Dating i overensstemmelse med Koranen

PARTNER SØGES Veluddannede britiske muslimer har store problemer med at finde ligesindede at dele livet med. Et professionelt dating-arrangement har taget udfordringen op. Kristeligt Dagblad har tilbragt en søndag ved observatørbordet -- med en flok meget forskellige muslimske singlepiger

For de veluddannede muslimske kvinder i Storbritannien kan det være svært at finde en partner, der både er accepteret af familien og som lever op til kvindernes egne ønsker. Gennem datingarrangementer forsøger de at finde en tilfredsstillende balance. På billedet ses unge muslimske kvinder på en konference i London om hovedbeklædning i den britiske offentlighed. -- Foto: Scanpix.
For de veluddannede muslimske kvinder i Storbritannien kan det være svært at finde en partner, der både er accepteret af familien og som lever op til kvindernes egne ønsker. Gennem datingarrangementer forsøger de at finde en tilfredsstillende balance. På billedet ses unge muslimske kvinder på en konference i London om hovedbeklædning i den britiske offentlighed. -- Foto: Scanpix.

– Åh Gud, hvor er det dog deprimerende ... Altså ikke arrangementet, men at vi overhovedet sidder her.

31-årige Shazia vipper lidt utålmodigt på sin stol ved det såkaldte "observatørbord" og kigger ud i Cafe Lazeez' rummelige lokale. Her er fem store borde stillet op på rad og række. På venstre langside sidder fire til seks kvinder. Over for sidder et tilsvarende antal unge mænd. Samtalerne bølger livligt frem og tilbage. Der er de alvorlige, hvor parterne aktivt lytter til hinandens beskrivelser. De muntre, hvor latter synes at bryde isen. Og de mere flirtende, hvor blikke og små generte smil udveksles.

– Så er de 20 minutter gået, lyder det med høj og myndig stemme fra en ung velklædt mand.

De summende samtaler dør langsomt ud.

– Vi roterer. Mændene fra bord et skifter til bord fem og så videre, fortsætter han.

Manden er Kamran A. Beg, 36 år og arrangør af dagens arrangement – et dating-arrangement for veluddannede muslimske singler med det meget klare mål at matche så mange som muligt med henblik på ægteskab.

– Den absolut største udfordring for veluddannede muslimer i dag er at møde ligesindede. 98,4 procent af dem, der deltager i mine arrangementer, har en universitetsuddannelse. Det har formet deres mening om samfundet og deres syn på resten af verden. Problemet er, at samfundets muslimske fædre ikke har formået at skabe en infrastruktur, hvor veluddannede mænd og kvinder kan mødes, forklarer Kamran Beg, der selv udmærket kender til problemet.

– Jeg har akkurat det samme problem som deltagerne. Jeg er 36 år og ungkarl. For at få kritiske imamer og forældre til at acceptere arrangementet, har jeg dog måttet sørge for at skabe nogle rammer, der er i overensstemmelse med Koranen, og det betyder, at jeg indtager en rolle som deltagernes "beskytter". Det er næsten som et doktor-patient-forhold, så jeg kan ikke på nogen måde tage kontakt til en sød pige, selv om der er masser af dem ved arrangementerne, siger han og slår smilende ud med hænderne.

Ved observatørbordet går snakken også livligt. Her er der blot ingen mænd, men kun otte kvinder. De fleste ønskede at deltage i arrangementet, men kom for sent. Alle pladser var taget. Andre vil lige se arrangementet an. Og to er allerede gift, men er med som moralske støtter til familiemedlemmer.

– Jeg fik overtalt min kusine til at deltage. Hun er 35 år og single, og det er ligesom ret pinligt i vores kultur, siger canadisk-pakistanske Zainab, der har efterladt ægtemanden i Canada for to år og er rejst til London for at færdiggøre sin lægeuddannelse.

23-årige Aleya er endnu ikke gift. Men der er ikke noget hun hellere ville.

– Jeg vil gerne møde en mand nu, så vi kan have et år sammen, inden vi får børn. Om to år fra nu vil jeg gerne have et barn, fortæller den spinkle læreruddannede kvinde, der "elsker at arbejde med børn".

– Han skal gerne være rar, kærlig ... og selvfølgelig romantisk. Han skal have et rart ansigt. Og så skal han have cirka samme uddannelsesniveau som mig, forklarer Aleya med et drømmende udtryk i det velsminkede ansigt, der er omkranset af langt, løsthængende, mørkt hår.

Af de omkring 100 deltagere i arrangementet, der foregår på to etager i cafeen, er der kun omkring en håndfuld kvinder med tørklæde. En del bærer smukke asiatiske klædedragter, men de fleste kommer i samme slags tætsiddende bukser og toppe, som alle andre unge i London går i. De har alle gjort meget ud af sig selv. Håret er friseret til perfektion og smuk makeup fremhæver deres ansigtstræk. En ung, køn pige i en enkel hvid tunika og håret sat op i en hestehale, møder Kristeligt Dagblads udsendte på toilettet og spørger febrilsk:

– Er mit hår ved at falde ned bagpå? Nej? Er du helt sikker? Åhhh ... alle de andre har gjort så meget ud af sig selv. Er du sikker på, at jeg ser okay ud?

Ved observatørbordet er Shazias dom klar:

– Det kan godt være, at det lyder frygteligt, men jeg synes generelt, at pigerne er på et højere niveau end mændene, siger den 31-årige læge, der – efter at have spurgt alle ved bordet – ser godt tilfreds ud med at være blevet beskrevet som "sidst i 20'erne".

27-årige Shahana giver hende ret.

– Jeg har været til en del arrangementer på det sidste, og sådan er det altså generelt. Kvinderne er pænere end mændene.

– Ja, alle de gode mænd er taget, kommenterer Aleya.

– Nej, kommer det rapt fra Shahana.

– Du er så ung og burde slet ikke være her endnu. Men du kan lige så godt lære, at der bare ikke er nogen gode mænd.

Shazia er enig.

– Enten drikker de, tager stoffer og går på diskotek hele tiden, eller også er de en mors dreng. Hvor er dem, der er midt imellem? spørger hun.

Både Shazia og Shahana rummer en kynisme og erfaring efter års jagt efter den eneste ene, som Aleya endnu ikke er nået til. Shahana, der er advokat, har egentlig altid afvist at deltage i dating-arrangementer.

– Men pludseligt er det gået op for mig, at jeg fylder 28 om to måneder, så jeg besluttede mig for at gøre en ordentlig indsats og gå til alt, hvad der findes af arrangementer i to måneder, siger hun og tilføjer, at hun faktisk skal til et såkaldt "speed-dating-arrangement" samme aften.

– Hvad er så din plan B, spørger Shazia, som også kun modstræbende er begyndt at undersøge, hvad de forskellige dating-arrangementer går ud på.

– Hvis ikke jeg har fundet en mand om to måneder, så gifter jeg mig med en af mine gode drenge-venner, lyder det ligefremme svar.

Ingen synes, at det er helt hen i vejret, selv om de generelt er enige om, at det er bedst, hvis der er en gnist af tiltrækning mellem mand og kone.

– Der skal gerne være nogen tiltrækning ... eller det skal bare ikke være sådan, at man ligefrem trækker sig væk i afsky, mener Shahana.

I cafeen er deltagerne kommet gennem første halvdel af arrangementet. Alle har nu mødt 50 gifte-interesserede personer, og frokosten bliver serveret, inden anden runde af 5x20 minutters dialog ved bordene begynder. En pæn ung mand i hvid og blåstribet skjorte læner sig fra et af bordene over mod observatørbordet og spørger en smuk kvinde i lilla tunika, hvad hun og vi andre laver.

– Jeg ville gerne have deltaget, men der var ikke flere pladser, så jeg måtte nøjes med at være med som observatør. Jeg kommer til næste arrangement, forklarer hun.

Den unge mand er tydeligvis interesseret i at vide mere, men får konsekvent besked på at fokusere på sine – betalende – borddamer, da Kamran Beg tilfældigvis kommer forbi.

Beg tager sin rolle som "beskytter" meget alvorlig. Der skal skabes en respektabel atmosfære, som gør især kvinderne og deres familier trygge.

– Jeg beder alle fortælle deres forældre, at de deltager i arrangementet, for ægteskab mellem muslimer er et familieanliggende. Det er meget vigtigt, at kvinderne føler sig trygge, og derfor har vi også en regel om, at kvindernes kontaktdetaljer kun bliver givet til en interesseret mand, hvis kvinden indvilliger. Derimod kan kvinderne altid få mændenes kontaktdetaljer, forklarer han.

– Faktisk er 41 af de i alt 65 ægteskaber, der er kommet ud af disse arrangementer, siden vi startede i juli 2003, kommet i stand, fordi kvinden kontaktede manden først. Normalt i muslimske kredse er det manden, der tager initiativet, men det er en kulturelt bestemt regel, ikke en religiøs regel. Når der er en "beskytter" til stede er det okay, at kvinderne tager initiativet, tilføjer han.

Aleyas mor var nu alligevel skeptisk, da hun spurgte om lov til at deltage.

– Mine forældre skal altid vide, hvor jeg går hen, og jeg skal være hjemme, inden det er mørkt. Min mor var ikke glad for, at jeg ville herhen – hun mente, at det ville være som at gå på bar, siger Aleya.

– Mine forældre har præsenteret mig for en masse mænd, men jeg har ikke brudt mig om nogen af dem, så nu synes jeg, at det er på tide selv at gøre noget, siger skolelæreren, der i kærlighedens og ægteskabets navn er parat til at opgive sit elskede job og flytte ind hos en eventuel mands familie.

– Det vil jeg ikke have noget imod. Jeg tror, man får det bedste ægteskab, hvis man sørger for, at manden er tilfreds, siger Aleya, der er ligeglad med mandens etniske baggrund, så længe han er muslim.

– Religionen er vigtig. Jeg vil gerne have, at han overholder de muslimske regler – at han f.eks. ikke drikker, siger hun.

– Jeg vil nu aldrig gifte mig med en fra Golfstaterne, siger Shahana, der som de øvrige piger er af pakistansk oprindelse.

– Som en minoritet i Storbritannien har jeg aldrig følt mig diskrimineret. Det eneste sted, jeg har oplevet diskrimination, var da jeg besøgte De Forenede Arabiske Emirater. De har også et kæmpeproblem med homoseksualitet, fordi kvinderne er så undertrykte og adskilte fra mændene.

– Puha, ja, frygteligt sted, siger Shazia. – Vi er så heldige, at vi er opvokset i Storbritannien!

Alle ved observatørbordet nikker. Ingen ville ønske, de var opvokset et andet sted – på trods af at det er svært som minoritet at møde en passende ægtemand.

Mens unge Aleya er blevet bekræftet i, at der er muligheder i Kamran Begs arrangement, er Shazia og Shahana mere kritiske.

– Jeg foretrækker arrangementer, der er mere sociale – hvor man frit kan gå rundt og snakke med folk. Det her er så formelt og fokuseret på ægteskab, siger Shazia.

– Men det har været fantastisk at møde jer piger. Det er som Sex & The City – bare uden sex, tilføjer hun grinende.

Den målrettede fokus på ægteskab ser dog ud til at virke. Sidste etape af arrangementet er i gang – den hvor alle kan gå rundt og tale frit med hinanden. En ung, trendy pige læner sig ind over to stole for at prikke en fyr på armen. Snart griner og snakker de, og inden for få minutter er hun i gang med at trykke hans nummer ind i sin mobiltelefon. Flere steder skriver folk numre ned og udveksler små papirlapper.

Kamran Beg dømmer allerede to dage senere arrangementet for en succes.

– Min telefon begyndte at ringe allerede kl. 19.06 – seks minutter efter arrangementet sluttede. Indtil videre har 41 ud af de 56 kvinder kontaktet mig for at få kontaktdetaljer på mænd. I gennemsnit har de hver bedt om numre på fem mænd. Af de 50 mænd, der deltog, har 36 kontaktet mig og bedt om kontaktnumre på i gennemsnit fire kvinder, siger han tilfreds.

Men hvad mon med Shazia, Shanana, Aleya og de andre ved observatørbordet? Er det mon nok bare at møde op og blive set?

– Jo, det virker helt bestemt, for to af de kvindelige observatører har allerede udvekslet kontaktdetaljer med mandlige deltagere, som spottede dem, siger Kamran Beg og afslører høfligt, at "et par af mændene forhørte sig om dit gode selv".

– Jeg forklarede naturligvis, at du er en respektfuldt gift kvinde, siger kvindernes beskytter.

Alle navne på deltagerne i dating-arrangementet er ændrede for at sløre deres identitet.

rodgers@kristeligt-dagblad.dk