Hvordan er dit liv forandret, efter du er blevet mormor?
” Jeg var 49 år, da jeg blev mormor. Jeg fik børn tidligt og har en datter, som også valgte at få børn relativt tidligt. Det er den største forandring i anden halvdel af mit liv. Pludselig bliver ens fremtidsudsigter forlænget med mange år, særligt når jeg tænker på, at mine børnebørn en dag når den alder, som jeg har nu, hvilket er betydeligt ude i fremtiden.”
Hvad er en god bedsteforælder?
”Jeg har en betingelsesløs kærlighed til mine børnebørn og med den følger, at man gerne må kræve noget af dem. Det betyder ikke, at jeg er opdragende, som forældrene er, men jeg kan godt være justerende. Jeg har for eksempel gjort meget ud af, at det er vigtigt, at man kan sige ’tak’. Det er ikke fordi, de skal falde på maven, men hvis de ikke lærer taknemmelighed i den nære relation, så lærer man ikke at være taknemmelig, når man får noget fra andre mennesker, såsom en fysisk ting eller en god oplevelse.
Taknemmelighed er en væsentlig dyd, jeg har lagt vægt på ikke bare kommer af sig selv. Jeg har gjort meget ud af at forklare dem, at de lever et privilegeret liv, og at det ikke er alle børn i verden, som lever lige så godt som dem. De er faktisk forpligtet over for andre mennesker, også selvom de er langt væk.”
Hvad er det bedste ved at blive bedsteforælder?
”Det er ligesom at blive mor med et ekko på. Man får både en ny rolle og en ny relation til sine børn, fordi man for første gang ser dem blive forældre. Der er noget særligt i at kunne gøre noget godt for sine børn ved at gøre noget for sine børnebørn.”
Hvilke eksistentielle tanker har du gjort dig i forbindelse med din nye rolle?
”Jeg var administrerende direktør, da jeg blev mormor for første gang, og havde en 70-timers arbejdsuge. Min nye rolle som bedsteforælder var klart den dominerende faktor i at lægge mit liv om. Jeg ville ikke bare være en kransekagefigur-mormor, der kom med fine gaver til fødselsdagene. Jeg ville være en aktiv del af deres hverdagsliv. Det er et løfte, jeg har lavet til mig selv. Nogle mener, at jeg ofrer mig, men det mener jeg ikke selv. Det er i lige så høj grad et egoistisk valg, at jeg prioriterer dem så højt. Jeg ved, hvor hurtigt det går. Nu bliver mit ældste barnebarn snart 10 år, og lige om lidt bliver hun 20 år. Så hvis jeg ikke prioriterer rollen nu, så er det væk, før man er klar over det.
Hvordan mærker du forskellen på blive bedsteforælder sammenlignet med forælder?
”Når man er bedsteforælder, så behøver man ikke være opdragende på samme måde som i forældrerollen. Jeg har aftalt med mine børn, at jeg gerne må mene noget. Jeg har nogle holdninger til, at når de er her hos mig, så er der ting, de må og ikke må. Jeg kan godt finde på at sige til dem, at de skal tage ordentlige sko på fødderne.
Jeg er ikke en bedstemor, der aldrig gør noget. Det har noget at gøre med erfaring og overskud. Hvis man ikke er bange for at have nogle spilleregler, så bliver rollen i virkeligheden også større end det at blive mor, for den rummer både relationen til ens egne børn og til børnebørn. For mig er det en helt ualmindelig stærk relation, som ikke kan overgås af nogen eller noget andet.”
Hvilke værdier forsøger du at give videre til dit barnebarn?
”Taknemmelighed, udsyn og politisk bevidsthed. Særligt mit ældste barnebarn kan allerede nu indgå i politiske diskussioner. Det er børn, som har meninger. Jeg tror, det er vigtigt også selv at lade sig udfordre som bedsteforælder.
Mit ældste barnebarn har opdraget mig, fordi jeg kom til at købe en robot, som jeg mente, de skulle have lov til at lege med hjemme hos mig. Hun forklarede, at den havde et kamera i panden, som kunne misbruges til overvågning, og vi endte med at smide den langt væk. Hun var meget skarpere end mig på det punkt. Det gælder om at anerkende vores indsigt på tværs af generationer, og at vi kan lære noget af hinanden.”