Bierne har det hårdt, men plantearter uddør i massevis

Næsten tre gange så mange plantearter sammenlignet med det kombinerede antal fugle-, pattedyr- og paddearter er forsvundet de seneste 250 år

Bakkegøgeurt (tv.), bjergkløver og betonie er nogle af de mange plantearter, der enten er udryddet eller tæt på det i den danske natur.
Bakkegøgeurt (tv.), bjergkløver og betonie er nogle af de mange plantearter, der enten er udryddet eller tæt på det i den danske natur. Foto: Fotos: Iris/Ritzau Scanpix.

Medierne er meget optaget af de lidende isbjørne på Arktis og ikke mindst truede biarter, der forsvinder i massevis blandt andet på grund af menneskers behandling af jordkloden. Den udvikling er også blevet beskrevet her på Bagsiden tidligere.

Men ofte bliver plantearternes biodiversitet overset i klimadebatten. For faktisk står det meget værre til med plantelivet, viser ny rapport.

571 plantearter er nemlig uddøde inden for de seneste 250 år. Og da videnskaben ikke har kortlagt hele planteriget, er tallet sandsynligvis langt højere. Det afslører en verdensomspændende undersøgelse af forskere fra den Royale Botaniske Have i Kew, England og Stockholms Universitet.

”Den primære årsag til den højere udryddelsesrate blandt verdens plantearter skyldes, at vi mennesker ødelægger planternes naturlige habitater. Mange plantearter får færre levesteder, når man fælder skove eller omlægger jord til landbrugsmarker,” fortæller Inger Kappel Schmidt, der er professor med speciale i planters bio- diversitet.

Masseudryddelsen af plantearter har ikke haft samme fokus som udryddelsen af verdens pattedyr-, fugle og endda insektarter, hvor sidstnævnte især har været meget omtalt. Det skyldes ifølge Inger Kappel Schmidt en såkaldt ”pandaeffekt”.

”Man vælger en indikatorart for, hvad vi mennesker laver af uorden i naturen, og så er det dét, vi hører om. For eksempel isbjørnen for Arktis, der smelter, og pandaen som figur på udryddelsestruede dyr generelt. Man har ikke det samme med planter. Mennesker kan ikke relatere til en kaktus på samme måde som en pandabjørn.”

Blandt uddøde plantearter i andre lande er eksempelvis oliven fra øen Saint Helena i Atlanterhavet og vilde auberginer i Tanzania. Undersøgelsen viser også, at Hawai er øverst på listen med 79 uddøde plantearter, mens Australien, Sydafrika, Indien og Brasilien også blander sig i toppen.

Danmark optræder ikke på forskernes liste over lande med uddøde plantearter, men det skyldes, at Danmark ikke har mange plantearter, som ikke findes andre steder i verden.

Ifølge Jens Christian Schou, forfatter til botaniske bestemmelsesværker er der forsvundet mange plantearter i den danske natur.

”De betydelige ødelæggelser af de forskellige naturtyper som eng, hede og højmose før naturbeskyttelseslovens gennemførelse i 1992 har ført til, at mange plantearter er blevet splittet op i små og isolerede bestande, der hver især er i fare for at dø,” siger han.

Den danske natur har ifølge Jens Christian Schou mistet plantearter som bjerg-kløver, hvas klokke og orkideerne skrueaks og poselæbe. Derudover er arter som bakke-gøgeurt og betonie meget tæt på at uddø i Danmark.

Orkideen skrueaks er en af de plantearter der er uddød i den danske natur
Orkideen skrueaks er en af de plantearter der er uddød i den danske natur Foto: Iris/ Ritzau Scanpix

Udover truslen fra skovfældning og landbrug er Danmarks naturlige plantearter også truede af invasive arter udefra.

”Adskillige fremmede arter indfinder sig i Danmark som følge af menneskers aktiviteter. Nogle kommer ind med godstransport, andre spredes fra dyrkning eller udsåes med frøblandinger, fuglefrø og så videre. Adskillige af de indkomne arter bliver invasive og udkonkurrerer danske arter,” siger Jens Christian Schou.

Masseudryddelsen blandt verdens plantearter kan have fatale konsekvenser for den tilbageværende natur, påpeger Inger Kappel Schmidt.

”Hvis man har en skov med kun en træart, som vi har mange af her i Danmark, vil den være særligt sårbar over for højere temperaturer, et pestinsekt eller en skadelig svamp. Hvis den ene træsort bliver ramt af for eksempel svamp og går til grunde, så har skoven ingen alternativ træart, der kan tage over, og så vil hele skoven forsvinde,” siger hun.