Våd, vådere, vådest.
Vi nærmer os afslutningen på vinterens sidste måned. Og overskriften på den er våd. Der har været mere grundt til at have gummistøvlerne parat end vinterstøvler.
Selvom de sidste dage af februar er mere solrige og tørre, har måneden faktisk været så fuld af vand, at den kan blive den vådeste af sin slags, som Danmarks Meteorologiske Institut, nogensinde har målt.
Men formentlig den næst-vådeste, påpeger klimatolog Mikael Scharling fra DMI.
”Vi kan allerede se, at det i hvert fald bliver den næstmest våde februar, instituttet har målt, siden man begyndte på den slags i 1874. Men der er da en risiko for, at vi runder den hidtidige rekord, siger han.
Der har været vand til overflod i februar, som ind til nu har sendt 107 millimeter vand over Danmark. Rekorden er på 135,8 millimeter for en februar måned. Det var i 2020. Det er meget sandsynligt, at der falder mindst to millimeter mere inden marts, og så vil denne måned dermed indtage en andenplads.
Resten af februar har nemlig lidt mere nedbør i sig, så det er for tidligt at sætte gummistøvlerne ind i skabet, fordi flere fronter skal passere landet. Men højtrykket ser ud til at slutte med lidt sol i den kommende weekend, siger Mikael Scharling.
Årsagen til den våde februar har været en dominerende vestenvind og kraftige lavtryk gennem måneden, og det har kastet meget vand af sig, især de seneste uger. Der har været flere dage med op til 10-15 millimeter nedbør på landsplan – og det er usædvanligt meget, siger Mikael Scharling.
Er det så normalt for den sidste vintermåned med så meget regn og vind?
”Det varierer fra år til år. Nogle år har der jo også været sne. Men man må erkende, at det hører til sjældenhederne, vi skal tilbage til 2010-2011 for at finde perioder med snedække. Denne måned har jo været en grå suppedas.”
Vinteren slår ikke rekord
Måneden har måske føltes kold og ganske tæt på mulighed for, at regnmængden blev til snemasser. Men februar har faktisk ikke været kold. Langt fra. Den har faktisk været ganske varm, og det er blæsten og regnen, der har fået det til at føles koldere. Faktisk ligger måneden nu på et gennemsnit på 4,1 grader, og normalen er 1,5 grader.
Hvordan ender denne vinter så?
”December var kold, så selvom januar og februar var varme, så kommer vinteren ikke til at slå rekord. Måske ender den dog på top-10 over koldeste vintre.”
Storme kommer sjældent alene
Begyndelsen af 2022 har også stået i stormens tegn. I januar ankom Malik, og i februar blev det Noras tur. Det er ellers længe siden, at Danmark er blevet ramt af storm, påpeger Mikael Scharling. Men det er normalt, at stormene kommer tæt på hinanden. Det skyldes, at vestenvindsbæltets lavtryk står i kø og falder sammen med jetstrømmene.
Hvorfor fik stormen egentlig navnet Nora, når den først hed Eunice? Det er der en god forklaring på.
Vestenvinds-stormene varsles som regel først i Storbritannien eller Tyskland, fordi de drøner ind i Europa herfra. Så får de et navn såsom Eunice, men det er ikke så mundret i Danmark, og så vælger DMI og måske de nordiske lande et nyt og mere dansk navn, fortæller Mikael Scharling. Og nu var turen altså kommet til bogstavet ”n”.
Næste storm med et svært engelsk navn, kan derfor komme til at hedde Olav.
Danmark har sammen med de øvrige europæiske vejrtjenester defineret et sæt spilleregler for navngivning af stormvejr. Formålet er klar kommunikation, når grænseløst uvejr huserer i flere lande. Forvirring er farlig og kan forsinke rettidig indsats fra beredskabernes side.
Tidligere gav landene storme med egne navn. Det gav en uheldig situation i 2013, hvor tre storme havde kurs mod Danmark. Men det var faktisk samme storm.