Gavlreklamer var engang smagløse og kommercielle. De der er tilbage er mere kunst end reklame

I godt 100 år har reklamegavle eksisteret i det danske bybillede. Med tiden er mange falmet eller fjernet, og de få tilbageværende bevares mest for æstetikkens skyld

Henry Heerups gavlmaleri på Sølvgade i København er i øjeblikket ved at blive malet op. Det var oprindeligt en reklame bestilt af Storkøbenhavns Mejerier i 1952. I dag er det først og fremmest et kunstværk.
Henry Heerups gavlmaleri på Sølvgade i København er i øjeblikket ved at blive malet op. Det var oprindeligt en reklame bestilt af Storkøbenhavns Mejerier i 1952. I dag er det først og fremmest et kunstværk. . Foto: Svend Andreas Worre Sørensen.

Kigger man godt efter i det danske bybillede, kan man af og til støde på gamle og ofte lettere falmede reklamegavle. Nogle promoverer tidsløse produkter som mælk eller sodavand. Andre reklamerer for for længst afviklede virksomheder eller udgåede produkter.

Og mens gavlreklamerne i dag er et nostalgisk vidnesbyrd om tidligere tiders reklameskikke, kunne de førhen vække nogle af de samme negative følelser, som moderne reklamebannere og skilte kan gøre i dag.

Ifølge John Juhler Hansen, der er forfatter til bogen “Gadens Blikfang” om udendørsreklame i det 20. århundrede, så opstod fænomenet i Paris i 1860’erne. Her moderniserede man flere af byens kvarterer, og gavlreklamer med blandt andet den nyeste tøjmode blev en essentiel del af gadebilledet.

På daværende tidspunkt var offentlige reklamer decideret ulovlige herhjemme, men med industrialiseringen og indførelsen af den frie konkurrence ændrede det sig langsomt. Man skal dog helt frem til 1917, før det i København blev lovligt at male reklamer på husgavle. Det skete, efter at en maler fik en dom for at have malet en gavlreklame. Sagen gik til højesteret, som omstødte kendelsen.

Fra da af kunne man med en tilladelse fra politiet tage husvægge og andre flader i bybilledet i brug til markedsføring af produkter som især tobak, øl og biler. Selvfølgeligt mod betaling til bygningens ejer.

I dag emmer de historiske reklamer måske af nostalgi, men i mellem- og efterkrigstiden var de ikke nødvendigvis populære. Ifølge Erik Nellemann Nielsen, der er museumsinspektør i Den Gamle By, var den type annoncering langt op i 1900-tallet forbundet med “dårlig stil”.

“I starten var reklamer forbundet med dårlig smag og virkede anmassende. I dag knyttes de gamle gavlreklamer til længsel og det gode gamle Danmark,” siger Erik Nellemann Nielsen, der har været med til genopføre flere ikoniske reklamegavle i Den Gamle By i Aarhus.

Heerups reklamegavl er blevet malet op flere gange i årenes løb. Her er maleriet fotograferet i sort-hvid i 1974.
Heerups reklamegavl er blevet malet op flere gange i årenes løb. Her er maleriet fotograferet i sort-hvid i 1974. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

At reklamegavle i dag fylder langt mindre i bybilledet end tidligere skyldes flere forhold. Ifølge forfatter John Juhler Hansen er mange huse blevet erstattet af lejlighedskomplekser med færre synlige gavle. Hovedårsagen er dog sandsynligvis, at de billigere og mere mobile stofreklamer på stilladser og bannere har udkonkurreret malerierne økonomisk set.

Jan Pelby, der er viceoldermand i Københavns Malerlaug, peger desuden på, at de færreste firmaer i dag har et produkt, der skal reklameres for så mange år ude i fremtiden, som et gavlmaleri indbyder til.

“Det sker, at vi bliver bedt om at male reklamegavle i dag, men så er det ikke for specifikke produkter. Man tænker ikke længere så langsigtet med reklamer. Derfor er de reklamegavle, der stadig findes i dag ikke særligt kommercielle, men derimod af mere æstetisk og kunstnerisk karakter," forklarer Jan Pelby.

I 1952 fik Storkøbenhavns Mejerier for eksempel opført 20 gavlmalerier som reklame for at drikke mælk. Få af dem findes stadig i dag, blandt andet et maleri på Sølvgade ved Kongens Have, hvis motiv er skabt af kunstneren Henry Heerup. Netop den er Københavns Malerlaug for tiden i færd med at male op. Det sker på opfordring af og finansiering fra Villum Fonden.

Og viceoldermand Jan Pelby ser selv en stor værdi i at holde liv i gavlreklamerne.

“Der er en glæde ved farverne og at se håndværket lige foran sig. Det er jo ikke en digital skærm eller et stofbanner. Det er kunst," siger han.

Bagsiden hører meget gerne fra læsere, der kender til andre særligt interessante eller velbevarede reklamegavle. Skriv til bagsiden@k.dk.