Hvordan fik du grønne fingre?
Det skete ikke i barndommen. Her var havearbejdet som regel kedeligt, fordi det altid var min far, der bestemte. Min glæde over at dyrke en have brød ud i lys lue, da jeg som 24-årig blev gift med Margrethe, og vi fik et lille hus med en stor have. Da blev jeg endelig herre i eget hus og egen have. Det skal dog ikke glemmes, at jeg da vidste alt om, hvordan man sår og planter og arbejder med jorden. Det havde jeg jo lært som barn. Og at jeg siden da har levet med tre forskellige haver, den ene større end den anden.
Hvor er du i livet nu?
Jeg fylder 77 år til sommer. Så jeg er der i livet, hvor jeg først og fremmest ser tilbage på et liv, der blev langt og godt, og hvor jeg håber at få tre år mere. 80 år er målet. Alt herefter er bonus. Jeg håber at kunne blive boende her, til jeg skal bæres væk.
Hvad optager dig for tiden?
Jeg tæller som de fleste ned til foråret. Det næste halve år er lykken. Jeg er allerede begyndt at tælle tulipaner. Jeg fik 3000 sidste år. Jeg går og venter spændt på, at de første stikker næsen frem. Jeg kan se min store tulipanpark for mig. Jeg er altid optaget af det, der sker udenfor, kald det årstiden, kald det blomster eller vejret. Alt det, der sker hver dag. Det er en konstant i mit liv. Nogle gange går jeg og grubler over det. Andre gange er jeg træt af det. Indrømmet, vinteren er lang. I denne periode læser jeg mange bøger.
Hvad kan Kristeligt Dagblads læsere se frem til i dine klummer?
De kommer til at handle om haven og naturen. Mine oplevelser ved at gå rundt udenfor. Det hele hænger sammen. Jeg bor langt ude i naturen, det har jeg gjort i 35 år. Jeg kender området ud og ind. Det er en daglig glæde og inspirationskilde. Jeg kan ikke bare beslutte mig for et emne på forhånd. Det afgør naturen og de mennesker, jeg ser og møder derude. Og så ser jeg meget frem til at læse spørgsmål fra læserne.
Bliver du aldrig træt af at fortælle om de samme ting år efter år?
Nej. Og læserne får helt sikkert en klumme sidst i juni eller først i juli om de nye kartofler. Det kan ikke være anderledes. Man kan ikke lave en ny vinkel på det. Da jeg havde lavet programmer om nye kartofler fem år i træk, spurgte redaktøren, om jeg ikke kunne stoppe med det. For mig er det breaking news hvert år, når de første kartofler kommer. Glæden over dem er stadig lige stor i dag.
Er der en fordel ved at skrive frem for at lave tv?
Tv er mere flygtigt end at skrive. Jeg har lavet omkring 800 tv-udsendelser, og de flyder let sammen. Men jeg husker de ting, jeg har skrevet i aviser og bøger. Det skrevne er et mere stabilt og trofast medie end levende fjernsyn. Jeg ser heller ikke meget tv. Jeg læser!
Hvordan har du det med debatten om biodiversitetskrise?
Jeg læste i denne uge på bagsiden af avisen om fundet af en ny mosart. Mit ærlige svar er: Vorherre bevares. Altså respekt for den lykkelige biolog, der har gjort opdagelsen. Men for mig bliver naturen eller Danmark ikke et bedre sted af den grund. Men jo, vi skal til at passe bedre på den danske natur, end vi har gjort de seneste 100 år. Det er fint, man vil genskabe vild natur og give den bedre muligheder i eksempelvis parker.
Men ingen skal bilde mig ind, at lille Danmark inden for den overskuelige fremtid bliver anderledes end det, vi kender. Det gælder forholdet mellem natur og kultur, altså det menneskeskabte og det vilde. Det er vi for små til. Man kan jo begynde med de mange kilometer vejrabat og grøftekanter. Lad dem blive lidt vildere.
Hvad betyder din hjemstavn i Sydslesvig for dig?
Meget! Jeg har stadig drømme om natten om min barndom i Agtrup. Scener, personer og dufte. Der er kommet flere drømme med alderen. Jeg tror, halvdelen af dem foregår i barndommen. Og jeg tænker på hjemstavnen dagligt. Der dukker ofte noget frem, hvor jeg tænker, åh ja, sådan lugtede der i badeværelset. Barndommen hænger stærkt og levende i mig. Når jeg er ved Kongeåen, kan jeg næsten ikke være i mig selv, det er næsten en fysisk oplevelse, når jeg ser landskabet, hører sproget. Jeg får kuldegysninger bare af at tale om det. Jeg havde en meget lykkelig barndom.