Ellemann vinder terræn som blå statsminister-kandidat

Folketingets afslutningsdebat, Hjort Frederiksen-sagen og nye meningsmålinger styrker Jakob Ellemann-Jensen (V) som de borgerliges statsministerbud ved næste valg

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, som her er fotograferet ved Folketingets afslutningsdebat mandag den 23. maj, har vind i sejlene for tiden, mens Søren Pape Poulsen (K) endnu ikke har meldt sig på banen som statsministerkandidat.
Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, som her er fotograferet ved Folketingets afslutningsdebat mandag den 23. maj, har vind i sejlene for tiden, mens Søren Pape Poulsen (K) endnu ikke har meldt sig på banen som statsministerkandidat. . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

To socialdemokratiske folketingsmedlemmer, Camilla Fabricius og Kasper Sand Kjær, forsøgte under Folketingets afslutningsdebat ihærdigt at få De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, til at afsløre, om han vil være de borgerliges statsministerkandidat.

Han takkede for socialdemokraternes "uendelige interesse for det borgerlige Danmark", afviste at svare, men lovede, at vælgerne nok skulle få besked inden næste folketingsvalg. I svaret til Kasper Sand Kjær føjede han til:

"Men det kan være, jeg skal skynde mig, for jeg tror, det kommer lige om lidt."

Drillerier og humoristiske - indimellem politiske indforståede - bemærkninger er et fast ritual i alle de store folketingsdebatter, og afslutningsdebatten mandag var heldigvis ingen undtagelse. Som da statsminister Mette Frederiksen (S) tilskrev den sunde, danske økonomi, at danskerne hver dag står op, smører madpakker, måske indimellem én med makrel – og tager på arbejde. Som da Søren Pape Poulsen håbede på en "velfærdspolitisk krammer" fra De Radikales politiske leder Sofie Carsten Nielsen - nu statsministeren er stoppet med det. Eller som da Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh spøgte med at gøre en registreringsafgift på biler på fem procent til et ultimativt krav for at pege på en Venstre-regering efter næste valg.

Debatten lignede derudover en generalprøve på, hvad vælgerne vil møde i den valgkamp, der under alle omstændigheder kommer inden for det næste år, og som i hvert fald Søren Pape Poulsen forventer meget hurtigere.

Især spørgsmålet om forholdet mellem skat og velfærd deler igen vandene. Denne gang under langt mere dystre, økonomiske fremtidsudsigter end i 2019. Er svaret på de stærkt stigende priser på benzin, smør og mælk at sætte skatterne ned, som de borgerlige ønsker? Eller er det at sy endnu tættere masker i velfærdens sikkerhedsnet, som partierne til venstre ønsker?

Økonomerne advarer mod begge løsninger, hvis de ikke finansieres. Det er bare svært at trænge igennem med i en valgkamp. At i det lange løb kan koste på velfærden, hvis man uhæmmet ansætter mere personale i det offentlige nu, fordi det vil skade virksomhederne, der i forvejen mangler hænder. Eller omvendt, at ufinansierede skattelettelser vil sætte endnu mere blus på inflationen og gøre alle fattigere på længere sigt.

Noget tyder på, at de borgerlige partier i valgkampen vil gøre sig lidt mere umage for at stå sammen. Og koncentrere sig om at kritisere Socialdemokratiet for at indskrænke borgernes frihed, som de gjorde i debatten mandag - hvad enten det gælder de frie valg af gymnasium, friskole, sygehus eller ældrepleje.

Rivaliseringen mellem Venstre og De Konservative har ellers længe været et tema, som kunne sætte et alvorligt spørgsmålstegn ved, om den blå blok overhovedet er regeringsduelig.

Når Søren Pape Poulsen stadig ikke har meldt sit kandidatur som statsministerkandidat, og han selv vurderer, at han skal skynde sig, hvis han vil nå det, ligger konklusionen lige for: Jakob Ellemann-Jensen bliver de borgerliges eneste reelle statsministerkandidat.

I hvert fald har han på det seneste vundet klart terræn. I sagen om tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som regeringen i sidste uge forgæves forsøgte at skaffe flertal for at rejse en straffesag mod, lykkedes det Venstre at samle den borgerlige blok. Søren Pape Poulsen overvejede ganske vist i nogle dage at støtte regeringen, men bøjede sig i sidste ende for presset fra de øvrige borgerlige partier. Den usikkerhed har ikke ligefrem gavnet hans position som mulig regeringsleder.

I debatten mandag var Jakob Ellemann-Jensen også i "sit es", som Dansk Folkepartis Peter Skaarup måtte medgive. Han spurgte Venstres formand, om det ville ændre en eneste ting ved krigen i Ukraine, at Danmark opgiver sit forsvarsforbehold over for EU? Hvortil Jakob Ellemann-Jensen kontant svarede "nej", men at det heller ikke var derfor, danskerne skulle stemme om forbeholdet. Han havde selv ønsket afstemningen i 29 år, og nu havde andre partier som omsider set lyset. "Ærlig snak", lød det anerkendende fra Peter Skaarup.

Netop holdningen til EU har længe splittet den borgerlige side og gør det fortsat, men næste folketingsvalg kommer efter afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni, og derfor bliver det muligvis knapt så belastende, som det eksempelvis var fra 2015 til 2019. I 2018 slog det alvorlige revner i forholdet til Dansk Folkeparti, da den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på vegne af Danmark tilsluttede sig EU's aftale med afrikanske lande om migration, Marrakesh-erklæringen.

Endelig ser det ud til, at Venstre så småt har vendt udviklingen i meningsmålingerne. Ved årsskiftet lå partiet til 14-15 procent ifølge Voxmeter, men i den seneste måling i søndag blev det til 17,2 procent. Her er De Konservative samtidig faldet til 13,3 procent. Samme tendens ses i den seneste måling fra Epinion for DR. Den viste desuden for første gang i lang tid, at der er dødt løb mellem blokkene.