18. juni 2022 var en historisk dag i Esbjerg. EU-kommisionsformand Ursula von der Leyen, statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringslederne fra Tyskland, Holland og Belgien var samlet på Esbjerg Havn for at præsentere en aftale om en udvidelse af vindkraften i Nordsøen.
På Blue Water Arena mindre end én kilometer derfra havde byens traditionsrige fodboldhold, Esbjerg fB, netop taget hul på skæbnekampen mod Fremad Amager, som skulle vindes, hvis klubben ville bevare håbet om også at spille i landets næstbedste fodboldrække efter sommerferien.
Selvom esbjergenserne kom foran 2-0, endte holdet alligevel med at tabe kampen 2-3. Dermed rykker de femdobbelte danmarksmestre, der for bare tre år siden vandt bronzemedaljer i Superligaen, ned i landets tredjebedste fodboldrække.
“Stemningen i Esbjerg minder om den følelse, hvor du lige har fået en mavepuster og har svært ved at få vejret. Det gør lidt ondt, ikke?,” siger Jan Maass Lindhardt, der som journalist på JydskeVestkystens Esbjerg-redaktion følger byens hold tæt:
“Det gør ondt på spillerne, på fansene og det gør ondt på byen. I går var vi i alle landets medier på grund af Ursula von der Leyens besøg og den store energiaftale. Det er sådan nogle ting, som Esbjerg gerne vil være kendt for, men så er der lige den her fodboldklub, som for tiden bliver ved med at trække de irriterende overskrifter.”
Men fodboldklubben har ikke altid trukket negative overskrifter. Fem danmarksmesterskaber og én sejr i pokalturneringen har givet dem en plads i den danske fodboldhistorie og i esbjergensernes hjerter.
“Et fodboldhold som Esbjerg fB kan samle byen på en helt utrolig måde. Det bedste eksempel er, når vi har været i pokalfinalen, hvor over 15.000 er rejst til Parken i København og har festet i Nyhavn. Det er vildt, at så stor en del af en by med mindre end 80.000 indbyggere valfarter til København for at være sammen om fodbolden. Vi elsker den fællesskabsfølelse og fornemmelsen af at være en del af noget større,” siger Jan Maass Lindhardt.
Han understreger, at de senere års deroute gør, at ingen fans i dag ser Esbjerg fB som en storklub på banen.
”Jeg er desværre ikke sikker på, at klubben er nået til den samme erkendelse. Men succeserne spøger i byen, fansene har smagt succesen, og i onsdags på stadion snakkede alle om, hvor vildt det er, at vi for få år siden vandt bronze og spillede europæisk fodbold. De færreste kan nok huske de fire mesterskaber i 1960’erne, men alle kan huske de senere års succes. De historiske aftener rumsterer hele tiden i baghovedet: Dengang vi vandt bronzemedaljer i Herning, og da vi var på udebaneture til blandt andet Firenze og Saint-Étienne,” siger Jan Maass Lindhardt.
Vejle BK er en anden traditionsklub med fem danske mesterskaber i pokalskabet, som efter sommerferien skal spille på et lavere niveau, da klubben tidligere på ugen rykkede ned fra Superligaen. Som fast inventar i landets bedste række fra 1956 til 1991 var Vejle i mange årtier den fodboldklub, som havde ligget længst tid i det, der nu hedder Superligaen. Siden har klubben levet en tilværelse som elevatorklub, der konstant rykker op og ned. Men det er ikke kun fordums tid, som præger selvforståelsen i byen. Det fortæller Sebastian Stanbury, der er journalist på fodboldmediet Mediano og i mange år har fulgt Vejle BK.
“Det handler også om omverdenens syn på klubben. Der er stadig mange uden for Vejle, der har et forhold til klubben, fordi Allan Simonsen spillede der, fordi de er kendt for deres talentfabrik oppe i Nørreskoven og for deres røde trøjer. Mange uden for Vejle ser klubben som en del af Superligaen, og hvis vejlenserne ofte får at vide, at de hører til i den bedste række, bliver det også selvforstærkende. Man føler på en måde, at man har en ret til at være der.”
Sebastian Stanbury fortæller, at historien kan ende med at lægge et pres på klubber som Vejle og Esbjerg, fordi spillere og ledelsen hele tiden bliver holdt op på nogle mesterskaber, som blev vundet i 1960’erne og 1970’erne.
“Men omvendt betyder historien også, at når Esbjerg rykker ned i 2. division, så er der nogle, der siger: 'Nej, det passer sig ikke af en by af Esbjergs størrelse og en klub af Esbjerg fB's status. Vi skal op igen!’ På grund af historien vil der altid være nogen, som samler klubben op og sørger for, at den ikke bare dør fuldstændig hen.”