Livet som det er lige nu

De fleste mennesker i Danmark savner ord, begreber, fortællinger og myter for den tilværelse, de står i hver eneste dag. Henrik Dahl har skrevet en lidt snakkende, men meget inspirerende bog om det moderne dagliglivs blinde vinkler

Shell benzinstation på Østerbro i København.
Shell benzinstation på Østerbro i København. Foto: .

Følelsen kan ramme én som en forhammer. Man læser en bog, og pludselig mærker man, at den handler om den tid, vi lever i. Den indfanger nogle følelser og strukturer, som er unikke netop nu, men ikke var der for ti eller måske bare fem år siden. Følelsen er lidt mærkelig, for den betyder jo, at meget af det, man læser, som skulle handle om den tid, vi lever i, ikke gør det i virkeligheden. Der er ikke hul igennem til netop nu. Det har man bare ikke lagt mærke til før.

Men hvorfor er det sådan? Fordi også det kollektive liv leves forlæns og forstås baglæns. Mange forhold i nutiden har vi endnu ikke sat ord, begreber, fortællinger og myter på. Derfor har vi kun et halvt bevidst forhold til dem. De er ikke tydelige for os, selvom vi færdes i dem hver dag. I stedet lever vi i et miskmask af fortid og fremtid, i mytologierne om, hvordan tingene var engang, eller i ønsketænkningen om, hvordan det nok forholder sig.

Sociologen Henrik Dahls nye bog er et forsøg på at indhente dette efterslæb i vores erfaring, at indkredse den blinde vinkel i de fleste almindelige danskeres hverdagsbevidsthed. Den usynlige verden, jvf. bogens titel, kan inddeles i fire områder, der har med transport, boligform, arbejde og fritid at gøre. Med historisk dybde analyserer han, hvordan vi bevæger os, bor, arbejder og holder fri.

I sin let causerende og eksempelfyldte stil er Dahls bog tættere på klummen end på den videnskabelige afhandling. Det er næppe noget tilfælde, for ofte er det i avisernes utallige livsstilsklummer, at der sker et vist forsøg på at analysere og kortlægge moderne livsbetingelser. Enkelte steder kan den snakkende stil tage overhånd, og bogen kan virke som resultatet af en tilbagespolet redigeringsproces, hvor et oprindeligt stramt manus er blevet blødgjort ved indføjelsen af gentagelser og løse indfald fra de mange foredrag, Henrik Dahl holder over det ganske land.

Men det gør ikke så meget, for Dahl har utroligt mange præcise iagttagelser omkring for eksempel den moderne transport: bilisme, køer, road rage; ventetiden i lufthavne, pendlerlivet i intercity-togene og den måde, folk opfører sig på. Mange forhold venter på at blive sat på begreb. Dahl kalder det meta-bearbejdning der skal sættes ord og fortælling på udbredte erfaringer. Så får vi dem igen på en måde, der gør det lettere at se dem og forholde sig til dem. Dahl har en sympatisk forkærlighed for litteratur og kunst i den forbindelse, men spørgsmålet er, om vi for alvor mangler ord for at stå krumbøjet under bagageboksene og vente på at komme ud af et fly? Alle over en vis alder har en klar erindring om, hvordan det var at rejse med Storebæltsfærgerne, men er det, fordi det var et stort motiv i kunsten?

Dahls ønske om et tæt forhold mellem kunst og meta-bearbejdning kan forekomme lovlig håndfast, og den moderne rejseverden er vel så individualiseret og funktionaliseret, at den ikke kan rumme de episke og dramatiske muligheder fra ældre tiders diligencer og togkupeer (og Orientekspressen!). Det kan også ofte være den populære kunst, der er i front i dagliglivsbearbejdning, fordi den seriøse kunst søger bag om de mere trivielle erfaringer. Mon ikke hente-og-bringe-stress er mere effektivt skildret i tv-serien Nikolaj og Julie end i nogen ny dansk roman?

Med udviklingen af massetransporten bliver det muligt at arbejde og bo forskellige steder, og Dahl har en skarp analyse af paradokset omkring forstæderne og parcelhuskvartererne. I praksis er de elskede, for det er der, de fleste mennesker bor, men i den officielle bevidsthed er de ringeagtede på grund af indflydelsen fra intellektuelle og kunstnere, der så ned på ligusterfascisterne.

Dahl påviser, hvordan forstaden bliver et ikke-sted, fordi vi altid kun tænker i enten storbyen (de kosmopolitiske idealer) eller landsbyen (den nostalgiske staldvarme) og slet ikke udvikler et sprog for de menneskelige og sociale værdier, tryghed, anerkendelse og livsmod, der er i forstæderne.

Ligesom mennesker kan blive oversete og usynlige, når de ikke er noget, bliver steder usynlige, når de ikke er højt rangerende i agtelsens geografi. Forhold i nutiden er altså ikke alene usynlige, fordi vi ikke kan se skoven for bare træer, eller fordi der ikke er sat ord og kunst på, men fordi de står nederst i et hierarki af prestige og agtelse.

At Dahl til sidst i bogen kaster sig ud i Fri os for Morten Korch-agtig polemik mod Højskolesangbogen, er lidt træls, for hvorfor er det nu lige, at fortiden skal undgælde for nutidens vanskeligheder med at løfte en stor arv? Også andre steder blander de personlige holdninger sig på lidt forvirrende vis med den sociologiske beskrivelse. Dahl gør for eksempel ikke noget forsøg på at skjule sin modvilje mod den forbrugsorienterede byggemarkedsdansker. Det ligner til forveksling den kulturradikale foragt for småborgeren.

Man kan savne et politisk afsnit i bogen, når det nu påvises, hvordan mange private problemer er fælles, og hvordan visse former for trafik- og boligpolitik viste sig at være fremsynede, andre ikke. Hvordan har det politiske system det med den usynlige verden? Og hvordan er forbindelsen til disse års kulturkamp og værdipolitik? Det forbliver her ved en påstand om, at både globalister og neo-nationalister er så forankrede i den danske konsensus, at ingen af dem kunne finde på at afsværge Højskolesangbogen og den gamle agtelses-geografi.

Noget af det mest spændende i Dahls bog er hans analyse af det moderne arbejds- og familieliv. Det er velkendt, at skellet mellem arbejde og fritid opløser sig i disse år, og at kvaliteter fra intimsfæren (selvrealisering, anerkendelse, det hele menneske og så videre) flytter over på arbejdspladsen.

Men Dahl påpeger med en velgørende skarphed, hvordan det er et ulige bytte. Der er intet godt fra arbejdet, der flytter den anden vej. Livet i den moderne børnefamilie er hårdt, beskidt og utaknemligt. Der er dårlig ledelse og ringe medarbejderindflydelse, ingen hviletidsbestemmelser, ingen respekt eller taknemlighed, fordi man tager hinanden for givet. På arbejde gør man sig umage med alt lige fra sin indsats til sit udseende, hvorfor mænd og kvinder hele tiden ser hinanden fra deres bedste side.

Det er derfor, skriver Dahl, såre let at blive forelsket i én, man arbejder sammen med, men næsten umuligt at forblive forelsket i den, man grundlægger en familie med. Så før man går til sommerfest på jobbet, kan man passende læse Dahl og minde sig selv om, at den delikate kvindelige kollega er en andens mands sure madamme.

Henrik Dahl: Den usynlige verden. 328 sider. 279 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

gunder@kristeligt-dagblad.dk

Benzinstationer har vi haft i over 100 år, men kun sjældent finder denne uomgængelige del af det moderne liv vej til kulturens verden. De manglende beskrivelser af en lang række træk ved den moderne verden er et stort problem, mener Henrik Dahl i bogen. Her tankes der op dels i 1910 og dels i nutiden. –
Benzinstationer har vi haft i over 100 år, men kun sjældent finder denne uomgængelige del af det moderne liv vej til kulturens verden. De manglende beskrivelser af en lang række træk ved den moderne verden er et stort problem, mener Henrik Dahl i bogen. Her tankes der op dels i 1910 og dels i nutiden. – Foto: .