Eksperter klar med dom: Dansk coronahåndtering har indtil nu været forbilledlig

Danmarks coronastrategi har været meget udansk, men sat i værk med perfekt timing, nødvendigt mod og har oversteget alle forventninger, siger eksperter i både Danmark og Sverige. Den mest markante fejl har været, at der ikke blev testet mere intensivt i pandemiens begyndelse

Fagfolk vurderer, at Mette Frederiksens (S) hurtigere lukning af Danmark var "forbilledelig", om end de ærger sig over, at man ikke testede flere i begyndelsen. Svensk professor påpeger også store opbakning fra den danske befolkning, der ifølge ham stadig har en kollektiv erindring om Besættelsen, som har givet en parathed i forhold til radikal handling, hvor man går fra et individualistisk til en kollektivistisk mindset meget hurtigt. Illustration: Rasmus Juul.
Fagfolk vurderer, at Mette Frederiksens (S) hurtigere lukning af Danmark var "forbilledelig", om end de ærger sig over, at man ikke testede flere i begyndelsen. Svensk professor påpeger også store opbakning fra den danske befolkning, der ifølge ham stadig har en kollektiv erindring om Besættelsen, som har givet en parathed i forhold til radikal handling, hvor man går fra et individualistisk til en kollektivistisk mindset meget hurtigt. Illustration: Rasmus Juul.

Onsdag den 11. marts holdt statsminister Mette Frederiksen (S) et pressemøde i Spejlsalen på Christiansborg, der med det samme blev udråbt som ”historisk”.

Hun stod bag talerstolen klædt i sort og talte en lille smule stakåndet, som om nervøsiteten lå gemt lige under hendes ord.

”Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere,” indledte hun sin tale – og sendte så børnene hjem fra skole, mange voksne hjem fra arbejde og pålagde i det hele taget danskerne restriktioner i et omfang, der ikke er set siden Anden Verdenskrig.

Den beslutning var på én gang radikal, udansk og nærmest perfekt timet ifølge fire danske og én svensk ekspert inden for epidemiologi og infektionssygdomme, som Kristeligt Dagblad har talt med. Når det kommer til første etape af coronakrisen – nedlukningen og opgaven med at stoppe smitten i at brede sig i en sådan grad, at sundhedsvæsenet bukkede under – har Danmark klaret sig over enhver forventning, lyder dommen.

Danmarks strategiske vejvalg under coronaepidemien har naturligt nok været udsat for kritik og vakt debat: Hvorfor testede Danmark ikke mere intensivt i epidemiens begyndelse, og har nedlukningen i form af afledte konsekvenser stået mål med den epidemi, den skulle stoppe, har spørgsmålene blandt andet lydt.

Men hos lægefaglige eksperter, der fra universiteter og hospitalsgange følger epidemiens udvikling, er superlativerne i spil:

”Jeg er fuld af lovord over håndteringen,” siger for eksempel Christian Wejse, epidemiolog og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

”Forbilledlig,” mener Allan Randrup, professor i virologi ved Københavns Universitet.

De anvendte eksperter i denne artikel har tidligere kritiseret elementer i den danske strategi og forholder sig altså også gerne kritisk til håndteringen af epidemien.

Statsministerens tale den 11. marts var Danmarks første dramatiske valg af strategi under krisen. Her gik man fra en såkaldt inddæmningsstrategi, hvor målet er at kvæle epidemien med omfattende tests og isolation af smittede, til en afbødningsstrategi, hvor målet i stedet er at bremse og kontrollere smittespredning i erkendelse af, at epidemien er sluppet løs.

Det har virket så godt, at smittespredningen nu er ”lav og faldende”, mens antal indlagte patienter er ”stagnerende”, skriver Sundheds-styrelsen i sin seneste statusrapport. Derfor kan samfundet nu gradvist åbne igen, hvilket er et andet vendepunkt i den danske strategi.

Den onsdag, Danmark lukkede, var udsigterne ander-ledes. Den dag var i alt 514 danskere testet positiv for coronavirus, dagen før havde det været 157, og dagen før igen 35.

På infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital havde Christian Wejse og hans kolleger set hinanden i øjnene:

”Det her går ikke,” konstaterede de.

I et hvidt telt ved hospitalet, provisorisk sat op til test af mulige smittede, blev de rendt over ende af en sygdom, der helt tydeligt havde sit eget liv nu.

”Vi gik fra at teste én person om ugen til 500 om dagen i starten af marts. Vi sad seks speciallæger og tog imod opkald fra praktiserende læger og havde hyret et kæmpe team af folk, der stod og testede. Vi havde en horde af sekretærer til at taste alle de sedler ind,” siger han.

Han var kritisk over for den indledende danske teststrategi, fordi alt for få personer blev testet, og fordi man i Danmark for sent blev opmærksom på de over hundrede hjemvendte skiturister fra Østrig, der i høj grad bragte smitten ud i samfundet.

Alligevel var Christian Wejse målløs, da han samme aften så pressemødet, hvor Danmark blev lukket ned:

”Jeg vidste godt, at det er sådan, man skal bekæmpe en epidemi. Men at hele samfundet blev lukket ned på den måde – det havde jeg simpelthen ikke forestillet mig,” siger han.

Allan Randrup sad i et tv-studie for at kommentere pressemødet, da meldingen kom. Også han var lamslået.

”Jeg er fagmand, men jeg er også menneske, og selvom den fagligt-analytiske del af min hjerne havde forberedt mig på, at det kunne være relevant, kunne jeg følelsesmæssigt ikke forestille mig, at vi kunne komme dertil i Danmark,” siger han.

Forinden havde han været ”irriteret” over det danske ”sløvsind”: Rejsende fra for eksempel Kina, der ”kunne marchere lige ind over den danske grænse”.

Men her kom så radikal handling, der efter hans overbevisning ikke kunne have fundet sted meget hurtigere eller mere effektivt:

”Vi danskere er tit tilbøjelige til at tænke, at ’det går nok’. Men her havde man mod og vilje, og det kom bag på mig. At det skete så skarpt og præcist. Skulle vi have set det komme tidligere på baggrund af situationen i Italien? Det mener jeg faktisk ikke er en rimelig kritik, for man reagerede meget hurtigt, efter at der blev konstateret smittespredning i samfundet,” siger han.

Rettidigheden ved nedlukningen er efter Allan Randrups overbevisning dokumenteret ved epidemiens videre forløb: Smittetrykket faldt, så én smittet person ved epidemiens begyndelse i marts smittede i gennemsnit 2,6 andre, hvilket i dagene efter påske var faldet til 0,6, ifølge Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut.

Desuden har man i Danmark indtil videre holdt sig langt under selv den berømte grønne kurve på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) pædagogiske planche, der viser, hvor mange patienter hospitalerne kan bære.

Efter den 11. marts blev den begrænsede testkapacitet prioriteret til især indlagte og sundhedspersonale, og også det valg var rigtigt, siger Christian Wejse:

”I Italien fandt de deres første covid-19-patient på en intensivafdeling. Da de begyndte at teste, havde de mange andre på hospitalerne, og sådan kom smitten ind der. Jeg var bange for, at vi havde uopdagede smittede gemt på sygehusene, men det havde vi ikke. Det var første store, positive skridt, hvor jeg tænkte: ’Det her er godt’.”

Danmark og Sverige har på paradoksal facon – og til Danmarks fordel – byttet roller, når det kommer til håndteringen af coronaepidemien, mener Björn Olsen, professor i infektionssygdomme ved Uppsala Universitet. Han er kritisk over for den svenske strategi, hvor for eksempel caféer og skoler er holdt åbne.

I Sverige rundede dødstallet i sidste uge 2000 personer mod 422 i Danmark ved redaktionens slutning søndag. Der bor godt 10 millioner mennesker i Sverige mod knap seks millioner i Danmark.

”Jeg mener, at man i Danmark er på rette vej. Debatten stoppede, da politikerne gik ind og tog magten og sagde, hvad man måtte og ikke måtte. I kriser vil du have præcise anvisninger og direkte kommunikation. En pandemi er en ekstraordinær situation, der kræver ekstraordinære midler, og her er de svenske myndigheder for bløde i deres beskeder,” mener han.

De autoritetsskeptiske danskere har opført sig som autoritetstro svenskere, siger Björn Olsen. Dermed rører han ved elementer i folkesjælen, der også har haft betydning for, at smitten i første omgang er håndteret med succes i Danmark.

Alt er tilsyneladende farligt i Sverige, undtagen farlige ting, siger han:

”Og det er mig fuldstændig ubegribeligt. Jeg kan kun komme på den forklaring, at Sverige har haft fred i næsten 300 år, hvorimod danskerne gik i et andet mode. Epidemien minder lidt om en krigssituation. Der har man i Danmark stadig en kollektiv erindring om Besættelsen, der har givet en parathed i forhold til radikal handling. I kunne gå fra et individualistisk til en kollektivistisk mindset meget hurtigt.”

Nedlukningen er blevet brugt til at skaffe den testkapacitet, der indledningsvist manglede, og også det ”er den rette strategi”, mener Björn Olsen. For fra en position, hvor smittespredningen er under kontrol, kan nye smittekæder med tests opspores og brydes.

Det er også nødvendigt, at restriktionerne nu gradvist løftes:

”Vi ved jo ikke, hvad der sker, når restriktionerne lempes, og derfor er det vigtigt at gøre: Ser vi så nye udbrud? Hvilke modtræk vil Danmark i så fald have? Det bliver interessant at følge i Sverige,” siger han.

En boksekamp har 12 runder, og kun den første er vundet nu, siger Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme og overlæge på Rigshospitalet. Han sidder også i Sundhedsstyrelsens faglige rådgivningsgruppe angående corona.

Danmark har indtil nu ikke alene undgået ”italienske tilstande”, men også de mest indgribende restriktioner som for eksempel udgangsforbud, pointerer han.

Han havde dog gerne set, at flere var blevet testet ved epidemiens begyndelse. Den 22. februar står for ham som en skæringsdato.

”Chokket kom den dag, hvor man i Italien konstaterede smittespredning i befolkningen. Der kunne selv de mest skeptiske se, at vi stod over for en pandemi, og det var meget sent, for det italienske udbrud var startet mindst en måned tidligere. Der vil blive en historieskrivning, der hedder: Hvordan pokker kunne Vesten misse pandemieffekten af det her?,” siger han.

Danmark kunne have fanget udbruddet tidligere med flere tests. Men den testkapacitet eksisterede ikke. Ud fra dén virkelighed ”har jeg svært ved at se, at man i væsentlig grad kan kritisere håndteringen”, siger han.

Nedlukningen var effektiv, men også ”et stumpt redskab”. Det er nødvendigt, at metoderne opgraderes, hvis Danmark skal stå tilbage som vinder af hele kampen og ikke kun den første runde, siger han:

”Nedlukning virkede også under den spanske syge for hundrede år siden. Nu skal vi have en 2020-version. Den omfattende testning, der blev meldt ud i sidste uge, og hvor op til 42.000 danskere kan testes dagligt, skal give os en ny forståelse af virus og smittekæder,” siger han.

Det er dog danskernes adfærd, der er den vigtigste årsag til, at Danmark indtil nu har klaret epidemien med et mindre tab af menneskeliv og en højere grad af frihed – og det er nu, de skal holde ved og holde afstand, pointerer både Jens Lundgren og Lars Østergaard, overlæge på Aarhus Universitetshospital, professor i infektionssygdomme og en del af Sundhedsstyrelsens faglige rådgivningsgruppe:

”Første runde er klaret helt fantastisk flot og udover enhver forventning. Jeg havde aldrig forventet, at den kurve, epidemien i Danmark ville følge, ville blive flad som en pandekage. I Danmark vil man gerne være kendt for fleksibilitet, kreativitet og sammenhold. Sådan har vi præcis vist os at være, både i befolkningen og på myndighedsniveau,” siger Lars Østergaard.