DF foreslår ny kanon for den danske sangskat

Ifølge kulturordfører Morten Messerschmidt (DF) udgør de ægte nationale sange nu så lille en del af Højskolesangbogen, at staten bør udpege og udgive den danske sangskats 100 vigtigste værker

Der er brug for en helt ny sangbog, mener Dansk Folkepartis kulturordfører og næstformand, Morten Messerschmidt. Højskolesangbogen er ikke længere det, den var engang, nemlig en kanon for dansk sangkultur, mener han. – Foto: Søren E. Alwan/Ritzau Scanpix.
Der er brug for en helt ny sangbog, mener Dansk Folkepartis kulturordfører og næstformand, Morten Messerschmidt. Højskolesangbogen er ikke længere det, den var engang, nemlig en kanon for dansk sangkultur, mener han. – Foto: Søren E. Alwan/Ritzau Scanpix.

Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.

Højskolesangbogens fremstilling af, hvad der er ægte dansk, er blevet så udvandet, og sangudvalget er blevet så modernistisk, at der er brug for en helt ny sangbog. Og Folkehøjskolernes Forening er ikke den rette til at udgive, for denne forening er i dag domineret af kulturradikale og venstreorienterede kræfter.

Sådan lyder erklæringen fra Dansk Folkepartis kulturordfører og næstformand, Morten Messerschmidt, som i kølvandet på udgivelsen af den 19. udgave af Højskolesangbogen foreslår, at der udgives en officiel, national sangbog, der kanoniserer danskhedens vigtigste sange.

”Billedet af danskheden i Højskolesangbogen er blevet, at det kan være alle mulige ting. Dermed er Højskolesangbogen ikke længere det, den var engang, nemlig en kanon for dansk sangkultur. Derfor mener vi, at der er brug for, at vi får den kanon, som går lige fra ’Drømte mig en drøm i nat’ og oplister de sange og salmer, som gennem tiden har betydet noget for danskheden. De behøver ikke være skrevet i syttenhundredegrønhvidkål, men det skal være de sange, der har båret folket og er blevet folkeeje,” siger Morten Messerschmidt.

Han nævner Valdemar Rørdams ”Danmark i tusind år” og Adolph Reckes ”Kongernes konge” som eksempler på nationale sange, der ikke står i Højskolesangbogen, og ved udgivelsen af 19. udgave er han skuffet over, at flere sange af blandt andre Grundtvig og Hostrup er taget ud. De to digtere er dog stadig repræsenteret med henholdsvis 67 og 4 tekster i sangbogen.

Faktisk eksisterer der i forvejen en kanonliste over højskolesange, idet en sådan liste med 12 udvalgte sange indgik i daværende kultur-minister Brian Mikkelsens (K) Kulturkanon fra 2006. Morten Messerschmidt ønsker sig imidlertid en større kanonliste, der samler de 100 vigtigste sange.

Den konservative kulturordfører, Birgitte Bergman, har stor sympati for idéen og vil gerne drøfte den med DF, men hun tøver over for at støtte, at staten skal udgive en sangbog.

”Jeg kan sagtens følge tanken om, at vi skal passe på vores egen kulturarv og historie. Men jeg synes fortsat, Højskolesangbogen kan noget. Den rummer stadig en værdifuld bredde af sange fra både Danmarks historie og vores samtid. Så kan vi altid diskutere, om der behøver være en ramadansang med,” siger Birgitte Bergman.

Mere afvisende over for idéen er Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, som generelt ikke er begejstret for kanonlister.

”Jeg tror ikke på, at vi får noget godt ud af, at staten prøver at sige til danskerne, hvilke sange der er de rigtige at synge. Jeg er glad for, at vi har en fri og levende sangkultur i Danmark, det er Højskolesangbogen et fremragende eksempel på, og jeg vil ikke blande mig i, hvilke sange der kommer med der. Hvis Morten Messerschmidt er utilfreds med udvalget, må han jo prøve at involvere sig i Folkehøjskolernes Forening,” siger Kasper Sand Kjær

Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.