Over én million mennesker har den seneste uge forladt Ukraine, og de første, der har søgt mod Danmark, er allerede ankommet.
Den socialdemokratiske regering lægger op til, at ukrainerne kan slippe uden om asylsystemet og komme direkte ud på arbejdsmarkedet, hvor flere virksomheder er klar til at tage imod dem.
Én af virksomhederne er Sølvbakkegaard på Norddjursland, der beskæftiger sig med svineavl. Ud af 55 ansatte er de otte lige nu ukrainere, der har arbejdet i virksomheden mellem tre og ti år. Og ifølge Sølvbakkegaards personaleansvarlige, Anne Hovmøller, glider ukrainere nemt og problemløst ind i virksomheden.
”De er behagelige mennesker at arbejde sammen med og fungerer godt socialt. De deltager i alle de arrangementer, vi holder, hvad enten det er fester, sportsarrangementer eller fællesspisninger. De adskiller sig ikke synderligt fra danskere, og vi oplever overhovedet ingen former for kultursammenstød,” siger Anne Hovmøller.
At de på Sølvbakkegaard er begejstrede for deres ukrainske ansatte, er ikke så mærkeligt. Ukrainerne i Danmark er underrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, kun en lille andel modtager offentlig forsørgelse, og langt de fleste er i beskæftigelse. 89 procent af de ukrainske mænd er i arbejde, og det er den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt alle grupper af mandlige indvandrere i Danmark. Endda højere end danske mænds.
Den væsentligste årsag til den høje beskæftigelse er, at størstedelen af ukrainerne simpelthen er kommet til landet for at arbejde, siger Jan Rose Skaksen, der er forskningschef hos Rockwool Fonden, hvor han beskæftiger sig med integration på arbejdsmarkedet. 59 procent af ukrainerne har arbejde som opholdsgrundlag, og de kommer fra et arbejdsmarked, som ikke adskiller sig voldsomt fra det danske.
”Det skaber en genkendelighed for både ukrainerne og arbejdsgiverne, som gør, at de meget hurtigt og naturligt falder til på en dansk arbejdsplads,” siger Jan Rose Skaksen.
Samtidig bliver en stor del af ukrainerne beskæftiget inden for områder, som de kender fra hjemlandet. Det står i kontrast til flygtninge og indvandrere fra eksempelvis Mellemøsten, som kan være tvunget til at tage flere skridt ned ad karrierestigen, hvis de skal finde arbejde i Danmark. Netop typen af arbejde, som ukrainerne udfører i Danmark, er da også en del af forklaringen på den høje beskæftigelse.
”Ukrainernes succes handler også om, at de ikke konkurrerer med danskerne om højtlønsjobs. De fleste har taget jobs, som mange danskere nok ikke er voldsomt interesserede i,” siger Jan Rose Skaksen med henvisning til de mange ukrainere, som eksempelvis er beskæftiget i landbruget.
Barrierer for deltagelse i lokalsamfundet
Én ting er de meget målbare forhold som beskæftigelsesfrekvens. Noget andet er, i hvor høj grad ukrainere i Danmark integrerer sig i lokalsamfundet. Vera Skvirskaja er lektor på institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i blandt andet Rusland og Ukraine. Hun har tidligere lavet feltarbejde blandt ukrainske landbrugspraktikanter i Danmark og fortæller, at ukrainerne på landet har færre muligheder for at deltage i det sociale liv end i byerne.
”Landsbrugspraktikanterne, som jeg har mødt, er aktive i de lokale fodboldklubber, hvor de spiller med danske mænd. Men derudover knokler de hårdt på gårdene, og der er ikke så meget socialt liv uden for de gårde, de arbejder på, for der er ikke så mange mennesker at have det med, og der er også sprogbarrierer. I København og andre byer lever de som almindelige medlemmer af samfundet og føler sig ikke specielt anderledes end den øvrige befolkning, selv om de selvfølgelig også har et kultur- og sprogfællesskab med hinanden,” siger Vera Skvirskaja.
Fælles værdier – og dog
En meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser, at næsten 85 procent af danskerne er parate til at tage imod flygtninge fra Ukraine. Også på Christiansborg har velviljen fra både venstre- og højrefløjen været stor, og De Konservatives Marcus Knuth har med henvisning til ”et stort fælles værdigrundlag” sagt til Kristeligt Dagblad, at han ikke frygter store integrationsudfordringer med ukrainerne.
Kulturelt ligner de os meget mere end mennesker fra den arabiske verden og Afrika. De er kristne, og de er europæere.
Der er dog udtalte værdiforskelle mellem danskere og ukrainere. Flere undersøgelser viser, at ukrainere i Ukraine har mere konservative holdninger til spørgsmål som abort og homoseksualitet. I en meningsmåling fra analyseinstituttet Pew Research Center fra 2020 svarede blot 14 procent af den ukrainske befolkning, at homoseksualitet bør være en accepteret del af samfundet. Det skal man dog ifølge Vera Skvirskaja ikke tolke som, at ukrainere generelt set har et problem med lgbt-personer.
”Nogle ukrainere, primært i de ældre generationer, er stadigvæk påvirket af den sovjetiske arv, hvor homoseksualitet var kriminaliseret. Det tager lang tid at ændre den holdning. Processen er i gang, men den begyndte senere i Ukraine end i Danmark. Der er ikke problemer med at oplyse om lgbt-forhold i det offentlige rum i Ukraine, som det eksempelvis er tilfældet i Rusland. Man er vant til, at der er homoseksuelle både i sociale reklamer (reklamer betalt af det offentlige, red.) og i popkulturen, og det er accepteret og normalt,” siger hun.
Kasper Støvring, der er debattør og forfatter til blandt andet bogen ”Sammenhængskraft”, er positivt indstillet overfor, at Danmark tager imod ukrainske flygtninge, og forventer, at det vil lykkes at integrere dem. Han har kigget på ukrainernes værdier i den store World Values Survey fra 2020, som måler befolkningers holdning til værdispørgsmål.
”Kulturelt ligner de os meget mere end mennesker fra den arabiske verden og Afrika. De er kristne, og de er europæere. Når det er sagt, så adskiller ukrainere sig også fra os på en række områder, hvor deres værdier minder mere om russere og hviderusseres (belaruseres, red.) De har eksempelvis som følge af korruption, nepotisme og bedrag en ret svag tillidskultur i forhold til Danmark og er også generelt mindre liberale. Det kan godt bekymre mig lidt, alt efter hvor mange der kommer,” siger han.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.