Coronakrisen har fået os til at drømme mere

Undersøgelser viser, at flere mennesker oplever at drømme mere under pandemien, ligesom flere husker deres drømme bedre

Ifølge hjerneforsker Albert Gjedde kan der være flere forklaringer på, hvorfor drømme opleves mere intenst under pandemien.
Ifølge hjerneforsker Albert Gjedde kan der være flere forklaringer på, hvorfor drømme opleves mere intenst under pandemien. Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix.

Der har været livlig aktivitet i mange menneskers nattesøvn under coronapandemien. På det sociale medie Twitter har folk delt farverige drømme under hashtagget #pandemicdreams (pandemidrømme), og flere forskere har lavet undersøgelser af drømmeaktiviteten under pandemien. Ifølge Videnskab.dk viser flere af undersøgelserne, at vi både drømmer mere og mere farverigt, ligesom vi bedre husker vores drømme.

En undersøgelse foretaget af forskeren Deirdre Barrett, der er lektor i psykologi ved det amerikanske Harvard Medical School, viser, at død og frygt i høj grad har været temaer i respondenternes drømme under krisen. Undersøgelsen er baseret på over 2000 drømme fra flere end 900 personer.

Ifølge hjerneforsker Albert Gjedde kan der være flere forklaringer på, hvorfor drømme opleves mere intenst under pandemien. Han er professor emeritus ved Københavns Universitet og Syddansk Universitet og peger først og fremmest på drømmenes funktion for hjernen.

”I løbet af dagen har vi oplevelser, som vi anbringer i hukommelsen, der er et fysisk lager i hjernen. Og når vi drømmer, er det forskellige dele af hjernen, der afspiller vores oplevelser. Hovedformålet med drømmene er, at hjernen skal tage stilling til, om oplevelserne så er værd at gemme på i hukommelsen,” siger Albert Gjedde.

Hvis flere mennesker har fået mere søvn under pandemien, kan det være den ene forklaring på de mange drømme, siger Albert Gjedde. At vi drømmer mere, kan dog også hænge sammen med, at vi måske generelt har oplevet en mindre spændende hverdag under pandemien:

”Det tager tid – og flere drømme – at slette oplevelser fra hukommelsen. Så når vi drømmer mere, kan det være udtryk for, at mange af de oplevelser, vi har under pandemien, ikke har værdi for os. Der er med andre ord mange kedsommelige oplevelser, som skal slettes – mere materiale, vi skal skille os af med,” siger Albert Gjedde.

En tidligere undersøgelse ved Oxford-universitetet i Storbritannien viser, at vi drømmer mest, når hjernen bearbejder intense psykiske påvirkninger fra nylige begivenheder. En undersøgelse i Frankrig viste, at 15 procent under pandemien havde mere negative drømme, mens 35 procent oplevede at huske deres drømme bedre.

”Hvis man oplever stærke følelser i forbindelse med pandemien, reagerer drømmene også på det. For følelsernes intensitet afspejler, hvor vigtigt noget er for os. De drømme, som er forbundet med stærke følelser, har ofte baggrund i nogle oplevelser, hjernen vil lagre i hukommelsen,” siger Albert Gjedde.

Ole Vedfelt, psykoanalytiker og forfatter til flere bøger om drømme, betegner drømme som et spejl af sindet. Og han kan derfor sagtens forstå, hvorfor den seneste kriseperiode har påvirket mange menneskers drømme.

”Intensiteten i drømme er større, når den emotionelle intensitet er stor. Og når drømmene er intense, er det, fordi der er noget i os, der prøver at råbe os op indefra. Drømmene er en mulighed for at se nogle generelle livsproblemstillinger,” siger han.

Også Ole Vedfelt mener, det er meget naturligt, at flere også har oplevet angstfulde drømme under pandemien. Han opfordrer derfor til god ”søvnhygiejne”.

”Man skal sørge for at få sovet det antal timer, man har brug for. Derudover er det vigtigt ikke at fylde sit sind med uhyggelige film og skærmoplevelser eller tage sit arbejde med i seng. Det øger stressniveauet. Man kan også prøve at forestille sig noget positivt, inden man falder i søvn. Se positive billeder eller lytte til musik, som man personligt oplever som værdifuld. Yderligere er det godt at arbejde med de problemstillinger, drømmene er forbundet med. Det kan både ændre drømmene og følelseslivet i en mere positiv retning,” siger han.