Oplev troen, håbet og kærligheden på Rødding Højskole

Tag med Kristeligt Dagblad på et spændende og inspirerende læserophold på Rødding Højskole den 26. juni til den 2. juli 2022

Udflugtsdagen går til Skamlingsbanken med udsigt over Lillebælt og Christianskirken i Fredericia med Bjørn Nørgaards nye bronzeportal.
Udflugtsdagen går til Skamlingsbanken med udsigt over Lillebælt og Christianskirken i Fredericia med Bjørn Nørgaards nye bronzeportal. Foto: Ritzau Scanpix.

Kristeligt Dagblad og Rødding Højskole byder indenfor til et læserophold, hvor deltagerne går på sporet af troen, håbet og kærligheden – i kunsten, litteraturen, kristendommen og det offentlige rum. Hvor og hvornår får det fællesskaberne, for eksempel ægteskabet og venskabet, til at hænge sammen, og hvorfor er det indimellem årsag til opbrud og nye veje?

Deltagerne møder blandt andre journalist og vært Adrian Hughes, der fortæller om social og kulturel arv, og om emner som skyld, skam og tilgivelse. Anders Gadegaard udlægger bønnens mening og Preben Kok fortæller om at give sit værdifulde arvegods videre. Det kan også kaldes livsvisdom. En aften kommer kortene på bordet, samtalekort om ensomhed og fællesskab.

Udflugtsdagen går til Skamlingsbanken med udsigt over Lillebælt og Christianskirken i Fredericia med Bjørn Nørgaards nye bronzeportal.

Besøget i Christianskirken rundes af med en sangtime med kirkens organist Hans Esbjerg, som også kendes fra Den Danske Salmeduo.

I frimenighedskirken i Rødding er der midsommerkoncert med Erik Grip og Henrik Gunde. ”Du kom med alt det der var dig”, hedder denne aften om Jens Rosendals liv og forfatterskab i anledning af Rosendals 90 år i 2022.

En hel dag står i Karen Blixens tegn – formiddagen med Elisabeth Nøjgaard, direktør på Karen Blixen Museum Rungstedlund. Om eftermiddagen ser deltagerne filmen ”Pagten” – Bille Augusts psykologiske drama med Birthe Neumann som Karen Blixen.

Om aftenen giver Bo Bjørnvig, søn af Grethe og Thorkild Bjørnvig, et indblik i, hvordan pagten mellem baronessen og Bjørnvig var skæbnesvanger ikke blot for dem selv.

Mic key Gjerris deler et lysegrønt håb for fremtiden foruden sine personlige klimaetiske tanker, og deltagerne får et bud på, hvordan man gennem forundring og respekt for naturen kan udvikle et livssyn, der kan føre til et godt, ansvarligt og meningsfuldt liv.

Store Kongensgade 23 er i Søren Ulrik Thomsens liv stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle. Han læser fra erindringsessayet og fortæller fra sit liv og digtning – om hvorfor man skriver, om alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud.

Nana Hauge har læst ”Laura”-bøgerne og gør det til en fortælling om familiesammenhold og den ånd, der skabte Amerika. ”Det lille hus på prærien” er en hyldest til både friheden og til Gud.

Susanna Sommer er podcaster og har gjort Troels Kløvedals mange fortællinger til en samtalemosaik om ”Drømmenes Kaptajn”. Susanne Sommer er også sangvært, når der i frimenighedskirken er ”Sang under kirketag”.