Studie sår tvivl om temperaturfalds-teorier

Analyser af en stamme af urfolk i Bolivia udfordrer teori om, hvorfor vores kropstemperatur falder

Studier viser, at den normale kropstemperatur falder, men forskningen er endnu uklar på, hvorfor kropstemperaturen er dalende. Foto: Ruslan Olinchuk/Iris/Ritzau Scanpix.
Studier viser, at den normale kropstemperatur falder, men forskningen er endnu uklar på, hvorfor kropstemperaturen er dalende. Foto: Ruslan Olinchuk/Iris/Ritzau Scanpix.

Der er gået næsten to århundreder, siden den tyske læge Carl Wunderlich konluderede, at 37 grader var menneskets normale kropstemperatur, og siden har det været målestok for ”normal”-temperaturen. Men de seneste år er dette referencetal blev udfordret af flere undersøgelser.

Senest da en række forskere fra Stanford University – som beskrevet tidligere i år i Kristeligt Dagblad – konkluderede, at den normale kropstemperatur i dag snarere er omkring 36,4 grader. Den korrigering skyldes blandt andet, mente forskerne, at moderne mennesker er i bedre sundhedstilstand og lider af færre infektioner, end dengang Carl Wunderlich foretog sin banebrydende forskning. Resultaterne fra Stanford University blev dog modtaget med en blanding af skepsis og interesse, og flere danske læger pegede blandt andet på, at de tidlige målinger blev foretaget med helt andre måleinstrumenter, end dem vi har i dag.

Nu har undersøgelser af en stamme i Bolivia givet nye oplysninger i sagen og viser, at den dalende kropstemperatur er en sammenlignelig tendens, skriver magasinet Science Daily.

En gruppe forskere, ledet af den amerikanske antropolog Michael Gurven, har fundet et lignende fald i kropstemperatur i en afsidesliggende stamme af urfolk i Bolivias amazonskov kaldet Tsimane. Men hvor den dalende kropstemperatur før blev observeret over en tidsperiode på næsten 200 år, blev det omtrent samme fald observeret blandt stammefolket på blot to årtier.

”Tidligere var den ledende hypotese, at vi over lang tid så et fald af sygdomme – og dermed i temperaturen – på grund af forbedret hygiejne, rent vand, vaccinationer og medicinsk behandling,” udtaler Michael Gurven, hvis arbejde med Tsimane i Bolivia har givet mulighed for at afprøve netop den hypotese.

Da det tidligere studie kun beskæftigede sig med befolkningen i USA og Storbrittaninen, viser den nye forskning altså, at samme fænomen er observerbart blandt den afsiddesliggende stamme fra et område i Bolivia, hvor sygdomme stadig udgør en risiko for sygdomme og dødelighed.

I stedet lyder en teori, at befolkningen er i bedre form og dermed skal arbejde mindre for at bekæmpe sygdomme. Dertil kommer, at man i højere grad end tidligere har adgang til antibiotika og andre former for behandlinger, hvilket betyder, at varigheden af sygdomme er kortere.

En anden mulighed, påpeger Michael Gurven, er, at kroppen ikke længere behøver at arbejde hårdt for at regulere dens indre temperatur, fordi mange har aircondition om sommeren og tilsvarende opvarmning om vinteren.

”Hvor Tsimane-stammens kropstemperaturer skifter med årstiden og vejrfænomener, så har de stadig ikke noget avanceret teknologi til at hjælpe med at regulere deres temperatur. De har til gengæld fået en bedre adgang til tøj og tæpper,” siger han og konstaterer, at der altså stadig ikke er en præcis forklaring: ”Det er højst sandsynlig en kombination af mange faktorer.”