Klummen om frugttræsalleer i byerne, der blev bragt her på Bagsiden den 2. februar, har affødt en del læserreaktioner. Mange er begejstrede for ideen om flere frugttræer i urbane miljøer, og flere kender allerede eksisterende eksempler.
Men læserne gør også opmærksom på, at nogen vægrer sig ved idéen, fordi beboerne i så fald ville få en opgave med at samle æbler op, hvis ikke de vil have ubudne gæster. Det er der eksempler på ved Halmtorvet på Vesterbro i København, hvor frugttræer bærer sure æbler, som ikke samles op, men spises af byens rotter!
Cin-Lun Ella Bølling Jensen har skrevet til Bagsiden om sin bolig i seniorbofællesskabet Kamelia Hus, som ligger ved det gamle Grønttorv i Valby, som hun flyttede til fra landet i august sidste år.
”Her har man, der hvor Grønttorvshallerne har ligget, bygget et orangeri. Og på grunden plantede man sidste år 250 frugttræer. Jeg bor selv på Elstarvej, opkaldt efter en dejlig æblesort. Jeg bor på 5. sal, hvor jeg kan skue ud over rækkehusene på Rubinolavej, Belle de Boskoop Vej, Degneæblevej, og i hver af haverne er der plantet et frugttræ – blommer, kirsebær eller pærer – som ikke kun er tilgængelige for ejerne af rækkehusene, men for alle, som kommer forbi. Jeg er blandt andet gartner af uddannelse, og det her er en fryd for mig at opleve,” skriver vor læser fra Grønttorvet.
Christian Tange fra Nørrebro skriver:
”Det er en smuk tanke at plante frugtræer. Billedet på artiklen viser dog pomeranstræer og biler, og så er det, jeg tænker, hvor meget af tungmetallet cadmium og bly de pomeranstræer har optaget: Jeg ved det ikke og vil gerne belæres. Jeg bor på Nørrebro og har lige måttet sige farvel til at af byens ældste æbletræer, det var hult og råddent. I årevis har jeg samlet æbler og lavet chutney, som jeg har fordelt til naboer med videre. Og det var rigt at kunne. Så grundideen, Peter Olesen, den deler jeg – men tungmetallerne. Hvem ved noget?”
Jeg kan svare Christian Tange, at han selvfølgelig har en pointe med sit spørgsmål, om end jeg ikke selv kan svare. Omvendt forestiller jeg mig ikke, at frugttræerne skulle plantes midt i den mest forurenende trafik, men kun på stille villa- og sommerhusveje uden for megen gennemkørende trafik.
Helge Langborg Hansen, der kalder sig selv træmand og frugtelsker fortæller:
”Jeg har selv tænkt tanken om at plante frugttræer uden at gøre noget ved det. Men jeg håber, at du opnår at 'så et par frø', som vil spire de rette steder, hvor grobund findes. Når kommuner planlægger plantning, sker det, at der indgår æble og mirabel, men det er oftest vildformer frembragt ved frø, og de er næsten altid sure og nærmest uspiselige, hvis man da ikke er en solsort," skriver han og slutter med en solstrålehistorie:
"Hardsyssel Efterskole ved Struer havde et areal på vel et par hektar, der i årevis havde ligget hen i græs. Sidste år blev der sået markblomster og plantet frugttræer i det hele. Da man var i gang, satte man kirsebær og blommer langs flere af skolens forbindelsesveje. Man håber, eleverne tager ideen med sig”.
Således opmuntret af disse og andre gode reaktioner. Læserne lever med!