Anja C. Andersen: Jeg gider ikke føres bag lyset, når jeg skal formidle min viden

Flere forskere retter en hård kritik af DR-programmet ”Ellen Imellem”, fordi DR hemmeligholdt programmets præmis for at få dem til at deltage. En af dem er Anja C. Andersen, professor og astrofysiker

Anja C. Andersen: Jeg gider ikke føres bag lyset, når jeg skal formidle min viden
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Astrofysiker Anja C. Andersen, hvilket program var det, du var gået med til at deltage i?

Tilbage i januar blev jeg kontaktet af DR, der ville lave et program om konspirationsteorien, der går på, at Jorden er flad. Jeg fik at vide, at fordi programmet var målrettet unge, ville der være nogle overraskende spørgsmål, som skulle fungere som et satirisk element. I begyndelsen af februar lavede vi så et interview, som tog en times tid.

Hvilket program endte du med at deltage i?

I tirsdags fik jeg en e-mail, fordi programmet skulle udkomme dagen efter. I mailen afslørede DR det satiriske element, som gik ud på, at det faktisk ikke var journalisten Ellen Kirstine Jensen, jeg havde talt med under interviewet, men en fladjords-konspirationsteoretiker, der stillede mig spørgsmål via hendes øresnegl.

Hvis vi ser bort fra, at DR ikke havde informeret dig om præmissen for programmet på forhånd, var det så ikke en meget fin mulighed for at bruge din faglighed som astrofysiker til at skyde en konspirationsteori ned?

Jo, det var også derfor, at jeg havde sagt ja. Jeg er stor tilhænger af, at man møder de unge mennesker, hvor de er, på Youtube for eksempel, og hjælper dem med at skelne sandt fra falsk. Jeg plejer at stille op, også selvom der er et element, hvor jeg selv kan blive lidt til grin. Men man bør informeres ordentligt om, hvad man går ind til. Og det mener jeg ikke, at DR har gjort.

DR forsvarer sig med, at de unge – som programmet henvender sig til – godt kan se forskel på videnskaben og på det åbenlyse nonsens, det er at påstå, at Jorden er flad. Har DR ikke ret i det?

Det kan de fleste af de unge. Men jeg klagede til DR, allerede inden jeg havde set programmet, fordi det primært er den behandling, jeg fik, der er problemet. Det var det uærlige element, som faldt mig for brystet. Da jeg havde set programmet, faldt det mig derudover for brystet, at DR havde behandlet videnskaben og konspirationsteorien som to modsatrettede, men ligeværdige synspunkter, sat op over for hinanden. Men viden er altså ikke et synspunkt.

Du er – udover din viden om astrofysik – også kendt som en dygtig formidler af din viden. Har denne sag påvirket din lyst til at forsætte med det?

Jeg er blevet opmærksom på, at jeg skal passe lidt bedre på mig selv, end jeg gjorde i dette tilfælde. Jeg er fuldt ud klar over, at en forsker og en journalist har forskellige dagsordener, og at hvad en journalist synes er godt tv, ikke nødvendigvis er, hvad en forsker synes er en god idé i forhold til at skulle bevare sin troværdighed. Men at decideret snyde folk er at tage det til nye højder. Jeg har tidligere set DR som en bannerfører for fakta i kampen mod fake news, men DR er drønet langt ned ad min rangliste nu.

Hvad læser en astrofysiker i sin fritid?

Jeg er lige blevet færdig med to bøger, som jeg begge var meget begejstret for. Den ene er Eva Tinds bog ”Kvinden der samlede verden”, der handler om biologen Marie Hammer, som jeg aldrig havde hørt om før. Den anden er ”Den inderste kerne” af Lotte Kaa Andersen, som handler om geofysikeren Inge Lehmann. Hende er vi nogle, der i noget tid har arbejdet på at få på dagsordenen herhjemme, fordi det ikke kan passe, at en stor dansk forsker er mere kendt i USA end i Danmark.