Hvem er din ”knuffelcontact”?

Et ord for den ene person, man nu må kramme i den flamske del af Belgien, har vakt international opmærksomhed

I Belgien har man opfordret befolkningen til kun at kramme med én person. Her er det en ældre beboer på et belgisk plejehjem, som må nøjes med at kramme gennem en tynd plastvæg. – Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix.
I Belgien har man opfordret befolkningen til kun at kramme med én person. Her er det en ældre beboer på et belgisk plejehjem, som må nøjes med at kramme gennem en tynd plastvæg. – Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix.

Mens Bagsiden forleden kunne fortælle om, at det danske begreb ”hygge” går sin sejrsgang kloden over, blandt andet i form af Hotel Hygge i den belgiske hovedstad, Bruxelles, så er det nu et ord fra den flamske del af Belgien, der har vakt international opmærksomhed.

Medier i blandt andet Storbritannien, USA, Kina, Italien og Ukraine – og nu også Danmark – bringer artikler, hvor de forklarer ordet ”knuffelcontact”, der kan oversættes til dansk som ”krammekontakt”. Ordet indgår i Belgiens aktuelle strategi for at få de nuværende høje coronasmittetal i landet under kontrol. Det skriver den flamske tv-station VRT i et nyhedsbrev.

Ifølge VRT var den britiske avis The Daily Telegraph et af de første medier til at forklare begrebet, der betyder, at det er tilladt for hver husstand pr. måned at invitere én person inden for i hjemmet uden at skulle bekymre sig om mundbind og social afstand.

Ja, hvis man bor alene, må man endda invitere to personer indenfor, omend krammekontakten stadig er forbeholdt den ene.

Siden fulgte andre medier som den italienske avis Corriere della Sera, den kinesiske tv-station CGTN og det amerikanske netmedie Vice trop med artikler og forklarende videoer og bad deres læsere og seere tænke over, hvem de ville vælge som deres ”knuffelcontact”.

Med nogle af de højeste smitte- og dødstal i forbindelse med coronapandemien er baggrunden for den belgiske politik om krammekontakter særdeles alvorlig, hvilket det ukrainske netmedie liga.net fokuserer på i deres historie.

For coronapandemien rammer ikke kun fysisk, men også mentalt, når lande lukker ned, og folk sidder isoleret i deres hjem.

Så mens én kontakt ikke er meget, er det dog noget og kan bidrage til ”at afværge alvorlige psykologiske problemer i et land, der allerede er udmattet” af coronapandemiens hærgen, skriver liga.net.