”Jeg skriver til dig af ren og skær fortvivlelse”, skriver en af vores læsere, Alice Pedersen fra Frederiksberg Alle. Hun bor i en fornem og bevaringsværdig ejendom på Frederiksberg Alle. Den er fra 1908 og er fra starten udstyret med nogle af vores fineste elevatorer. Se bare foto her.
Alice Pedersen havde i Berlingske læst om faren for, at mange af byens ældste elevatorer er i farezonen for at forsvinde, fordi sikkerhedshensyn skal kunne veje tungere end hensyn til det æstetiske og bevaringsværdige.
”Det vil være totalt ødelæggende for den smukke opgang. Æstetisk hærværk”, skriver Alice Pedersen i en mail til mig.
Ingen har endnu forgrebet sig på hendes og ejendommens elevatorer, men hun er bekymret. For erfaringer andre steder fra skræmmer.
I mange ældre ejendomme i vore byer, mest i de største og især i København, fungerer de fine gamle elevatorer glimrende endnu.
Hos Kristeligt Dagblad i Vimmelskaftet i indre København ser vi eksempelvis stadig en af de gamle elevatorer, og den fungerer ganske glimrende, ved jeg af erfaring.
Også andre steder i indre by er erfaringen den samme. Jeg kender en først for i Nørregade, på venstre hånd inde i en gammel passage før Bispegården. Men også andre steder på Frederiksberg og for eksempel Østerbro fungerer de endnu, og det ville, som Alice Pedersen skriver, være noget nær æstetisk hærværk at forgribe sig på dem.
Selvfølgelig skal de fungere sikkert, det er meget vigtigt, men mon dog ikke Arbejdstilsynet og Slots- og Kulturstyrelsen vil kunne få de to hensyn til at fungere sammen? Jeg vil tro det, hvis der er vilje og indsigt.
Men, men, så snart Arbejdstilsynet kommer på besøg, er Fanden løs i Laksegade. Så er det bevaringsværdige dømt ude. Og de pakkes ofte ind i massive stålplader, viser erfaringen.
Selvfølgelig skal alt gammelt ikke bestå til evig tid, det giver sig selv, når der også skal tages hensyn til sikkerhed, men netop gamle elevatorer i gamle ejendomme er jo bygget ind og passet ind, så de også er den væsentlig del af hele interiøret, ofte med, som i ejendommen på Frederiksberg Alle, særlig fin stuk, udskæringer og fornemt træarbejde ved elevatordøre og indvendigt i selve elevatorerne. Måske med en lille bænk, med spejle og med mahognilignende træpaneler.
Visse ejendomme er er fredet, andre erklæret bevaringsværdige. Men det sidste har ingen juridisk gyldighed, det behøver myndighederne ikke rette sig efter. Og gør det oftest heller ikke.
Mit bedste råd til ejendomsejere med særlige elevatorer er at gå i konstruktiv dialog med flere myndigheder på samme tid, både dem der tager sig af sikkerhed, og dem der værner om det æstetiske og bevaringsværdige, statslige som kommunale. Det bør kunne lade sig gøre at forene begge hensyn, og hvis det kniber, så gå virkelig i brechen for at redde de smukke, gamle, pittoreske elevatorer.
Alt andet ville være synd og skam. Selv om Arbejdstilsynet ofte synes ubøjelige og hårde i filten. Har man måske set alvorlige elevatorulykker med de gamle smukke elevatorer? Jeg har aldrig hørt om det. Hvem har mon?
Derfor denne lille nytårshilsen og opbakning til den med rette bekymrede Alice Pedersen.
Ingen har forgrebet sig på hendes elevator endnu, men det er klogt at vise rettidig omhu og være bekymret på forhånd, så man måske ad den vej kan undgå uønskede ind- og overgreb. God kamp, om den klan blive hård!
Godt nytår!