Julen er vel overstået, og straks er udsalget sat ind. Det betyder, at mange forældre i disse dage er ude at købe legetøj til deres børn, selv om de fleste lige har fået et helt bjerg af legetøj i julegave. Gaveregnen over børnene understreges af, at landets største legetøjskæde, Fætter BR, i julen 2002 satte rekord med den hidtil største omsætning.
Men selv om godt legetøj spiller en afgørende rolle for et barns udvikling, er den hektiske købementalitet efterhånden gået over gevind. Den risikerer at efterlade børnene med en følelse af tomhed over alle de ting, de får, som alligevel ikke kan gøre dem lykkelige.
Sådan lyder erklæringen fra Torben Han- gaard Rasmussen, pædagog, forsker tilknyttet Nordisk Forum for Legetøjsforskning i den svenske by Halmstad og forfatter til flere bøger om leg og legetøj. Dermed lægger han op til et opgør med den holdning, der i en årrække har været fremherskende blandt danske forskere i børns forhold: at børn er kompetente mennesker, som selv kan overskue, hvad der er godt for dem, og som for eksempel også kan håndtere at se skrækfilm og spille voldelige computerspil.
- Jeg mener, der er grund til at forholde sig mere skeptisk til både den overdrevne købelyst og det narkotiske forhold til elektroniske medier, som nogle børn får. Men det er fortsat et tabu blandt forskere at sige, at der skulle være problemer, konstaterer Torben Hangaard Rasmussen.
Han mener ikke, det giver mening at bebrejde børn, at de gerne vil have en masse legetøj. Deres ønsker svarer jo blot til den måde, stort set alle voksne indretter deres tilværelse på: Vi lever i et ekstremt overflodssamfund, hvor fokus hele tiden er rettet imod at købe og forbruge, og hvor tingene hurtigt kan smides væk og erstattes af nye ting.
- Vi omgiver os alle med en ekstrem mængde ting, vi spejler os i, selv om vi godt ved, det ikke er dem, der for alvor har værdi for os. Et eller andet sted ved vi godt, at det vi og vores børn har brug for, er nogen at være sammen med, nogen at tale med. Det åndelige element i tilværelsen glider i baggrunden, fordi vi fokuserer så meget på det materielle, konstaterer Torben Hangaard Rasmussen.
Han understreger, at legetøj i sig selv ikke skal ses som negativt. Tværtimod er legetøj et redskab til at gå ind i en værdifuld verden af fantasi. Men det er en misforståelse at tro, at jo mere legetøj barnet har, jo bedre bliver legen.
- Kvaliteten af børns leg afhænger mere af fantasirigdommen end af mængden af legetøj. Legetøj kan være hvad som helst. I institutionen kan børn måske lege hele formiddagen med en sten og en plasticspand. Når de kommer hjem, leger de så med figurer, der bygger på tegnefilm eller computerspil. Og legen kan også sagtens kombinere en sten med en figur af en intergalaktisk kriger, forklarer Torben Hangaard Rasmussen, som understreger, at ved legetøj er kvalitet en mindst lige så vigtig faktor som kvantitet.
- Det bedste legetøj er det, som er fantasibefordrende og har mange anvendelsesmuligheder. For eksempel de klassiske Lego-klodser eller Playmobil-mænd, som børnene kan bruge til at udfolde deres egen fantasi med. Dårligt legetøj er de mange diller, som går ud på at samle for eksempel nogle bestemte figurer eller kort, men som børnene egentlig ikke kan foretage sig noget med, og som hurtigt afløses af en ny dille, forklarer legetøjsforskeren.
Torben Hangaard Rasmussen konstaterer, at sådanne diller altid har floreret blandt børn, men i dag er omsætningshastigheden større end nogensinde. Ligesom for andre modefænomener skifter trenden hurtigere og hurtigere. På godt og ondt er børn ligesom alle andre for længst blevet forbrugere og en indbringende målgruppe.
- Alle børn fødes ind i en verden, hvor forbrug er normalt, og hvor også børn er objekter for målrettet reklame. Når børn ser alle andre forbruge i så stort omfang, kan man ikke fortænke dem i, at de får ønsker om det samme. Men vi voksne må være bevidste om, at vi kan trække i den modsatte retning. I øjeblikket går udviklingen i retning af et større forbrug. Men med tiden tror jeg, at flere vil indse, at denne måde at leve på i virkeligheden ikke er det, vi ønsker, fordi der bag den ligger en mangel på mening med tilværelsen, erklærer Torben Hangaard Rasmussen.