Lerduernes verdensmester: Jeg lader aldrig nogen vinde over mig uden kamp til stregen

Den 63-årige lerdueskytte Jørn Olsen bliver motiveret af træne med de bedste. På skydebanen jagter han præcisionen

Både Jørn Olsens kone og søn er jægere, ligesom ham selv. Ofte tager de på skydebanen sammen for at træne.
Både Jørn Olsens kone og søn er jægere, ligesom ham selv. Ofte tager de på skydebanen sammen for at træne. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Jørn Olsen drejer kontrolleret patronen rundt i hylsteret, indtil et lille indgraveret 12-tal i metallet er placeret nederst. Som en næsten rituel handling, lader den 63-årige skytte sit gevær.

“Klar!” råber han få sekunder efter. Nøgleordet aktiverer en serie af lerduer, som på skift farer ind over himlen med over 80 kilometer i timen. De kommer bagfra, forfra og skråt fra venstre.

BANG. BANG. BANG.

For det utrænede øje kan det være svært overhovedet at identificere de neonfarvede skiver, før senioratleten har skudt dem ned, og kalkskyer af lerdue-rester gør luften tyk.

“Det er min måde at lukke omverdenen ude på og skabe fuldstændig koncentration,” forklarer han.

Jørn Olsen er en af Danmarks bedste skytter i "compak sporting", en disciplin hvor det handler om at skyde en sekvens af lerduer fra forskellige standpladser inden for et afgrænset område. Med 190 nedskudte duer ud af 200 mulige sikrede den erfarne skytte sig også guld ved senior-verdensmesterskabet i Ungarn i 2019.

Denne artikel er den sidste i serien om seniorer i verdensklasse. I modsætning til andre sportsudøvere som Kristeligt Dagblad har portrætteret, så er det hverken det terapeutiske eller det at holde sig i gang, der hver uge får Jørn Olsen til at tage den timelange køretur fra hjemmet i Sorø på Midtsjælland til Københavns Flugtskytte Klub på Amager. Det er konkurrencen, der driver ham.

“Jeg vil ikke sige, at jeg er en dårlig taber, men jeg lader aldrig nogen vinde over mig uden kamp til stregen - ikke engang min søn,” lyder det prompte.

Det er vigtigt at skyde lerduerne på det helt rigtige tidspunkt. Derfor kan Jørn Olsen sagtens bruge en hel time op til en konkurrence på at studere lerduernes færden på himlen og lægge en strategi.
Det er vigtigt at skyde lerduerne på det helt rigtige tidspunkt. Derfor kan Jørn Olsen sagtens bruge en hel time op til en konkurrence på at studere lerduernes færden på himlen og lægge en strategi. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Succesen ligger i detaljen

Vejret er omskifteligt denne forårsdag på skydebanen. Først overskyet, men senere får solen så meget magt, at indeværende journalist misser med øjnene for at skelne mellem de levende fugle på himlen og dem af ler. Jørn Olsens fokus er derimod stadig knivskarpt. Hans specialdesignede sportsbriller med indbygget styrke har i dagens anledning orange glas, der sikrer optimal sigtbarhed. Er himlen blå, eller regner det, skifter han farven på glasset ud.

“Synet er alfa og omega i denne sport, og det bliver ikke bedre med alderen,” konstaterer han.

Jørn Olsens håndtering af brilleglas afslører meget om hans generelle sportsfilosofi: Nøglen til succes ligger gemt i at have kontrol over det, man selv kan styre. Det rette udstyr, det mentale fokus og den perfekte kropsposition på skydebanen. For lerduerne, dem kan man aldrig helt regne med. Compak sporting er nemlig kendetegnet ved en en høj grad af uforudsigelighed, hvor duerne kan komme fra et utal af forskellige retninger og i forskellige variationer.

Jørn Olsen startede med at skyde som 9-årig, da hans far tog ham med på skydebanen. Siden da har han arbejdet på at forfine sin teknik, der også kommer ham til gode som ivrig fritidsjæger. De mange års rutine giver en stor fordel i en sportsgren, hvor erfaring er vigtigere end fysik.

“Nogle skytter kan blive helt febrilske, når de ser en due og prøver at skyde den med det samme, men jeg er virkelig god til at bevare koncentrationen. Jeg kan godt lade en due flyve ti meter længere end andre og vide, at jeg nok skal få ramt på den, for jeg har prøvet det så mange gange før,” siger han med selvsikkerhed i stemmen.

En familiær konkurrent

Jørn Olsen har efter eget udsagn vundet "næsten alt det, der er værd at vinde", men trods det holder konkurrenterne ham stadig til ilden. Dem er der nok af denne formiddag i klubhuset. I sofaen sidder en juniorverdensmester og lader op, og forbi går en olympisk sølvvinder i disciplinen "skeetskydning".

“Jo flere konkurrenter du har, jo mere styrker det din motivation til hele tiden at blive lidt bedre. Hvis du træner sammen med nogen, der ikke er bedre end dig selv, så bliver du bare ikke dygtigere," forklarer lerdueskytten.

Den største konkurrent findes dog ikke i klubhuset, men inden for hjemmets fire vægge. For mens Jørn Olsen i skrivende stund ligger nummer et på ranglisten over landets bedste i compak sporting på tværs af alder, så ligger hans søn, Jeppe Olsen, nummer to. Den erfarne skytte har for længst erkendt, at sønnen indtager førstepladsen før eller siden. Men han får ikke noget forærende.

“Den dag han kan slå mig, så er det okay, men jeg lader ham ikke vinde. Man skal kæmpe for sejren, det har jeg altid selv gjort”.

Jørn Olsen er en af landets bedste skytter i diciplinen compak sporting
Jørn Olsen er en af landets bedste skytter i diciplinen compak sporting Foto: Johanne Teglgård Olsen

Drømmen om bronze

Jørn Olsen har kun én drøm tilbage som senioratlet: At vinde en bronzemedalje ved VM. Nogle vil måske mene, at det er lidt modsigende at være konkurrencemenneske og jagte en tredjeplads. For Jørn Olsen giver det dog god mening, for guld og sølv har han allerede prøvet at vinde.  

“Bronzemedaljen er det eneste, jeg mangler, og her er vi nok tilbage ved det, der trigger mit konkurrencegen, for det kan faktisk være meget sværere at vinde en bronzemedalje end guld. Der er langt flere konkurrenter der roder rundt og kæmper om den medalje, end der er helt i toppen."