Har I glemt 16. udgave af Højskolesangbogen fra 1974? Den danske sang bevæger sig i bølger

Den nye udgave af Højskolesangbogen er blevet kritiseret for at vægte traditionen for lidt, men ifølge specialister i fællessangshistorie har alt kerneindholdet nu overlevet gennem 126 år og 19 udgaver, og det største traditionsbrud fandt allerede sted i 1974

Højskolesangbogens indhold har altid været til debat, men alle kernesangene fra de 17 første udgaver er med i både den 18. fra 2006 og den nye 19. udgave. Dette foto stammer fra KFUM og KFUK's  højskolesangaften i København. - Foto: Leif Tuxen.
Højskolesangbogens indhold har altid været til debat, men alle kernesangene fra de 17 første udgaver er med i både den 18. fra 2006 og den nye 19. udgave. Dette foto stammer fra KFUM og KFUK's højskolesangaften i København. - Foto: Leif Tuxen.

Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.

Hver gang en ny udgave af Højskolesangbogen udkommer, er der folk, som begræder, at nogle af deres yndlingssange er taget ud. Men bølgerne er aldrig gået højere, end da den 16. udgave udkom i 1974. Sangskatten blev dengang voldsomt beskåret fra de 821 sange, der havde stået i den foregående Højskolesangbog, til kun 497. Centrale tekster af Grundtvig, ældre danske salmer og nordiske viser røg ud i stort tal, og i stedet kom en del nyere engelsksprogede sange ind, herunder Bob Dylans protestsang ”Blowin’ in the wind”.

”Det var ungdomsoprøret, der slog igennem og gjorde det største indhug nogensinde i det traditionelle danske sangrepertoire. Der var mange højskolefolk, som afviste at ville bruge den 16. udgave og hellere ville fortsætte med at bruge den 15.,” fortæller Knud Damgaard Andersen, ansat ved Vestervig Kirkemusikskole og cand.pæd. i musik på et speciale om netop Højskolesangbogens kernerepertoire.

Situationen fra dengang minder dermed om nogle af de aktuelle reaktioner på udgivelsen af den 19. udgave af dem berømte blå sangbog. Her i avisen har såvel forstander på Rønshoved Højskole, Thue Kjærhus, som Dansk Folkepartis kulturordfører, Morten Messerschmidt, udtalt, at de vil foretrække at blive ved med at bruge den 18. udgave.

Men ifølge Knud Damgaard Andersen er det forkert at se Højskolesangbogens historie som én lang afvikling af traditionen. Han mener tværtimod, at alle de tre udgaver, som er udkommet siden 1974, har betydet, at det traditionelle repertoire gradvist er vendt tilbage.

”Jeg mener, man må sige, at den nye sangbog holder fast i højskolerepertoiret. Indholdet er slet ikke beskåret så heftigt som i 1974, og der er denne gang kommet flere sange til, end der er taget ud, herunder mere traditionelle sange, som er vendt tilbage eller er nye i denne sammenhæng,” siger han.

I sit speciale fra 2004 kombinerede han studier af de 17 første udgaver af Højskolesangbogen med undersøgelser af, hvilke sange der rent faktisk blev sunget på højskoler, efterskoler og i folkelige forsamlinger.

Dette førte ham frem til at opstille en liste med 31 titler på sange af Grundtvig, Ingemann og en god håndfuld andre af Danmarks store digtere, der dels har været med hele vejen igennem Højskolesangbogens historie, dels er kendt og brugt endnu.

Både ved udgivelsen af den 18. udgave i 2006 og nu i den 19. udgave er samtlige disse 31 kernesange stadig med, og blandt andet derfor ser han ikke den 19. udgave som et stort traditionsbrud.

”Jeg har lagt mærke til, at en kernesang som Grundtvigs ’Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord’ er med endnu, endda med tre forskellige bud på en melodi, Th. Laubs klassiske og to nyere, rytmiske bud. Til gengæld er den oversættelse af sangen til engelsk, man havde forsøgt sig med i 18. udgave, taget ud igen,” siger han.

Højskolesangbogens historie er nemlig ikke bare é n lang afvikling af en tradition. Det er snarere en historie om, at man på den ene side har holdt fast i kernen, på den anden side på forskellige tidspunkter har villet noget forskelligt med sangbogen, forklarer Jesper Moesbøl, redaktør på den nyudgivne Sanghåndbogen, der fortæller historien om alle sangene i Højskolesangbogen.

”Jeg er enig i, at de store brud lå i 16. udgave, men der var efter min mening også et flot brud i 17. udgave fra 1989. Indtil da var det svært som højskolelærer at finde en sang at indlede et foredrag med, som handlede om andet end årstiden. Med den 17. udgave forholdt Højskolesangbogen sig for første gang til det at være til i verden på netop dette tidspunkt, så man kunne koble en sang til det aktuelle indhold, man ville tale om.”

”Disse aktuelle sange blev taget ud igen til den 18. udgave, men nu er den genre kommet tilbage i 19.,” forklarer Jesper Moesbøl, der som eksempel nævner Ursula Andkjær Olsens ”Velfærdsdødedansen” som en ny, tidsaktuel, samfundskritisk og ironisk højskolesang.

Hvis ungdomsoprøret prægede 16. udgave, så var det samtids- og EU-kritikken, der prægede 17. udgave. Alle de engelsksprogede sange fra 16. udgave røg nemlig sammen med mange europæiske sange ud i den 17. – også Bob Dylan. Den 18. udgave hyldede stik modsat globaliseringen, som vel at mærke var en globalisering, der skulle gå begge veje, hvilket var forklaringen på, at man prøvede at oversætte Grundtvig til engelsk.

Den 18. udgave tog også en del nyere engelsksprogede sange ind, herunder Bob Dylan. Denne gang sangen ”The times they are a-changin’” der ifølge Jesper Moesbøl er aldeles usyngelig som fællessang. Den er så taget ud igen i den 19. udgave, som til gengæld har givet comeback til ”Blowin’ in the wind”. Tiderne skifter, og sangvalgene blæser i vinden.

At teksterne vækker opsigt, hvad enten de som 40 sange i den 18. og 51 sange i den 19 udgave er forfattet på engelsk, eller om de på pæredansk besynger en muslimsk højtid, kan ikke overraske.

Men ifølge Jesper Moesbøl ligger den største fornyelse i den 19. udgave på melodisiden. Her gøres der nemlig op med en særlig enstemmig tradition for, hvordan en højskolesang skal komponeres. Men den nye generation af komponister som Marianne Søgaard og Rasmus Skov Borring formår at komponere på en ny måde, uden at det bliver så usyngeligt for en forsamling som en Bob Dylan-sang.

”Den musikalske fornyelse, man forsøgte sig med, men ikke helt lykkedes med i den 18. sangbog, lykkes man med denne gang. Samtidig ligger der en forandring i, at der er langt flere molsatser. I den 18. udgave var der mange flere glade skrevet i dur, hvilket sikkert var med til at gøre den populær. Denne gang er der flere tekster med et alvorligt indhold, som komponister har skrevet musik til i mol, og det er spændende, hvordan dét vil blive modtaget,” siger Jesper Moesbøl.

At sangtradition går i bølger mener også Kirsten Sass Bak, sanghistoriker og forfatter til trebindsværket ”Vise og sang — fortællinger om dansk sanghistorie”, hvis første bind udkommer i nær fremtid. Hun peger på, at den folkelige fællessang går langt længere tilbage, end både den første udgave fra 1894 af det, der i dag hedder Højskolesangbogen, og også længere tilbage end den grundtvigske sangtradition, som hun daterer til cirka 1840.

”Den første sangbog til fællessang udkom i København i 1787. Siden fik vi håndværkersange, studentersange og folkelige Brorson-sange, men rent musikalsk bliver det ikke til det, vi forstår som indbegrebet af folkelig fællessang, før i begyndelsen af 1900-tallet,” fortæller hun.

Blandt sanghistorikere taler man om de fire store – Carl Nielsen, Thorvald Aagaard, Thomas Laub og Oluf Ring – som var klassiske komponister, men etablerede hele den idé om og æstetik for, hvordan en folkelig fællessang skulle være. Denne idé dominerede fra den 11. udgave i 1926 til og med den 18. udgave, fortæller Kirsten Sass Bak:

”Man kan se sanghistorien sådan, at der frem til 1920’erne var en stor mangfoldighed med hensyn til stilarter og typer af sange i den danske fællessang, Siden blev melodierne strømlinet i en bestemt retning. Nu er vi så vendt tilbage til større mangfoldighed igen, og det ser jeg som noget positivt. Mangfoldighed har efter min opfattelse altid været Højskolesangbogens styrke.”

Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.