Garvet haveentusiast stopper som klummeskribent

Efter 11 år stopper Mette Østergaard med at skrive om sin have. Hun har især været glad for samarbejdet med læserne

”Det gode ved havelivet er, at det holder ikke mindst vi halvgamle friske i muskler, bentøj og hvem ved - måske også i hovedet," siger Mette Østergaard med reference til de 11 år, hun har skrevet om netop sin have i Kristeligt Dagblad.
”Det gode ved havelivet er, at det holder ikke mindst vi halvgamle friske i muskler, bentøj og hvem ved - måske også i hovedet," siger Mette Østergaard med reference til de 11 år, hun har skrevet om netop sin have i Kristeligt Dagblad. . Foto: Søren Staal.

Omkring 250 klummer er det blevet til, siden Mette Østergaard skrev sin første tekst fra sin have i 2011 her i Kristeligt Dagblad. Den første klumme handlede om at lokke sommerfugle til med stauder, og siden har landskabsarkitekten med meget grønne fingre jævnligt inviteret læserne ind i sin have og fortalt om at holde blommetræer, buske, blomster og bær, ligesom vi har mødt både børn og børnebørn. Sommer, efterår, vinter og forår er Mette Østergaard kommet med gode råd til pasning af planter, og læserne har kunnet følge med i arbejdet i haven ved husmandsstedet nær Kornerup vest for Roskilde, hvor hun og hendes mand har anlagt den store have på godt en tønde land.

Nu stopper Mette Østergaard efter 11 år som haveskribent i Kristeligt Dagblad. Det er faktisk blevet til en del flere år end planlagt, fortæller den 73-årige aktive landskabsarkitekt.

”Da jeg havde skrevet for avisen et par år, sagde jeg til min mand, at når jeg fyldte 70 år, så ville jeg stoppe. Jeg ville gerne nå at opleve frit at kunne bestemme over hver eneste dag - ikke mindst weekenderne, som jo ofte blev inddraget, når der skulle skrives klummer. Så blev jeg 70 og syntes, det var fint ikke at skrive hver 14. dag, som jeg plejede, men en gang om måneden. Og nu som 73-årig, ja, så må det absolut være i orden at stoppe,” siger Mette Østergaard. 

Det er dog vemodigt at stoppe sin klumme, påpeger hun, ikke mindst fordi klummerne også har rumsteret i baghovedet imellem deadlines. 

”Tanken om næste klumme ligger konstant og rumsterer i underbevidstheden. Det giver ekstra energi og glæde ved havearbejdet. Jeg skal helst have fingrene i jorden, hånden på beskærersaksen, næsen i blomsterne, når jeg skal finde en idé til næste klumme. Det er derude i haven, at inspirationen og glæden ankommer. At skrive klumme giver én et skub til at være på forkant med havearbejdet og følge med i det faglige omkring haven.”

Det bliver også svært, fortæller Mette Østergaard, at sige farvel til læserne, som gennem alle årene har været glade for klummen og interageret med skribenten for at få gode råd om alt fra beskæring til kamp mod utøj i deres egne haver. Hun har holdt af den "direkte ping-pong", og fortæller om en af de sjoveste kommentarer, hun har fået: 

”Jeg var til ’pigefødselsdag’, og en ældre dame kom hen til mig og spurgte, om jeg ikke kunne nøjes med at skrive meget få og nemme gøremål i næste klumme, da hun og manden skulle på ferie i en uge. Det lovede jeg naturligvis. Det har vitterligt overrasket mig, men selvfølgelig glædet mig meget, at de omtalte gøremål gennem årene er blevet modtaget som en kærkommen arbejdsplan for læserne.”

Mette Østergaard har ikke kun bragt sig selv i spil i klummerne, hvor læserne også har læst om mand og børnebørn. For ”enhver bedstemor ved jo, at det altid er glædeligt med børneliv i haven.”

”Børnene finder altid på, og jeg har været heldig, at mine børnebørn er begejstrede for at spise bær lige fra haven, og især pigerne har plukket blomster i lange baner. Det er livsbekræftende, at haveglæden går videre til de næste generationer.”

Manden Johannes har været og er fortsat en trofast støtte i havelivet, fortæller Mette Østergaard. Ikke mindst i det praktiske når en haveklumme kræver foto af særlige discipliner, som når der skal beskæres, fræses og vendes kompost. Det kræver stærke muskler.

”Det gode ved havelivet er, at det holder ikke mindst vi halvgamle friske i muskler, bentøj og hvem ved - måske også i hovedet.”

Selv bruger haveskribenten mindst 20 timer om ugen i sin have, når det er højsæson. Men hun understreger som et allersidste råd til Kristeligt Dagblads læsere, at havearbejdet skal være lystbetonet og ikke en kilde til dårlig samvittighed:

”En have skal ikke være mere arbejdskrævende, end at man kan passe den. Der er mange måder at anlægge en have på, og for nogle er det fint blot at have en terrasse og kunne sidde i skyggen af et træ.”

Farvellet til Mette Østergaard betyder dog ikke et farvel til havestoffet her på siden.  Journalist Lise Kabell Søgaard vil fortsat skrive klummen "Grønne fingre", ligesom Bagsiden i den kommende tid også vil skrive om haven i andre artikler end netop dette klummeformat.