Der står børnebøger i reolen i venteværelset på den private fertilitetsklinik StorkKlinik i indre by i København.
”Karla ønsker sig en far” og ”Karla leger mor og børn” hedder to af dem.
For selvfølgelig må virkeligheden sætte sig spor i form af socialrealistisk børnelitteratur, når flere end hver 10. baby i 2019 blev undfanget ved fertilitetsbehandling. Knap 12 procent af disse er født af enlige kvinder, og blandt mænd i alderen 45-55 år har flere end hver femte slet ingen børn.
Danmark har et problem med fertiliteten, og det kalder på politisk handling, mener Kathrine Birch, medicinsk direktør på StorkKlinik og formand for Dansk Fertilitetsselskab. Derfor er selskabet gået sammen med en række andre aktører i en alliance, hvor målet er en samlet reform, der ser på alle aspekter af fertilitetsområdet.
”Handling på fertilitetsområdet er mest styret af enkeltsager, hvor man glemmer det store overblik. Men der er brug for en egentlig strategi, hvor man tænker alle trin igennem, fra forebyggelse til behandling,” siger hun.
I alliancen deltager blandt andre Dansk Industri, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Forældrenes Landsorganisation og kommercielle aktører som medicinalvirksomheden Merck og European Sperm Bank. Alliancen vil arbejde for, at en national politisk plan vedtages inden udgangen af 2021.
For nylig ophævede politikerne den nuværende grænse på fem år for, hvor længe en kvinde kan have nedfrosset sine æg i forbindelse med fertilitetsbehandling. Politikerne reagerede på et borgerforslag, og selvom Kathrine Birch støtter ændringen, er den ifølge hende et eksempel på, hvordan mediesager og ad hoc-lovgivning styrer handling på fertilitetsområdet.
En målrettet strategi, derimod, burde indeholde nationale initiativer til at forebygge infertilitet, for eksempel en ordning med fertilitetsrådgivning som den, man har i Region Hovedstaden. Her kan kvinder få talt deres ægreserve, og mænd analyseret deres sæd.
”Det er én til én-information om dig og din fertilitet, som har været en bragende succes. Folk ser, at de måske ikke skal vente med at gå i gang, til de er 37 år, og vi kan se gennem forskningsresultater, at de fremrykker tidspunktet for, hvornår de starter,” siger Kathrine Birch, som også ønsker, at unge får mere viden om, hvordan for eksempel rygning, overvægt eller kønssygdommen klamydia kan påvirke deres chancer for at få børn senere i livet.
Professor ved juridisk fakultet Janne Rothmar er tilknyttet alliancen som ekstern faglig rådgiver. Hun mener, at loven om assisteret reproduktion trænger til en revision. Den er fra 1997 og blandt andet præget af uligestilling mellem mænd og kvinder, mener hun.
”Det gælder både hvad angår kønscellernes status, hvor mænds sæd må opbevares uendeligt, mens kvinders nedfrosne æg skal destrueres efter fem år, eller når hun bliver 46 år, afhængig af, hvordan de nye regler på området vil blive formuleret. Og det gælder aldersgrænserne for adgang til fertilitetsbehandling for mænd og kvinder, hvor en mand på 80 år godt kan få behandling med en kvinde, bare hun er under 46 år, men ikke omvendt.”
På den måde repræsenterer loven ifølge hende gamle opfattelser af, at en mor skal være ung, mens en far kan være så gammel, han vil.
”Det var ønskværdigt, hvis der var faglige begrundelser for de forskelle. Og hvis grunden er, at man ønsker, at kvinder ikke skal være for gamle, skal man sætte ind på et bredt felt af regler, der støtter, at flere stifter familie tidligere, for forskning viser, at kvinderne ikke venter, fordi de ikke er klar, men fordi deres mandlige partner ikke er klar,” siger hun.
Søren Ziebe er klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik og ikke med i den ny alliance. Dansk lov er blandt de mest liberale i Europa og generelt god, mener han – omend:
”Det er tosset, at man kun kan få behandling til barn nr. ét, for det handler jo ikke om at få et barn, men om at få den familie, man gerne vil have,” mener han.
Ligesom alliancen så han gerne, at man politisk tager de udbredte problemer med ufrivillig barnløshed alvorligt.
I dag er behandlingstilbuddet ”one size fits all”, siger han som et grundlæggende problem. Han kan ikke skræddersy behandlingen, så for eksempel en 35-årig kvinde får seks forsøg i stedet for de tre, han ifølge reglerne må give i dag.
”Halvdelen af kvinderne på 20 år bliver gravide på tre forsøg, mens en kvinde på 35 år skal have seks forsøg i snit. Vi får slet ikke lov at tænke den biologi, vi er født med, ind i tilbuddet,” siger han.