Krigsofre for Første Verdenskrig bliver mindet som et spejl for nutiden

Alene i Storbritannien vil 3000 klokker på søndag ringe i sorg over de knap 20 millioner ofre for Første Verdenskrig på 100-årsdagen for freden, og over hele Europa er det kirkeklokker, som vil lyde i stedet for sejrsfanfarer. 60 stats- og regeringschefer deltager i mindehøjtidelighed ved Triumfbuen i Paris

”Mindeåret 2018 skal ikke gøres til sejrherrernes triumf, men til et spejl, vi kan holde op for nutiden, hvor vi stadig alt for ofte vælger brutaliteten og radikaliteten i stedet for samarbejde og dialog,” lyder det fra den franske præsident Emmanuel Macron, der tidligere på ugen deltog i en mindehøjtidelighed i Morhange i det østlige Frankrig.
”Mindeåret 2018 skal ikke gøres til sejrherrernes triumf, men til et spejl, vi kan holde op for nutiden, hvor vi stadig alt for ofte vælger brutaliteten og radikaliteten i stedet for samarbejde og dialog,” lyder det fra den franske præsident Emmanuel Macron, der tidligere på ugen deltog i en mindehøjtidelighed i Morhange i det østlige Frankrig. Foto: Francois Mori/Ritzau Scanpix.

Der bliver ingen militærparade på Champs-Élysées, når verden mindes ofrene for Første Verdenskrig på 100-årsdagen for krigens afslutning på søndag. Verdens første totale krig kalder ikke på militaristiske magtdemonstrationer, men på højtideligholdelse af mindet om de knap 20 millioner ofre for krigens vanvid, mener de franske værter.

Navnene på alle de soldater, der blev dræbt i krigens sidste måneder, vil blive læst op, ét for ét, for de godt 60 stats- og regeringschefer, som søndag formiddag vil overvære mindehøjtideligheden omkring den ukendte soldats grav under Triumfbuen i Paris.

Ingen af disse ofre kalder på hævn, som den franske præsident, Emmanuel Macron, har understreget flere gange i løbet af de seneste dages rundrejse til mindehøjtideligheder langs krigens front i Nordøstfrankrig.

”Mindeåret 2018 skal ikke gøres til sejrherrernes triumf, men til et spejl, vi kan holde op for nutiden, hvor vi stadig alt for ofte vælger brutaliteten og radikaliteten i stedet for samarbejde og dialog,” som Emmanuel Macron blandt andet sagde under en mindehøjtidelighed i Strasbourg med den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier.

Blandt andre den amerikanske præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil repræsentere de sejrende magter sammen med de lande uden for Europa, som blev trukket ind i den europæiske krig.

I stedet for sejrsfanfarer er det ringende kirkeklokker, som vil lyde både i Paris og fra kirker over hele Europa. I Storbritannien vil 3000 klokker ringe i sorg under den traditionelle procession i London til Cenotaph-monumentet over Første Verdenskrigs faldne soldater, og derefter som glædesklokker som et ekko af den lettelse, der greb Europa, da våbenhvilen trådte i kraft klokken 11 denne 11. november 1918.

Kirkeklokkerne vil også ringe i Washington og i andre amerikanske byer klokken 11 lokal tid. Og i Berlin er det Gedächtniskirche, symbolet på den efterfølgende verdenskrig, der vil ringe med sine klokker ved den årlige folkesorgsdag.

Allerede i morgen besøger Macron og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, den lysning i Compiègne-skoven, hvor våbenhvilen blev underskrevet i en togvogn. Men Første Verdenskrig såede også kimen til den næste store europæiske krigskatastrofe. Og selvom den daværende franske præsident, Charles de Gaulle, og den tyske kansler, Konrad Adenauer, allerede i 1963 indgik en venskabstraktat, skulle der gå yderligere 21 år, før deres efterfølgere François Mitterand og Helmut Kohl i 1984 kunne stå hånd i hånd ved Verdun og mindes de faldne.

Det er dette symbolske billede af forsoning, Emmanuel Macron vil mane frem ved det tre dage lange fredsforum, som indledes søndag eftermiddag med en åbningstale af Merkel og FN’s generalsekretær, Antonio Guterres. Med dette fredsforum skriver den franske præsident markeringen af 100-året ind i en nutidig politisk dagsorden, som han allerede annoncerede ved FN’s Generalforsamling i september.

”Vore forfædre kæmpede for freden. Og vi kan kun bevare den, hvis vi genskaber en stærk multilateralisme,” sagde Macron.

Langt de fleste af de inviterede stats- og regeringschefer vil fortsætte fra Champs-Élysées til det internationale fredsforum, men ikke Donald Trump, som siden sin tiltræden har meldt USA ud af FN’s klimaaftale og atomaftalen mellem Iran og Vesten. Heller ikke den kinesiske præsident, Xi Jinping, eller Vladimir Putin vil deltage.

”Afgørende er, at både stats- og regeringsledere og repræsentanter for civilsamfundet udvikler konkrete forslag, der kan styrke det internationale samarbejde,” siger Ronja Scheler fra tænketanken Körber-Stiftung, den tyske medarrangør af fredsforummet.

”Meningen er at vise, at der er masser af multilaterale antistoffer mod magtlogikken,” siger historikeren Justin Vaïsse, der har ledet forberedelserne på præsident Macrons vegne.