udkald, hvis man vil se udstillingerne på strandingsmuseet i Thorsminde. Det lukker den 1. november og vil først åbne igen til sommer, idet man er i fuld gang med en stor udvidelse, som gør, at strandingsmuseet fremover også bliver et marinarkæologisk center med forskning og indsamling af viden som en af sine opgaver. - Det bliver naturligvis i høj grad udforskning af de mange vrag, vi ved ligger ud for denne strækning af Vestkysten, men for eksempel også efterforskning af rester af broer og vadesteder i fjorde og å-systemer, siger Morten Sylvestersen. I første omgang skal det nye center dække Ringkjøbing Amt, men ambitionen er også at komme til at omfatte Viborg Amt og dele af Ribe Amt. Foreløbig er der imidlertid nok at se til i Ringkjøbing Amt. En opgørelse viser, at alene langs Vestkysten her er over 1200 skibe forlist siden år 1800. - Vi har en uhørt mængde vrag, som der nu skal foretages undersøgelser af. Flere af vragene er velbevarede, men ingen bliver så interessante som vraget af »St. George«, som er et af de få vrag herhjemme, hvor der, for at forhindre plyndringer, er direkte dykkerforbud for sportsdykkere. Selv om Nationalmuseet ikke har planlagt nye dykninger, er der stadig noget at komme efter, fortæller Morten Sylvestersen. - De effekter, vi har fået op, er hentet fra banjerdækket. Under det er et seks-syv meter lastrum, som er fyldt op Man kan her vente at finde tønder og tøndestave, kanonkugler og reb. Danmark og England var i krig, da »St. George« og »Defence« forliste i 1811. De to linjeskibe tilhørte Østersø-flåden og havde gjort tjeneste som en del af eskorten for årets sidste store konvoj gennem de fjendtlige danske farvande. Chefen for flådeeskadren, kontreadmiral Reynolds, førte kommando fra »St. George«. Forud for forliset havde man været ude for en række uheld, som betød, at »St. George« sejlede med nødror og nødrigning, da det og dets ledsageskibe natten til den 24. december løb ind i den storm med orkanagtig styrke, der sendte både det og »Defence« til havets bund. Kun 17 overlevede.