Udlændinge placerer danskerne i bunden af en international rangliste over de bedste folk til at tage imod nytilkomne.
Det danske samfund scorer derimod højt på for eksempel adgang til uddannelse, men for de udenlandske tilflyttere trækker det især ned, at det er svært at få sig et socialt liv med de lokale i landet – at få danske venner på arbejdspladsen eller møde en dansk partner, hvis man er enlig. I den seneste udgave af ”Expat Insider 2019” fra InterNations, en af verdens største organisationer for udlands-arbejdere, rangerer Danmark særdeles lavt – på en 63. plads, kun overgået af Kuwait.
”Resultatet for danskernes venlighed står i skarp kontrast til andre af rundspørgens områder,” forklarer Malte Zeeck, administrerende direktør hos InterNations.
Udlændingene fremhæver blandt andet muligheder for børnepasning og lave arbejdstider som positive elementer ved at bo i Danmark. Til gengæld ligger Danmark blandt de dårligste lande at falde til i for sjette år i træk – og får i 2019 selskab i bunden af lande som Kuwait, Sverige og Østrig.
Det er der en naturlig forklaring på, mener historiker Lars Hovbakke Sørensen. Han fremhæver, at danskere og svenskere i modsætning til mange andre folkeslag har været vant til at fungere som en homogen gruppe siden nederlaget i den 2. Slesvigske Krig i 1864.
”Efter 1864 bliver Danmark et meget lille land. Frem til de første gæstearbejdere begynder at komme over 100 år senere, vænner vi os til, at hvis man skal være en del af ’den danske stamme’, skal man tale på samme måde, spise den samme mad og have den samme kultur. Vi har haft en relativ stor skepsis over for dem, der kom udefra, fordi vi ikke har været vant til at tage imod folk fra andre lande,” siger Lars Hovbakke Sørensen.
Det modsatte er for eksempel tilfældet for Portugal og Mexico i toppen af ranglisten. Begge lande har været påvirket af omfattende kolonisering, og i modsætning til de nordiske lande har de ikke de samme velfærdsydelser, fremhæver historikeren.
”Landene i top er kulturelt sammensatte, og i Mexico og Portugal har de ikke den samme velfærdsstat, som vi finder i både Danmark og Sverige. Derfor har de ikke så meget at være bekymrede over, i forhold til om nogen kommer og snupper deres velfærd.”
Den analyse deler Bolette Moldenhawer. Hun er lektor i pædagogik ved Københavns Universitet, og har forsket i migration i et nordisk og europæisk perspektiv. Selvom hun primært har beskæftiget sig med modtagelsen af indvandrere og flygtninge, genkender hun mønstret i besvarelserne fra de højtuddannede udlandsarbejdere.
”Mange udlændinge går hen og bliver ensomme, når de flytter til Danmark. Det tager tid at få den danske, lidt lukkede omgangsform ind under huden, og her spiller det for eksempel ind, at man ofte mødes hjemme frem for at gå på restaurant,” siger hun.
Folkekirkens mellemkirkelige Råd mener også, at danskerne kan blive bedre til at tage imod udlændinge. Søren Dalsgaard er koordinator for rådets migrantsamarbejde, og han genkender historien om de tilknappede danskere fra de nydanskere, han taler med gennem integrationsforløb og sprogundervisning i kirkerne.
”Danmark er et af de sværeste lande at blive integreret i, og her er netop sprog en afgørende faktor for, at man kan være sammen med danskere og i sidste ende føle sig mere hjemme,” siger Søren Dalsgaard.
Han peger på, at der har været øget efterspørgsel blandt de kirker, der tilbyder gratis danskundervisning, efter at der fra midten af 2018 blev indført brugerbetaling for danskundervisning til ”selvforsørgende udlændinge”.8
Expat Insider bygger i 2019 på over 20.000 besvarelser fra 64 lande. Mindst 75 udlandsarbejdere skal deltage, før et land kan medvirke i undersøgelsen, og i 2019-undersøgelsen var der 186 respondenter fra Danmark. InterNations er en af verdens største organisationer for udlandsarbejdere med 3,6 millioner medlemmer i 420 byer verden over.