Over 10.000 sager om alvorlig kriminalitet.
Så mange sager skal gennemgås i Danmark, fordi de muligvis bygger på fejlagtig teledata, der sår tvivl om, hvorvidt en mulig mistænkt har befundet sig i nærheden af gerningsstedet. Sagen blussede op, efter Rigspolitiet i juni forklarede, at der har været en it-fejl i det program, der håndterer og konverterer teleoplysninger fra teleselskaber, så det ikke kan bruges som gyldigt bevismateriale. Problemet går mindst tilbage til 2012, eventuelt længere, og nu viser det sig, at det ikke kun er i danske sager, de alvorlige datafejl kan have betydning.
Hvis en person, der er involveret i en straffesag i Sverige, har været i Danmark, kan det være nok til, at det svenske politi skal have oplysninger fra det danske politi, som eventuelt skal bruges som bevis. Derfor har den svenske anklagemyndighed nu sat en granskning i gang. Det skriver de i en mail til Kristeligt Dagblad.
”Den svenske anklagemyndighed kender til det danske problem omkring fejlagtige teledata. I svenske sager, hvor tekniske beviser kommer fra dansk teledata, kommer der til at ske en granskning,” lyder det blandt andet.
Iain Cameron, der er professor ved Det Juridiske Fakultet på Uppsala Universitet i Sverige, blev overrasket, da han hørte om den danske brist i brugen af teledata.
”Jeg kender intet til lignende tilfælde i Sverige, og det ville undre mig meget, hvis det er noget, der er forekommet,” siger han og uddyber:
”Det er en overraskelse, at der er blevet brugt et unøjagtigt værktøj. Uanset hvad, svækker det værdien af data markant, og du kan ikke regne med det.”
Samtidig forklarer han, at det svenske og danske politi alt andet lige udveksler oplysninger, og at den danske sag derfor må have en konsekvens for Sverige, som han ikke præcist tør spå om.
Dog forklarer den svenske anklagemyndighed, at igangværende efterforskninger skal kigges efter i sømmene.
”Vi har taget en beslutning om, at svenske anklagere i igangværende efterforskninger, der ved, at de har fået teledataoplysninger fra Danmark, skal tage kontakt til deres danske kontaktperson og kontrollere, om de oplysninger, de har fået, er fejlbehæftede,” forklarer den svenske anklagemyndighed i et mailsvar.
Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra den svenske anklagemyndighed, der skriver, at de ikke har andet at tilføje, end at arbejdet er gået i gang, og at Åklagarmyndigheten og det europæiske agentur for Den Europæiske Union, der beskæftiger sig med retligt samarbejde i kriminalsager i medlemslandene, Eurojust, er informeret.
Ifølge retsordfører for Enhedslisten, Rosa Lund, er udmeldingen om den svenske granskning ”en stor og tyk streg under, hvor dårligt Danmark har gjort det”, som kalder på, at man begynder at behandle teledata anderledes.
”Det efterlader Danmark der, hvor vi er nødt til at bruge teledata på en anden måde, og jeg synes kun, det er fornuftigt af Sverige, at de sætter et arbejde i gang, hvis man skal være sikker på, at det er ordentlige data, der er blevet brugt,” siger hun og uddyber:
”Jeg har ikke et bud, på hvordan det teknisk skal hænge sammen, i baglommen, men det her rejser behovet for at gøre det på en anden måde. For eksempel ved kun at indsamle data fra folk, der er mistænkte.”
Også De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, mener, at det er et klogt træk af Sverige.
”Det giver ingen mening, at et ugyldigt bevis i Danmark skulle kunne anvendes i Sverige, så jeg synes, det er fornuftigt, at de har sat et arbejde i gang,” siger han og fortsætter:
”Det her er en historisk retsskandale. Alle andre lande skal kunne have fuld tillid til, at de kan bruge teledata fra Danmark, og det svækker tilliden til det danske retssystem, når de ikke kan det. Hvis det viser sig, at det danske retssystem har anvendt beviser, der er tvivlsomme, og hvor uskyldige er blevet dømt, og skyldige er gået fri, så falder tilliden jo gevaldigt.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rigsadvokaten i Danmark eller justitsminister Nick Hækkerup (S).