Du har måske allerede hørt på vandrørene, at der er amerikansk præsidentvalg natten til onsdag? Det har du garanteret. Og det kommer vi heller ikke uden om i dagens overblik.
For Joseph R. Biden Jr. har trukket i førertrøjen med solide vinderfordele i fire afgørende svingstater - henholdsvis Arizona, Florida, Pennsylvania og Wisconsin. Det viser en valgprognose, som The New York Times og Siena College står bag. Biden har ikke på noget tidspunkt ligget bag Trump, hvad angår vælgeopbakning i nogen af de svingestater, som vil blive udslagsgivende for, hvem der vinder valget, skriver The New York Times. Det påpeges også, at Bidens nuværende føring er pansret mod i-sidste-øjeblik-afstemninger, fordi mange amerikanere allerede har stemt for at undgå trængsel ved valgurnerne og dermed puste til en i forvejen opblussende corona-ild.
Dagens overblik bliver hængende lidt i USA, inden det vender snudeskaftet hjemad. For mens Biden fører i den brede befolkning, ser det ud til, at Trump har godt fat i det protestantiske præster. 32 procent af disse præster har nemlig uden for kirken og dens handlinger fortalt, hvilken politisk kandidat de støtter. I 2016 var dét tal bare 22 procent. Og hele 45 procent af de præster, der har ytret deres holdning til, hvem der skal vinde valget, peger på Trump. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Life Way Research står bag og som er beskrevet i mediet Christianity Today. Om præster overhovedet skal fortælle om deres politiske ståsted deler vandene. 43 procent ser ingen problemer i det, så længe det er uden for kirken, mens 39 procent mener, at der upassende.
Vi flyver hjem til Danmark og lægger den ene undersøgelse fra os for at kigge på en ny. Social- og Indenrigsministeriet udgiver i dag en analyse, der i korte vendinger fortæller, at der forskel på at hedde Anders og Ahmed. Når etnisk danske børn har minimum to underretninger om mistrivsel, er sandsynligheden for, at de bliver anbragt uden for hjemmet større, end hvis det samme er tilfældet for et ikke-vestligt barn. Det er udtryk for ”berøringsangst”, siger Social- og indenrigsminister Astrid Krag i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Men svaret er ikke så simpelt, vurderer Frank Ebsen, docent på Københavns Professionshøjskole og forsker i underretninger og anbringelser.
En anden ting, der umiddelbart ikke er så simpelt, er at genoptrykke Muhammed-tegningerne i en avisannonce, som Nye Borgerlige agter at gøre. Søndag fortalte chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, i P1-radioprogrammet ’Ordet Fanger’, at de vil bringe annoncen. ”Det er forfærdeligt, at en klar og tydelig politisk holdning udtrykt satirisk gennem tegninger ikke kan bringes, fordi vi er bange for vold,” siger han i programmet. Krasnik flankeres af chefredaktør på Berlingske, Tom Jensen, der i sin egen avis fortæller: ”Det er vigtigt, at vi værner om ytringsfriheden, og at vi ikke lader os begrænse på dette område (…) Jeg vil gerne tage dramaet ud af det her.” Men det er måske ikke helt så let at bringe den annonce. Ifølge Ekstra Bladet er Nye Borgerlige i dialog med Charlie Hebdos advokat om rettighederne til overhovedet at må bringe tegningerne.
Søndag kom det også frem, Said Mansour også kendt som 'Boghandleren fra Brønshøj' er blevet idømt dødsstraf i Marokko. Den 22 oktober kunne flere danske medier skrive, at Mansour formentlig var blevet dømt, men det er altså først nu, at det er bekræftet af myndighederne, fortæller Udenrigsministeriet til TV 2. Mansour blev i 2016 udvist fra Danmark og frataget sit statsborgerskab som den første i landet. Han har flere gange opfordret til terror og var involveret i et terrorangreb i Casablanca i 2003, skriver TV 2.
Fra Marokko til Montenegro: Tusindvis af mennesker trodsede søndag Montenegros corona-restriktioner i byen Podgorica for tage afsked med landets Biskop Amfilohije. Biskoppen blev testet positiv for covid-19 for nogle uger siden og døde fredag, skriver nyhedsbureauet AP. Antallet af smittede er også på vej op i Montenegro. Alligevel så flere sørgende montenegrinere sig nødsaget til kysse Amfilohije farvel, der gennem det mest af lørdag lå i en åben kiste. Kisten blev senere lukket på lægers opfordring, skriver AP.
Og apropos læge. Dagens overblik runder af med et lille smil, fordi en læge i Indien har betalt, hvad der svarer til knap 300.000 kroner for, hvad han oprigtigt troede var Aladdins lampe. Lampen, der ifølge sagnet rummer en ånd, som opfylder ejerens tre vildeste ønsker, kunne naturligvis ikke indfri forventningerne, og lægen fik altså hverken bedre sundhed eller økonomi, som sælgerne havde lovet – snarere tværtimod. To af de tre sælgere er nu fængslet, den sidste er stadig på fri fod, skriver BBC.