I Norge tager de imod 3000 kvoteflygtninge i år. I Sverige 5000. I Finland 850.
Imens har S-regeringen besluttet at tage imod 200, og dermed er Danmark for tiden det land i Norden, som tager markant færrest kvoteflygtninge – en gruppe flygtninge, der af FN vurderes til at have et særligt stort beskyttelsesbehov.
Nu viser det sig, at tallet kan komme endnu længere ned. I det nye finanslovsforslag, der blev offentliggjort i mandags, har regeringen afsat nul kroner til at tage imod kvoteflygtninge næste år.
Det kan ifølge støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre ikke læses anderledes, end at regeringen har en meget lille appetit på at få nye kvoteflygtninge til Danmark i 2021.
Og det vil få konsekvenser for finanslovsforhandlingerne, lyder det nu. Alle tre partier kræver, at Danmark næste år tager imod flere kvoteflygtninge, og at det skal afspejles i den endelige finanslov.
”Forståelsespapiret er klokkeklart: Danmark skal igen tage kvoteflygtninge. Det er regeringens ansvar, at de midler er på finansloven. Det er slet ikke noget, der skal forhandles om. Her skal regeringen bare levere,” udtaler Carl Valentin, udlændingeordfører i SF, i en skriftlig kommentar til Kristeligt Dagblad.
Rosa Lund, udlændingeordfører i Enhedslisten, er vred over, at S-regeringen ikke som sidste år har sat penge af til at modtage og indkvartere kvoteflygtninge.
”Det er så pinligt. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at regeringen kan se sig selv i øjnene. 80 millioner mennesker er på flugt, flygtningelejre er overbefolkede, og nærområderne kan ikke mere. Hvis ikke Danmark kan tage nogen overhovedet, hvor er vi så kommet hen?” siger hun, og fortsætter:
”Enhedslisten mener helt bestemt, at reserven til kvoteflygtninge skal fortsætte på finansloven. Det er jo aftalt i forståelsespapiret, at regering skal sige ja til kvoteflygtninge.”
Om noget har de omstridte kvoteflygtninge, hvis beskyttelsesbehov er udpeget af FN’s flygtningeorganisation UNHCR, været en varm udlændingepolitisk kartoffel på Christiansborg i de sidste par år.
Efter at Danmark i mange år havde taget omkring 500 kvoteflygtninge årligt, satte den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sig i 2016 for at tage en ”drastisk beslutning”: Et totalt stop for dansk modtagelse af kvoteflygtninge.
”Vi er ganske enkelt efter min mening fyldt op,” lød det fra ministeren i Politiken, efter at over 20.000 personer i 2015 havde søgt om asyl i Danmark under flygtningekrisen.
Nogenlunde samtidigt blev det besluttet, at det udelukkende er udlændinge- og integrationsministeren, som hvert år bestemmer antallet af kvoteflygtninge, der kommer til Danmark.
Det runde nul på tælleren for kvoteflygtninge fortsatte i årene frem mod valgkampen. Her åbnede først Lars Løkke Rasmussen (V) og siden Mattias Tesfaye (S) for, at Danmark igen skulle tage imod kvoteflygtninge.
I forståelsespapiret fra sommeren 2019, der danner rammen om samarbejdet mellem Socialdemokratiet og støttepartierne, står der sort på hvidt, at ambitionen er at ”genoptage Danmarks modtagelse af kvoteflygtninge”. Men i papiret står der også, at beslutningen i sidste ende er udlændinge- og integrationsministerens, ligesom der ikke er sat tal på ambitionen.
I august besluttede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) så, at Danmark skal tage imod 200 kvoteflygtninge fra lejre i Rwanda, som primært huser kristne flygtninge fra Burundi og DR Congo.
Tallet 200 ”skyldes, at vi fortsat står med store integrationsopgaver. Nogle flygtninge er faldet godt til i Danmark. Men alt for mange er stadig på kontanthjælp. Derfor går jeg forsigtigt frem,” sagde Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.
Det fik harsk kritik fra regeringens parlamentariske grundlag.
200 er langt under de 500 mennesker, som støttepartierne følte, at de blev lovet under sidste års finanslovsforhandlinger. Her afsatte regeringen en pulje på 40 millioner kroner, der var nok til at dække afhentning, modtagelse og indkvartering af netop 500 kvoteflygtninge fra FN-lejre rundt omkring i verden.
I en tid, hvor få spontane asylansøgere kommer til Danmark samt en coronakrise, der har lagt en dæmper på flygtningestrømmen over Middelhavet, kalder Radikale Venstres udlændingeordfører, Andreas Steenberg, det ”mærkeligt”, at regeringen ikke har sat penge af til kvoteflygtninge.
”Den her diskussion er ikke forbi. Vi kommer til at kræve, at der sættes penge af til at hente og huse kvoteflygtninge, og at der sættes et specifikt antal på,” siger Andreas Steenberg.
Blev Radikale Venstre taget ved næsen ved sidste års finanslov, hvor regeringen afsatte penge til 500 kvoteflygtninge, men endte med at tage 200?
”Sådan synes jeg ikke, man kan sige det. Men det er klart, at når året gik, som det gik, og rigtig få flygtninge kom hertil, undrer det os, at regeringen ikke vil tage imod 500 kvoteflygtninge, når vi i fællesskab har sat penge af til det.”
Hvor mange kvoteflygtninge skal Danmark så tage næste år?
”500. Og det antal skal være en del af finanslovsaftalen,” siger Andreas Steenberg.
Vikarierende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview.
I en skriftlig kommentar udtaler han, at det er "alt for tidligt at diskutere antallet af kvoteflygtninge i 2021".
"Jeg vil dog understrege, at hvis beslutningen til den tid bliver, at Danmark vil tage imod et antal kvoteflygtninge, så har man også vurderet, at man kan håndtere de økonomiske konsekvenser, det måtte give anledning til," siger Kaare Dybvad Bek.