Flåter opruster i antal og med nye familiemedlemmer

Danmarks farligste dyr, flåten, bliver flere i både antal og arter. Ny på banen er for eksempel jagtflåten

Flåter opruster i antal og med nye familiemedlemmer
Foto: Erik Karits/Unsplash.

Slægtninge til vores egen forholdsvis fredelige skovflåt er begyndt at bide sig fast i Danmark. Hvert år tager de turen med trækfugle fra Afrika, Mellemøsten, Sydeuropa og hertil, hvor de så plejer at dø af kulde. Men siden den varme sommer i 2018 har det ændret sig, fortæller epidemiolog René Bødker, som er seniorforsker på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet. Instituttet forsyner blandt andet Fødevarestyrelsen med oplysninger og risikovurderinger med hensyn til zoonoser (smitte fra dyr til mennesker).

”Den store jagtflåt, hyalomma, har ikke noget dansk navn endnu, men den er for alvor begyndt at slå sig ned i Tyskland, Danmark og Sverige. Den er et eksempel på, at klimaet faktisk betyder noget,” siger han.

Jagtflåten er større end skovflåten, har gule ringe om benene, og kan bære på et alvorligt afrikansk virus med det alarmerende navn Krim-Congo-blødningsfeber. 

”Problemet er, at virus ikke, som for eksempel borrelia, kan behandles,” siger René Bødker, der har talt sig varm og kalder jagtflåten ”en spøjs en”.

Med det hentyder han til, at den ikke, som andre flåter, pænt venter på, at der kommet et menneske eller et dyr forbi.

”Den har en hel anden mentalitet, fordi den jager folk. Den ser rigtigt godt og pisker afsted gennem skovbunden, når den får øje på noget. Hvis man står stille, hvor den er, kan man se den kommer løbende mod en.”

Det mener du ikke?

”Jo, men myg kommer jo også hen. Det eneste, der bekymret os, er, at vi en dag risikerer, at nogen bliver smittet med en af de her meget ubehagelige afrikanske virus, nogle af dem bærer. Og da virus smitter med det samme, nytter det gamle råd om, at en flåt bare skal fjernes indenfor det første døgn, ikke meget.”

Rådet med de 24 timer bruger man i forbindelse med borrelia-infektion, som tager tid om at blive overført.

Som et kuriosum blev der fundet en jagtflåt på Bornholm allerede under Anden Verdenskrig, men ellers er de ikke observeret i Danmark før den varme sommer i 2018, hvor der blev fundet tre. Ingen ved, hvor mange der er i dag, det går ikke tjep, men der kommer flere og flere, fortæller René Bødker, som også nævner, at der nu er indvandret en flåt til hundene: Engflåt.

”Den har ikke været her før, og er heller ikke et egentligt problem for mennesker. Men den bærer en sygdom, som er alvorlig for hunde, og vi er begyndt at se flere, som er smittet med denne akutte, livstruende sygdom, babesia canis, i Danmark. Så det er klart noget, vi holder øje med,” siger han. 

Som om det ikke alt sammen var nok, er der blevet markant flere almindelige flåter i Danmark. Og det er jægernes og hjortenes skyld.

”Jægerne har været dygtige til at forvalte bestanden af rådyr, dådyr og kronvildt. I begyndelsen af 1980’erne havde vi cirka 80.000 rådyr i Danmark, nu har vi næsten en halv million. Derfor er der meget større mulighed for, at en flåt finder et stort pattedyr at suge blod af, og dermed får det sidste måltid, som gør, at der kan blive lagt et hold æg.”

Flåter har forskellige livsstadier, og skal have tre gange blod for at kunne lægge deres 2000 æg.

Også den stigende interesse for at færdes i naturen gør, at flere får flåter med hjem.

”At gå udenfor stierne i skoven svarer lidt til at hinke på Åboulevarden (en meget trafikeret gade i København, red.),” siger René Bødker.

Som endnu en nyhed indenfor flåtverdenen, er den almindelige skovflåt begyndt at sprede TBE-virus, også kendt som flåtoverført hjernebetændelse, i Danmark. For eksempel i Tisvilde Hegn i Nordsjælland. Den virus er kommet til os fra Sverige.